Iblødsætning af bælgfrugter til spirer FRISKE SPIRER

IBLØDSÆTNING AF BÆLGFRUGTER

Iblødsætning af bælgfrugter giver bønner, ærter, linser og kikærter en god start. Denne gruppe af spirer er unik, fordi nogle bælgfrugter skal ligge i vand ret kort tid. Andre skal ligge og trække vand i et halvt døgn.

HVAD ER BÆLGFRUGTER?

Bælgfrugter er en gruppe proteinrige spirer. Du finder dem i shoppen under navnene: Mungbønner, ærter, linser, kikærter og soyabønner.

Bælgfrugter er spirer, som mætter godt. Det skyldes både deres høje indhold af protein, deres størrelse og mange fibre. De er specielt gode for dig, der spiser meget grønt og søger en levende, økologisk proteinkilde. Som et ekstra plus bidrager bælgfrugter med vitaminer og mineraler.

Denne gruppe – undtagen ærter – bør kun dyrkes til de har groet 1/2 – 2 cm rod. Ikke til de får blade. Kun ært kan du dyrke til både spire eller ærteskud.

Mungboennespirer i hjerte FRISKE SPIRER
Kikaert spirer FRISKE SPIRER

FORDELEN VED BÆLGFRUGTER

Spirer af bælgfrugter er en god proteinkilde. Det skyldes dels, at mungbønner, ærter, linser, kikærter og soyabønner naturligt har et højt indhold af aminosyrer. Dels at du kan spise disse spirer rå. Det betyder, at din krop får fuldt udbytte af spirernes mange aminosyrer.

Aminosyrer danner protein i din krop. Udfordringen er, at aminosyrer ligesom vitaminer og antioxidanter bliver påvirket af varme. Derfor er det en fordel for dig at dyrke mungbønner, ærter og linser til spirer og spise dem rå frem for at koge dem.

Kikærter og soyabønner er også i toppen på aminosyrer, men lige disse to spirer skal have et lille opkog på 3-5 minutter efter spiring. Det skyldes, at helt rå spirer af kikært og soyabønne kan være svære at fordøje for nogen.

BÆLGFRUGTER I VAND

Det specielle ved bælgfrugter er, at de ikke skal ligge lige længe i vand. Linser skal lige i 4 timer. Ærter skal ligge i 8 timer. Mungbønner, kikærter og soyabønner skal ligge i 12 timer.

Du kan bruge et rent drikkeglas til formålet. Glasset kan du stille hvor du vil på dit rene køkkenbord.

Du kan bruge helt almindeligt, rent og køligt drikkevand til iblødsætningen eller renset vand efter eget ønske.

Bemærk bare at bælgfrugter suger meget vand. Så fyld glasset med 4 gange mere vand end bælgfrugter. De skal ligge under vand hele tiden. Hvis nogle få ligger over vand, bør du lægge dem i blød i længere tid, så dine spirer gror ensartet.

Ibloedsaetning af baelgfrugter aerter FRISKE SPIRER
Roed linse spirer FRISKE SPIRER

TEST DINE BÆLGFRUGTER

Der er en smart test til at tjekke, dine bælgfrugter har trukket vand nok:

1) Deres overflade er helt glat og tydeligt vandspændt

2) Hvis du hælder dem over i et tørt glas, er deres lyd dump og blød. Hvis lyden derimod er klingende, skal de ligge i blød i længere tid.

Da bælgfrugter er ret kompakte men stadig sårbare overfor tryk efter iblødsætning, kan du ikke teste dem ved at trykke på dem. Tryk risikerer at ødelægge spiren. Testen vist ovenfor er derimod skånsom for dine små venner.

7 tips til aerter som spirer eller aerteskud

7 TIPS TIL ÆRTESKUD & ÆRTESPIRER




SÅDAN FÅR DU LÆKRE ÆRTESPIRER OG ÆRTESKUD

7 tips til ærter for dig, der enten vil dyrke ærtespirer eller ærteskud. Du kan dyrke begge størrelser i din SpirePerle spirebakke. Jeg forklarer teknikken med diverse tips til din succes.







7 tips til aerter spirer



7 tips til aerter aerteskud





ÆRTESPIRER

Elsker du smagen af søde sukkerærter?

