Hvordan bruger du Spirer og Mikrogrønt i maden?
Kan du spise alle spirer rå? De spørgsmål og mange flere finder du svar på her i artiklen.
Indhold i artiklen
Hvorfor bruge Spirer og Mikrogrønt i maden?
Sådan dyrker du Spirer på 2-6 dage
Kan du spise rå Spirer og Mikrogrønt?
Kan du spise hele Spirer og Mikrogrønt?
Hvordan får du mest næring fra Spirer?
Hvordan bruger du Spirer og Mikrogrønt i maden?
Hvad er Spirer og Mikrogrønt?
Spirer er plantens første stadie efter frøet er begyndt at spire. Nogle spirer høster du efter 1-3 dage, når de har en kort rod. Andre høster du efter 5-6 dage, når de har fået små blade.
Mikrogrønt er plantens næste stadie efter spirer. Du høster mikrogrønt efter 10-12 dage, når planterne har fået deres første sæt ægte blade.
Du kan dyrke begge størrelser af planter i dit køkken hele året.
Hvordan gror Spirer og Mikrogrønt?
Spirer lever af næringen inde i deres frø. Du giver derfor ikke spirer gødning. Der er kun næring i frøet, til de første 7 dages vækst for planten. Det er derfor, du høster dine spirer, inden de løber tør for næring i frøet.
Mikrogrønt gror af de samme frø som til spirer. Da Mikrogrønt skal gro op til 12 dage inden høst, har planterne brug for, at du giver dem en smule gødning. Det gør du nemmest ved at spraye mild, flydende gødning på deres rødder fra dag 7 og indtil du høster dem dag 12.
Hvorfor bruge Spirer og Mikrogrønt i maden?
Der er flere grunde til at bruge Spirer og Mikrogrønt i din mad:
1) Specielt Spirer er meget elegante små planter med så meget smag og skønhed, at de sætter prikken over i’et på din mad.
2) Spirer har mere smag end det større Mikrogrønt og endda mere end store grøntsager og salat. Prøv det selv!
3) Spirer med blade er små kunstværker. Du kan simpelthen ikke lade være med at beundre dem i maden.
4) Det er sjovt at dyrke din egen mad. Du kan endda servere maden med en historie om, hvordan du har dyrket Spirer og Mikrogrønt selv. Dine gæster vil nyde at høre, hvordan du har dyrket dem.
Sådan dyrker du Spirer på 2-6 dage
Spirer er nemmere og hurtigere at dyrke end Mikrogrønt til din mad. Sådan dyrker du Spirer i et SpirePerle startkit:
- Afmål en mængde frø som passer til frøbakken – se manualen i pakken.
- Læg de afmålte frø i blød i 8-12 timer som vist på frøposen.
- Hæld frøene over i SpirePerlen.
- Skyl efter, dryp af og stil bakken på køkkenbordet i let skygge.
- Skyl derpå morgen + aften med rent vand fra køkkenhanen.
- Høst dine modne spirer efter 2-6 dage afhængig af den sort, du har valgt.
Nu kan du bruge dine friske spirer rå eller lune i alle retter >
Kan Spirer og Mikrogrønt spises rå?
De fleste kan spise spirer af frø her fra shoppen uden tilberedning. Nogle oplever dog at Kikærtspirer kan give mavekneb, hvis de spises rå. Det skyldes, at Kikært indeholder trypsininhibatorer. Dette protein bliver neutraliseret i løbet af spiringen. Men spirer du dem for kort tid eller laver du en meget stor skål rå kikært spirer hummus, kan du få mavepine.
Trypsininhibatorer forhindrer fordøjelsen af proteinerne i kikærten. Det er kikærtens forsvar mod at et dyr fordøjer hele kikærten.
Løsningen er, at du spirer kikærterne til roden er 1½ – 2 cm lang. Kog derpå spirerne i 5 minutter, når du høster dem. Køl af og så kan du spise dem i din mad. Opkoget vil neutralisere både lektiner og trypsininhibatorer.
Du kan spise alle shoppens øvrige Spirer og Mikrogrønt rå.
Skal Spirer have en bestemt længde?
Spirer af Linser, Kikærter og Bønner skal have minimum ½ – 1,5 cm lang rod. Så kan du spise dem rå. Det skyldes, at bælgfrugter indeholder lektiner, som bliver neutraliseret, efterhånden som de udvikler deres rod.
Bladspirer – det vil sige Broccoli, Radise, Solsikke, Endive, Kløver, Raps, Pinkkål m.m. – dyrker du normalt, til de folder deres blade ud, og bladene har farve. Du kan i princippet spise dem allerede fra deres rod er 1 cm lang, men du får langt bedre smag og udbytte ved at lade dem gro, til de har foldet deres blade ud.
Den sidste gruppe er Ært, Bukkehorn og Majs. De tre kan du spise enten med 1 cm rod eller når de har fået blade.
Kan du spise hele Spirer?
Ja, du kan spise hele Spirer. Det vil sige roden, stænglen og bladene.
Det er dog vigtigt, at du kun spiser rødderne, hvis de er hvide og dufter godt. Brune, visne rødder bidrager ikke med noget godt til maden, så dem kan du klippe af.
Hvis rødderne på dine spirer er sorte, bør du kassere hele spiren. I så fald har du ladet spirerne stå med rødderne i vand, så rødderne er rådnet og spirerne er blevet syge.
Du kan kende sunde spirer og rødder på, at begge dele dufter neutralt eller en anelse af frisk salat.
Du bør forresten lade være med at spise de hårde frøkapsler på Solsikke, Rødbede, Fennikel og Rabarber. De smager heller ikke godt. Du kan derimod godt spise de tynde frøkapsler på specielt Lucerne, Kløver og Radise. De tynde frøkapsler virker som loppefrøskaller i din mave.
