Købsvilkår & Privatlivspolitik

På denne side kan du læse om alt det praktiske og juridiske i forbindelse med at handle i shoppen.
Vilkårene skal accepteres, inden du kan gennemføre dit køb. Læs specielt fremhævet tekst, tak

Indehaver

Shoppen er ejet af
FRISKE SPIRER
v/ Miriam Sommer
Augustagade 16, 3.th
2300 Kbh S
Mobil: +45 6024 6203
Email: info@friskespirer.dk
CVR 26 29 89 03

Denne adresse er IKKE firmaets lager, som ligger på Vermlandsgade 51, 2300 København S.

Betaling og sikkerhed

På FRISKE SPIRER Shop kan du betale med:

• Epay/Bambora (Visa/Dankort + MasterCard og Visa Electron + MobilePay)
• Stripe (udenlandske kort)
• EAN-nummer (kontakt mig for aftale)

Dato for hævning

Køb på shoppen bliver reserveret i din bank, når du gennemfører bestillingen. Jeg hæver først beløbet for dit køb, når bestillingen sendes eller leveres fra FRISKE SPIRER lager.
Køb med EAN har 2 ugers betalingsfrist fra pakken sendes fra FRISKE SPIRER lager.

Sikker betaling

Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Systemet hos Bambora/Epay krypterer automatisk alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende, inkl. FRISKE SPIRER, ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen.

Fragt og levering

Din pakke sendes med GLS, DAO eller PostNord. Du vælger fragtmetode i Kassen. Fragtprisen følger fragtfirmaets takster for levering af pakker og breve til private og erhverv. Fragten afhænger af pakkens vægt.

Fragtfri afhentning

Du kan spare fragten og selv afhente pakken i Voxeværkets reception, Vermlandsgade 51, 1. sal, 2300 København S. Du vælger denne mulighed i betalingsvinduet.

Afvent SMS fra mig, om at pakken står klar til dig, inden du tager ind for at hente, tak. Hvis du ønsker pakken stillet til senere afhentning, kan du ringe til mig på tlf. 6024 6203 eller skrive en besked i ordrefeltet om dit ønske.
Du modtager op til 2 SMS’er, og pakken står til din afhentning i 7 dage efter første SMS.

Leveringstid

Jeg pakker og sender bestillinger alle hverdage med GLS, DAO eller PostNord.
Forsendelsestid er 1-3 hverdage undtagen ved helligdage eller andet, som kan påvirke fragtfirmaets forsendelsestider.
Du får besked på SMS og email, når pakken ligger til afhentning i den valgte pakkeshop.
Husk pakken ligger kun til dig i shoppen i 7 dage. Derefter sendes den retur til mig. Så husk at ringe til mig, inden jeg sender pakken, hvis du har brug for senere levering for at du kan nå fristen.

Manglende afhentning og genforsendelse

VIGTIGT
Du modtager SMS og mail fra fragtfirmaet, når pakken er klar i den valgte pakkeshop. Det er dit ansvar at angive korrekte kontaktoplysninger ved bestilling samt at holde øje med SMS, mail og spamfilter. Har du slettet din SMS, er du velkommen til at kontakte mig på 60 24 62 03 for at få oplysninger om pakken.

Hvis du ikke har modtaget besked om, at pakken er klar til afhentning senest 4 dage efter bestilling, bedes du kontakte mig straks.

En pakke, der ikke afhentes inden for fragtfirmaets afhentningsfrist og derfor returneres til FRISKE SPIRER, betragtes ikke i sig selv som en meddelelse om fortrydelse.

Ved manglende afhentning kan FRISKE SPIRER kræve de konkrete, dokumenterede omkostninger, som den manglende afhentning medfører, herunder oprindelig fragt, returfragt, emballage og rimelige omkostninger til håndtering. Eventuel tilbagebetaling sker med fradrag af disse omkostninger.

Hvis den returnerede ordre ønskes genfremsendt, kan dette ske efter klar aftale med FRISKE SPIRER. Kunden afholder i så fald udgiften til den nye forsendelse.

Returnering

VIGTIGT
Hvis du ønsker at returnere en vare, bedes du kontakte FRISKE SPIRER via mail eller tlf. +45 6024 6203, så du kan få oplyst den korrekte returadresse og praktiske informationer om returneringen.

Varer skal returneres forsvarligt emballeret. Kunden afholder selv udgiften til returnering, når dette er oplyst inden købet.

Spirefrø sælges som fødevarer og er omfattet af særlige krav til fødevaresikkerhed. FRISKE SPIRER gensælger ikke frø, der har været ude af virksomhedens kontrol og opbevaringsforhold.

For forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til returnering, gælder forbrugeraftalelovens undtagelse, når forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Fortrydelse

VIGTIGT
Ved køb på nettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på varer, med de undtagelser der følger af forbrugeraftaleloven.

Fortrydelsesretten skal meddeles FRISKE SPIRER inden fortrydelsesfristens udløb. Manglende afhentning af en pakke udgør ikke i sig selv en meddelelse om fortrydelse.