Dine hjemmedyrkede ærtespirer smager ligesom slik – hvis du altså dyrker og høster dem på det rigtige tidspunkt.

Høster du for tidligt eller er ærterne dyrket for tørt, får du bitre ærtespirer. Høster du for sent, så de er begyndt at danne blade, er smagen fad.

Heldigvis er begge ’tilstande’ nemme at redde med de smarte tips under Tips til søde ærtespirer.


ÆRTESKUD

Vil du selv dyrke smukke, duftende ærteskud?

Dine egne ærteskud får en lækker sprødhed og rund smag af ærter – når du dyrker dem efter kunstens regler. Det vil sige, så planterne trives og derfor kan udvikle den ønskede smag for dig.

Du kan enten dyrke ærteskud i en potte med jord eller i en SpirePerle spirebakke uden jord. Begge metoder kan give dig lækre spirer med et par smarte tips.

Du finder tipsene under Tricks til sprøde Ærteskud.






7 tips til aertespirer

7 TIPS TIL SØDE ÆRTESPIRER


1. Læg ærterne i blød så længe, at de alle har trukket vand nok til at have en glat overflade. Det sker i løbet af cirka 8 timer.

2. Hvis nogle få ærter har brug for iblødsætning i længere tid, så lad dem ligge i vandet i længere tid. De øvrige hælder du op i SpirePerlen.

3. Hvis en ært er knækket eller stærkt misfarvet skal den sorteres fra for ikke at forstyrre de andre, sunde ærter.

4. Skyl ærterne i SpirePerlen morgen og aften i 10-20 sek med rent vand fra den kølige hane.


5. Stil SpirePerlen væk fra varme og træk som kan udtørre ærter og spirer. Ærterne må ikke tørre ud. De skal skal være let fugtige hele tiden.

6. Ærtespirerne er klar, når den hvide rod er 1-1,5 cm lang. De smager bedst på dette stadie.

7. Høst og læg ærterne i blød i koldt vand i 30 minutter. Badet fylder dem med væske, så de bliver dejligt sprøde.

8. Bonustip: Lige inden du tygger spirerne, kan du ‘smutte’ de gennemsigtige frøkapsler af. Kapslerne er bitre, så når du fjerner dem, kan du nyde endnu sødere spirer.



KØB ÆRTER TIL SPIRER



7 tips til aerter aerteskud

7 TRICKS TIL SPRØDE ÆRTESKUD


1. Du kan dyrke dine ærteskud enten i en potte med jord eller i din rene SpirePerle uden jord.

2. Hvis du dyrker i en SpirePerle, skal du lade ærterne vokse deres rødder ned gennem rillerne i frøbakken. Sådan kan de holde sig oprejste og gro lange ranke skud.

3. Tjek stadig ærterne hver dag, når du skyller dem. Det er ikke alle ærter, der kan gro til de rigtig lange ærteskud.

4. Du kan godt stille ærterne lidt lysere, når de har fået blade. Du opnår dog de mest sprøde skud ved at lade planterne gro i skygge.


5. Hvis du dyrker ærteskud i skygge, kan du få en dybere grøn farve ved at stille dem lysere den sidste dag inden høst. Den ene dag i lys påvirker ikke smagen.

6. Du kan høste flere gange, hvis du giver ærteskud dyrket i en ren SpirePerle en smule flydende gødning >

7. Ærter og rødder på skud smager ikke godt mere. Så spis kun stænglen med blade og de smukke fangarme.

8. Bonustip: Alle elsker et lille bundt hjemmedyrkede ærteskud, så de er en perfekt vært-/værtindegave.



KØB ÆRT TIL ÆRTESKUD



7 tips til aerter skylning


VAND HVER DAG ER SUNDT…FOR ALLE

En af de vigtigste nøgler til succes med både ærtespirer og ærteskud er de daglige skylninger. Ærter, spirer og ærteskud skal skylles morgen og aften i minimum 10 sekunder pr gang. 

Du kan sagtens skylle med det rene, kølige vand direkte fra din køkkenhane. Der er tre fordele af skylningerne:

1) Ærter, spirer og skud bliver skyllet rene for den smule naturlige bakterier, der altid er i luften omkring os.