Kan du spise roden på Mikrogrønt?
Nej, du bør ikke spise roden på Mikrogrønt. Husk dog at med mikrogrønt taler vi om små planter, som er stadiet efter Spirer med blade. Du kan læse om forskellen på de to størrelser af mikroplanter her >
Grunden til, at du ikke kan spise rødderne på mikrogrønt er, at Mikrogrønt har fået gødning på rødderne. Her i shoppen sælger jeg kun vegansk/plantebaseret gødning. Alligevel vil jeg ikke mene, du bør spise rødderne på mikrogrønt, da gødning nemt kan give bakterievækst på rødderne.
Rødderne på Mikrogrønt er desuden ikke de små, fine rødder på Spirer mere. Derimod er Mikrogrønt rødder lange og kraftige. De har heller ikke rigtig nogen smag. Så der er ingen ide i at spise rødderne på mikrogrønt.
Husk forresten at du ikke bør klippe i rødderne på dit mikrogrønt, før du høster planterne. Rødderne er vitale for væksten.
Er du klar til at dyrke Spirer?
Hvordan får du mest næring fra Spirer og Mikrogrønt?
Dine spirer er på toppen næringsmæssigt, når de har nået den anbefalede længde, du kan læse på frøposen. Det vil sige for linser, kikærter, ærter og bønner er det 1-3 cm lang rod. For bladspirer er det, når bladene har fået farve. For Mikrogrønt er det når planterne har udviklet 1-2 sæt ægte blade.
Ligesom frisk salat holder Spirer og Mikrogrønt sig bedst, så længe de har bare en lille smule rod. Det er utroligt at tænke på, men dine mikroplanter vil fortsætte med at vokse i salaten eller frokostkassen, så længe planten er intakt.
Som alt grønt begynder de små planters næring at ilte, så snart du snitter, moser og blender planterne. Hvis du derfor ikke spiser dine Spirer hele, får du mest næring fra spirer ved at spise dem kort efter tilberedning.
Hvordan bruger du Spirer og Mikrogrønt i maden?
Du bruger Spirer og Mikrogrønt i din mad ligesom andet grønt.
Specielt Spirer har dog en kraftigere smag end de udvoksede grøntsager og salat af samme sort. Så smag på dine spirer, inden du bruger dem i maden. Måske skal du kun bruge 10 Rosenradise spirer? De smager lige så kraftigt som en hel radise.
Mikrogrønt er lidt mildere i smagen end Spirer, men de smager stadig af mere end større planter. Så dyrker du Rucola mikrogrønt, behøver du kun bruge cirka halvdelen for at få samme smagsrigdom.
Forskning har vist, at det ikke kun er smagen, der er mere potent i Spirer og Mikrogrønt. Deres næringsindhold er også højere pr gram plante. Det var lige et par grunde mere til at dyrke dine egne mikroplanter.
Kan du hakke, snitte og blende Spirer?
Når du skal beslutte, hvordan du vil tilberede dine spirer, er et nemt tip at sammenligne dem med frisk bladsalat. Spirer reagerer på snitning, hakning, blendning og varme ligesom salatblade.
Du kan sagtens snitte dine spirer til salaten, hakke dem til fint grønt pynt på sandwichen eller blende dem til lækre smoothies eller dip. De begynder bare at blive brune i snitfladerne efter lidt tid – ligesom snittet salat.
Et trick til at bevare et frisk udseende er at dryppe de snittede spirer med citron. Et andet er at vente med at snitte dem til kort inden servering. Et tredje er min favorit: At servere maden med små skåle af spirer dyrket på vat eller hampmåtte. Så kan gæsterne selv klippe spirer til maden.
Køb frø + hampmåtteSmoothies
Flere Spirer og Mikrogrønt er lækre i smoothies: Broccoli – Rød kløver – Hvid kløver – Lucerne – Ært – Solsikke – Rucola – Mungbønne – Endivie – Raps – Mizuna.
Snacks
Elsker du grønne og vitaminrige Snacks, så er et par Spirer som skabt til formålet: Friske Ærtespirer og Solsikkespirer. Eller Kikærtespirer ristet med krydderi.
Wraps
Alle Spirer og Mikrogrønt gør sig rigtig godt i Wraps. Brug dem i stedet for salat eller som smuk pynt. Fotoet viser Rosenradise og Violetradise spirer.
Sandwich
Sandwich og smørrebrød bliver mere spændende med friske Spirer og Mikrogrønt af alle sorter. Fotoet viser Rosenradise og Kløverspirer.
Suppe
Lun og kold suppe kan få smuk pynt, ekstra fylde og protein med bælgfrugtspirer. Det vil sige: Ærter – Linser – Kikærter – Mungbønner.
Er du klar til at dyrke Spirer?
Spørgsmål fra andre Læsere
Ja, du kan spise Spirer og Mikrogrønt rå, hvis du dyrker af certificerede spirefrø. For så er du sikker på at frøene: 1) Er af en egnet sort til Spirer og Mikrogrønt. 2) Frøene er bakterietestet, som det er et lovkrav i dag. 3) Firmaet der pakker frøene er fødevaregodkendt. Du kan tjekke firmaet på Findsmiley.dk
Ja, du kan bruge Spirer og Mikrogrønt i Smoothies, Salater, Sandwich, Wraps, Wok, Supper og Dips. Du vælger bare en Spire eller Mikrogrønt, som får den smag, der passer til retten.
Fordi Spirer er meget elegante små planter med så meget smag og skønhed, at de sætter prikken over i’et på din mad.