Ved gyldig fortrydelse tilbagebetales det beløb, du har krav på efter forbrugeraftaleloven. Kunden afholder udgiften til returnering, når dette er oplyst inden købet.

Ved varer, der er blevet håndteret på en måde, som går ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, kan der foretages fradrag for den dokumenterede værdiforringelse efter lovens regler.

Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til returnering, er undtaget fra fortrydelsesretten, når forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Holdbarhed

Spirefrøene bliver opbevaret i mørke og i lufttæt emballage på FRISKE SPIRER lager. Det sikrer friske frø med lang holdbarhed.

På posernes labels står en dato for mindste holdbarhed. Datoen er minimum 9 måneder fra din købsdato.

Du kan selv forlænge holdbarheden ved at opbevare frøene i de fugt-, lys- og lufttætte frøposer, som frøene leveres i fra FRISKE SPIRER, og stille poserne mørkt og køligt – dog ikke i køleskab.

Ansvar

Du er til enhver tid velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål via mail eller telefon.

Spirer er nemme, men kan drille, hvis du ikke giver dem de rette vækstbetingelser. Jeg hjælper dig gerne med vejledning, så du kan komme godt videre.

Mine spirefrø er bakterietestede, men det er stadig vigtigt, at du holder et meget højt niveau af hygiejne, når du dyrker spirer.

FRISKE SPIRER er ikke ansvarlig for problemer, der skyldes forkert anvendelse af produkterne eller anvendelse, der ikke er i overensstemmelse med FRISKE SPIRERs anbefalinger. 

Spørg altid, hvis du er i tvivl om anvendelsen af et produkt eller har allergier eller andre forhold, som kan have betydning for anvendelsen.

FRISKE SPIRERs spirefrø er alene tiltænkt privat dyrkning inden for hjemmets fire vægge. Restauranter og institutioner, som vil bruge frøene i deres mad, kan kontakte mig for dokumentation, så vi sammen kan overholde Fødevarestyrelsens krav.

Privatlivspolitik

Resten af denne side beskriver, hvordan FRISKE SPIRER v/ Miriam Sommer behandler personoplysninger, når du handler i FRISKE SPIRER shop eller kontakter mig. 

Opbevaring og brug af personoplysninger

Når du handler i shoppen, indsamler og behandler jeg de oplysninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre og levere din ordre. Det drejer sig blandt andet om navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse samt oplysninger om den valgte leveringsform.

Oplysningerne bruges til at behandle din ordre, sende varen til dig, kontakte dig om din ordre og håndtere eventuelle spørgsmål, reklamationer, returneringer eller andre forhold vedrørende dit køb.

Jeg videregiver kun personoplysninger, når det er nødvendigt for at kunne levere den aftalte service eller når jeg er forpligtet til det efter lovgivningen. Det kan eksempelvis være til fragtfirmaet, når din ordre skal leveres, eller til betalingsudbyderen, når din betaling skal gennemføres.

Dine oplysninger sælges ikke til andre virksomheder.

Jeg opbevarer kun personoplysninger, så længe der er et sagligt og nødvendigt formål med opbevaringen. Oplysninger, som skal opbevares efter anden lovgivning, herunder bogføringsreglerne, opbevares så længe lovgivningen kræver det.

Betaling

Ved elektronisk betaling behandles betalingsoplysninger af den valgte betalingsudbyder. FRISKE SPIRER har ikke adgang til dine fulde kortoplysninger. Betalingsudbyderen behandler oplysningerne for at gennemføre og sikre betalingstransaktionen samt håndtere eventuelle tilbagebetalinger.

Fragt og levering

For at kunne levere din ordre videregives de nødvendige oplysninger til det fragtfirma, du har valgt ved bestillingen. Det kan eksempelvis være navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og oplysninger om den valgte pakkeshop.

Cookies og statistik

FRISKE SPIRER Shop anvender teknisk nødvendige cookies for at få webshoppen til at fungere, blandt andet til funktioner som indkøbskurv og gennemførelse af køb.

Shoppen anvender desuden Google-tjenester til statistik og annoncering. Ikke-nødvendige cookies anvendes kun, når du har givet samtykke via cookie-banneret. Læs mere om cookies

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til de personoplysninger, jeg behandler om dig.
Du har blandt andet ret til:

  • at få indsigt i de oplysninger, jeg behandler om dig.
  • at få urigtige oplysninger rettet.
  • at få oplysninger slettet, når betingelserne for sletning er opfyldt.
  • at få behandlingen begrænset i visse tilfælde.
  • at gøre indsigelse mod visse former for behandling.
  • at få udleveret oplysninger i et struktureret format, når reglerne om dataportabilitet finder anvendelse.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte mig.
FRISKE SPIRER v/ Miriam Sommer er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles i forbindelse med din handel og kontakt med shoppen.

Kontakt

FRISKE SPIRER v/ Miriam Sommer
Augustagade 16, 3.th
2300 København S
Telefon: +45 6024 6203
E-mail: info@friskespirer.dk
CVR: 26 29 89 03

Opdateret

Købsvilkårene er opdateret d. 1 oktober 2026.