2) Dine planter får den nødvendige fugt til at kunne vokse.

3) Du får et øjeblik i ro med den smukke oplevelse af dine planter, som har vokset sig lidt større siden sidst.

Så de daglige skylninger gavner både dig og planterne.




HVORFOR IKKE DYRKE KNÆKKEDE ÆRTER?

Naturen kræver, at alle levende organismer altid vil gøre deres yderste for at føre arten videre. Derfor vil selv knækkede eller skadede ærter forsøge at gro. Det gælder også dine økologiske ærter til spirer og mikrogrønt for de er helt naturlige frø.

Desværre vil skadede frø være åbne for bakterier og begynde at rådne. Det er også helt naturligt. Naturen går sin gang. Din opgave som spiredyrker er at spotte eventuelt dårlige ærter og sortere dem fra, inden de giver uro i spirebakken.

Jeg lægger selv alle ærter i blød og sorterer derpå når jeg hælder dem over i SpirePerlen. Det skyldes, at når ærterne er godt væskefyldte er de nemmere at tjekke. Sådan får du heller ikke sorteret ærter fra, som bare er lidt ‘krøllede’ i kanten i deres tørre form.



7 tips til aerter knaekket aert






7 tips til aerter


MISFARVEDE ÆRTER KAN VÆRE OK

Nogle gange får jeg sendinger hjem med ærter, der er marmorerede eller i forskellige toner af grøn eller grøn/gul. Det er helt naturligt, og de gror typisk fint.

Mine leverandører tester alle deres frø for spireevne. Både når de modtager dem fra landmændene, og inden de pakker for at sende til mig. De tester også for bakterier for at sikre at frøene er rene ifølge lovgivningen for spirefrø.

Jeg testdyrker frøene igen, når jeg modtager dem på mit lager og derefter hver måned. De mange spirer bruger jeg blandt andet til alle de billeder, du finder overalt i FRISKE SPIRERs univers.

Alligevel kan der være et par ærter med skrammer i din pose. Jeg kommer altid lidt ekstra i dine poser, så du ikke føler dig snydt ved at måtte sortere dem fra selv.




KAN DU SPISE DET HELE INKL RODEN?

Hvis du har dyrket dine ærter til spirer, kan du spise hele spiren – inkl den let bitre frøkapsel – læs 7 tips til søde Ærtespirer ovenfor.

Hvis du dyrker ærterne til skud i en SpirePerle uden jord, spiser du kun stænglen med blade og de smukke fangarme. Du kan godt spise selve ærten og rødderne på ærteskud, men de dele smager ikke godt på det stadie.

Hvis du har dyrket ærterne til skud i jord, bør du kun spise stængler, blade og fangarme. Jordklumpen med rødder og ært bør du lægge på kompostbunken. Det bliver til dejlig ny muld i løbet af et par måneder.

GUIDE TIL ÆRTESKUD UDEN JORD



7 tips til aerter roedder på spirer






FRISKE SPIRER SHOP Dyrk selv aerteskud paa 14 dage

GUIDE TIL ÆRTESPIRER & ÆRTESKUD

Vil du dyrke friske Ærtespirer eller Ærteskud?
Her får du en nem guide til dem begge.


To guides til at dyrke Ærter i køkkenet

Du kan dyrke dine ærter til enten Ærtespirer eller Ærteskud.

Den ene guide forklarer et hjemmelavet spireglas. I glasset kan du dyrke friske Ærtespirer på 2 dage.

Den anden guide forklarer dyrkning i en potte. I potten kan du dyrke Ærteskud på 10-14 dage.

Begge guide er nemme for børn og voksne.


mikrogroent aerteskud i Kit


oekologiske aertespirer groet i 10 timer


Aerteskud uden jord 1 dags aertespire


Aertespirer af oekologiske spirefroe


Hjemmelavet spireglas til Ærtespirer


hjemmelavet spireglas 1


hjemmelavet spireglas 2


hjemmelavet spireglas 3


hjemmelavet spireglas 4


hjemmelavet spireglas 5


hjemmelavet spireglas 6


Materialer til Spireglas

Til et hjemmelavet spireglas til Ærtespirer skal du bruge:

 •  Et lille syltetøjsglas som gerne er lige i siderne.
 •  En lille skål med høje sider/kanter.
 •  En kraftig elastik.
 •  Fintmasket tyll eller ostelærred til glasåbningen.
 •  Dine økologiske Ærter.

TIP 20 gram ærter kræver 1/2 liter syltetøjsglas. Hvis glasset er mindre, kan må du dyrke færre spirer ad gangen. Ellers er der ikke plads i glasset, når spirerne er modne.


Hjemmelavet Spireglas trin for trin

Sådan bruger du spireglasset trin for trin:
1 Start med at vaske og skolde glasset, så det er helt rent.
2 Afmål mængden så de tørre ærter max fylder 1/4 af glasset.
3 Læg ærterne i blød i glasset med koldt vand i 10 timer.
4 Skyl med rent vand og hæld vandet fra glasset.
5 Fastgør stoffet med elastikken over åbningen og læg glasset skråt med åbningen nedad i skålen. Så kan vandet løbe fra og spirerne få ilt.
6 Skyl derpå morgen og aften som i pkt 4 +5 til spirerne er klar.

Ærtespirer er modne til maden, når deres hvide rod er 0,5-1 cm lang. Hvis de bliver får grønne spidser, mister de den søde smag.


oekologiske aerteskud med fugtperler


7 tips til aerter aerteskud


mikrogroent aerteskud i Kit


Potte med jord til Ærteskud


hjemmelavet spireglas 1


hjemmelavet spireglas 2


hjemmelavet spireglas 3


hjemmelavet spireglas 4


hjemmelavet spireglas 5


hjemmelavet spireglas 6


Materialer til Ærteskud i potte

Til et hjemmelavet spireglas til Ærtespirer skal du bruge:

 •  En pæn potte, som du gerne vil have i køkkenet.
 •  Pottemuld der enten er varmebehandlet eller 100% plantebaseret. Sådan undgår du lugt og bakterier fra dyregødning i køkkenet.
 •  En saks til at høste dine modne ærteskud for et rent snit.
 •  Dine økologiske Ærter.

TIP 20 gram ærter kræver 1/2-1 liter potte. Hvis potten er mindre, kan må du dyrke færre skud ad gangen. Ellers er der ikke plads til rødderne, når ærterne gror sig større.
TIP Du bør altid kun gro dem i et enkelt lag for et godt resultat.


Dyrk Ærteskud i potte trin for trin

Sådan dyrker du ærteskud i potte trin for trin:
1 Start med at vaske potten og skyl godt efter, så den er ren.
2 Afmål mængden af tørre ærter, så de kan ligge i et lag 3 cm nede i potten.
3 Læg ærterne i blød i glasset med koldt vand i 10 timer.
4 Skyl med rent vand og fordel de våde ærter ovenpå jorden.
5 Dæk med 3 cm jord og gennemfugt jorden. Lad dryppe af til slut.
6 Hold jorden fugtig men ikke våd indtil skud har den ønskede længde.

Du kan ikke spise selve ærten eller roden, når du dyrker dem til Ærteskud. Du kan høste flere gange, hvis du høster skuddene ved at nippe af over det nederste blad. Så skyder planterne igen.


 

ÆRTER ER RIGE PÅ GRØNNE PROTEINER

… og proteinerne er der stadig, når du dyrker dem til sprøde Spirer.


Har du spørgsmål?

Jeg besvarer med glæde dine spørgsmål, så du får sikker succes med det grønne projekt. Jeg er at træffe alle dage kl 10-19.

Du kan skrive dit spørgsmål enten i beskedfeltet eller chatten.

Eller du kan ringe til mig på mobil: 60246203 for svar straks.


KONTAKT


Vil du nyde flere Ærter?

Jeg tilbyder økologiske Ærter i shoppen til dit hjemmedyrk.

20 gr poser til dig, der gerne vil dyrke lidt mere ærteskud.

150 gram til 10 håndfulde friske ærtespirer eller 80 ærteskud.

500 gram når du elsker den friske smag i salaten, smoothien m.m.


ÆRT TIL SPIRER

ÆRT TIL SKUD


OPSKRIFTER MED ÆRTER


Greenie smoothie med spinat og spirer

GREENIE MED SPINAT OG ÆRTESPIRER


Kakao smoothie med friske aerteskud

KAKAOSMOOTHIE MED ÆRTESKUD


vegansk floedestuvet spinat med spirer

FLØDESTUVET SPINAT MED ÆRTESPIRER


chiagroed med aertespirer

CHIAGRØD MED FRISKE ÆRTESPIRER

Aerteskud uden jord i en SpirePerle

ÆRTESKUD UDEN JORD


Ærteskud uden jord er en nem vej til sprødt grønt.
Ærterne kan gro i din rene SpirePerle til 1. og 2. bladsæt uden gødning. Du kan også dyrke til 3. bladsæt eller mere
med lidt flydende gødning.



ÆRTESKUD UDEN JORD

HVORDAN ER DET MULIGT??

Du kan dyrke dine ærteskud uden jord i din rene SpirePerle. Det kalder man aeroponisk dyrkning, fordi rødderne ‘svæver’ i luften, som du kender fra spirer.

Ærter er næringsrige og kan godt støtte væksten af de smukke, kraftige ærteskud til både 1. og 2. sæt blade uden at optage næring fra hverken jord eller gødning.

Hvis du ønsker ærteskud med mere end 2 sæt blade, får planterne brug for lidt næring. Det kan du give dem med en mild gødning godt blandet med rent vand.

Gødningen sprayer du ud på planternes rødder, fra de begynder at udvikle 3. sæt blade. Det sker cirka på dag 15 af dyrkningen. Du skal give gødningen en gang hver dag fra dag 15 og indtil du høster skuddene.

Du kan se teknikken nærmere i guiden nedenfor.



SÅDAN DYRKER DU ÆRTESKUD UDEN JORD


Aerteskud uden jord ibloedsaetning af aerter


1) FØRST ET KOLDT KARBAD

Ærteskud uden jord starter som alle spirer og mikrogrønt med at lægge ærterne i vand. Ærterne optager vandet i løbet af 4-8 timer. Du ved, ærterne har ligget i blød længe nok, når deres overflade er helt glat og ærterne er tydeligt valdfyldte.

Vandet i det rene glas skal være køligt til stuetemperatur. Lad glasset stå på køkkenbordet i skygge, imens ærterne ligger i blød.

Ideen med iblødsætningen er, at ærterne kan optage væske, så de alle spirer hurtigt og i et jævnt tempo.


Aerteskud uden jord op i SpirePerle


2) ÆRTER I SPIREPERLEN

Når ærterne har suget vand nok, hælder du dem over i din rene SpirePerle. Når du dyrker ærteskud i din SpirePerle, er du nødt til at lade skuddene gro alene i spirebeholderen. Kun sådan får de plads til at udvikle deres fulde størrelse.

Det betyder, at der ikke kan være spirer hverken i et lag over eller under ærterne. Men SpirePerlen skal stadig sættes sammen med bunden nederst og låget øverst for at holde på den vigtige fugt omkring dine planter.


Aerteskud uden jord skylning


3) SKYL MORGEN OG AFTEN

De første 8 dage af dyrkningen er det meget vigtigt, at du skyller dine ærtespirer hver morgen og aften. De trives fint med at blive skyllet under den rindende køkkenhane.

Skyl med køligt men ikke direkte koldt vand. Du kan teste vandtemperaturen på din håndryg. Føles det friskt men rart, er temperaturen fin.

Skyl forsigtigt og ryst ikke bakken med ærterne under skylningen. Du ønsker, at de skal gro rødderne ned gennem rillerne, når de skal vokse til ærteskud uden jord.


aerteskud uden jord spray med godning


4) GØDNING TIL ÆRTESKUD UDEN JORD

Ærteskud uden jord dyrket i din SpirePerle vokser af næringen i selve ærten de første 8 dage.

Ofte kan du dyrke ærterne endnu længere tid helt uden gødning. Dog bliver smagen mere og mere bitter, skuddene vokser langsomt og bladene mister deres sunde farve.

Derfor anbefaler jeg, at du sprayer en smule flydende gødning på rødderne en gang daglig fra dag 8 – eller senest på det tidspunkt, hvor de udvikler bladsæt nummer 3.


TIP TIL ØKOLOGISK GØDNING

Den økologiske gødning, du finder her i shoppen er specielt velegnet til at dyrke ærteskud og mikrogrønt i en SpirePerle eller på hampmåtte – dvs uden jord.

Gødningen er så velegnet, fordi den er fødevaregodkendt, økologisk, plantebaseret og indeholder de nødvendige næringsstoffer til vækst for helt unge planter.

Gødningen skal blandes op 1:400 for at styrken passer til næringsbehovet for mikrogrønt. Det svarer til 1-2 dråber gødning til en 100 ml sprayflaske.

I den forbindelse er det vigtigt, at du kun gøder en gang hver dag. Ellers kan du overgøde dine små planter. Overgødning får dine planter til at visne i stedet for at vokse godt for dig.

Hvordan du gøder bedst? Jeg anbefaler at du blander gødningen op med rent vand i en lille sprayflaske. Spray derpå den opblandende gødning ud på rødderne med en lille mikrogrønt sprayflaske en gang daglig.




5) DYRK I LET SKYGGE

Det er vidunderligt at se de smukke ærteskud udvikle sig til smukke, naturlige kunstværker. For hver dag vil du se dine ærtespirer gro længere rødder, få små grønne toppe og snart danner de blade. Efter cirka 10 dage kan du nyde, at de danner nye nye blad eller strække de små fangarme ud i luften.

Nogle stiller deres ærteskud lyst. Jeg foretrækker at dyrke dem i et skyggefuldt hjørne sammen med mine spirer. Det skyldes, at smag og konsistens skifter afhængig af lyset. Om du foretrækker det ene eller det andet, er helt op til din gane og dit ønske til at bruge dem i maden.


Aerteskud uden jord op i SpirePerle


6) HØST FLERE GANGE

Efter 10-20 dage er dine ærteskud uden jord klar til høst. Du kan nu klippe dine ærteskud en enkelt gang ved at klippe dem af helt nede ved ærten. Så vil planterne ikke skyde igen, og du kan rense bakken for at starte en ny gang ærter.

Du kan også klippe stænglerne en cm over det nederste eller andet nederste sideskud. Lad resten af stænglen stå. Efter et par dage vil du se, planterne udvikle nye skud. Hvis du fortsætter med at gøde en gang daglig, kan du høste af ærteskuddene flere gange med den metode.


Aerteskud uden jord tid til hoest


7) SPIS HELE ÆRTEPLANTEN ELLER…?

Når du dyrker ærtespirer med kun 1 cm rod, spiser du både ærten og roden. På det stadie smager ært og rod lækkert.

Det er lidt anderledes, når du dyrker ærteskud uden jord – så spiser du kun stænglen med blade og de flotte fangarme. Du bør ikke spise selve ærten og de lange rødder på ærteskud, for med den lange dyrkning smager de dele ikke godt mere og de er tømt for næring.

Så høst kun stænglerne, og når tiden er inde, kan ært og rødder i stedet blive til ny, lækker muld i kompostbunken.


Aerteskud uden jord 1 dags aertespire

ALT   TIL   DINE   ÆRTESKUD

FRISKE SPIRER SHOP Dyrk selv aerteskud paa 14 dage

DYRK SELV ÆRTESKUD I JORD

Dyrk selv ærteskud til sprødt grønt på 10 dage.
Du kan dyrke dine ærteskud uden eller i jord. Her på siden kan du se metoden til at dyrke ærteskud i jord.


ÆRTESKUD I ELLER UDEN JORD?

TO  SMARTE  METODER

Du kan dyrke dine ærteskud enten i jord eller uden jord. Uden jord kan du lade ærteskuddene gro i din rene SpirePerle. Det kalder man aeroponisk dyrkning, fordi rødderne ‘svæver’ i luften, som du kender fra spirer.

Ærter vil vokse lige fint med begge metoder, da ærter er meget rige på næring. De kan derfor godt støtte ærteskud til både 1. og 2. sæt blade uden at få næring fra jord eller gødning.

Hvis du ønsker ærteskud med mere end 2 sæt blade, får planterne brug for lidt næring. Det får de enten ved at du har plantet dem i jord med metoden, som du kan finde her på siden.

Hvis du i stedet foretrækker at dyrke dine ærteskud i din rene SpirePerle uden jord, skal planterne bare have en anelse flydende gødning, fra de begynder at udvikle 3. sæt blade, og til du høster skuddene. Den metode finder du i blogindlægget Ærteskud uden Jord >




DYRK SELV ÆRTESKUD

DYRKNING I JORD

For at dyrke ærteskud i jord skal du bruge:

Økologiske ærter af god spirekvalitet
Det vil sige friske ærter med en høj spireevne. Flækkede, frosne, bejdsede eller varmebehandlede ærter giver ikke sunde, økologiske ærteskud.
Find ærter til dine ærteskud >

Økologisk pottejord af rent plantemateriale
Unge planter kan kun optage en lille smule næring. Derfor skal jorden til dine ærteskud være for unge planter som eksempelvis priklemuld. Du kan finde økologisk priklemuld hos mange planteskoler.

Køligt, rent vand
Når vandet fra din køkkenhane er drikkeligt, vil dine ærteskud trives fint med det. Det behøver ikke være specielt renset for at give gode ærteskud.

KØB ÆRTER TIL ÆRTESKUD



SÅDAN DYRKER DU ÆRTESKUD I JORD

Oekologiske aerter til aerteskud i vand FRISKE SPIRER


1) EN FRISK DUKKERT

Dyrk selv ærteskud er nemme. Første trin er at give de tørre ærter en frisk dukkert. Når du starter ud med at lægge dine økologiske ærter i blød i et glas vand, kan de på få timer suge al den fugt, det normalt tager dem et par dage at optage fra jorden. Derfor sparer iblødsætningen dyrkningstid og giver samtidig dine ærter en rigtig god start.
Du kan se på ærterne, hvornår de har trukket tilpas med vand. De er klar, når de er helt runde og overfladen ikke er rynket mere. Det tager typisk 4-6 timer.


SpirePerle gennemsigtig spirebakke FRISKE SPIRER


2) SPIRINGEN GÅR I GANG

Når dine økologiske ærter har suget vand nok, begynder deres spiring. Du kan vælge at lade dem vokse en dags tid i din spirebeholder uden jord, hvis du gerne vil nyde at se dem vokse lidt.
SpirePerlen er god til det formål, da den er helt gennemsigtig, så du kan se dine ærtespirer tydeligt.
Foretrækker du i stedet at plante ærterne i deres potte straks, kan du også gøre det allerede nu.


Oekologisk aerteskud skyder rod i lerpotte FRISKE SPIRER


3) OP I POTTEN

Om du har nydt at se ærterne spire lidt i din spirebeholder eller ej, er tiden nu inde til at plante dem i din potte.
Du kan vælge alle typer potter. Planternes eneste behov er, at overskydende vand kan løbe væk. Når vandet kan løbe fra, får planterne vigtig ilt til deres rødder.
Fordel ærterne i et enkelt lag. Du kan hjælpe dem ved at lægge ærterne, så den hvide spids vender opad i potten.
Afhængig af pottens størrelse skal der være 7-10 cm jord under ærterne og ca 2 cm jord over ærterne. Den mængde jord giver rødderne et fint hæftningsgrundlag.


TIP TIL ØKOLOGISK JORD

Økologisk jord + økologiske ærter = økologiske ærteskud. Du kan finde lækker, økologisk jord i havecentre. Jeg foretrækker jord af rent plantemateriale tilsat vegetabilsk gødning af lupiner o.a. Denne type jord behøver ikke være varmebehandlet.

Det er også vigtigt, at jorden ikke er for næringsrig. Priklejord er en god styrke, da den er tiltænkt unge planter med lille næringsbehov. Du kan finde 100% økologisk priklejord af rent plantemateriale fra danske producenter som fx Farmergødning >

Hvis du kun kan finde økologisk jord tilsat dyregødning, anbefaler jeg, at du vælger jord, der er varmebehandlet. Sådan er skadelige bakterier neutraliseret, og du kan nyde dine ærteskud rå med ro i maven.


4) VAND TIL DINE ÆRTER

Når du har plantet ærterne, vander du jorden godt første gang. De næste dage skal jorden bare være let fugtig hele tiden.
Jorden må ikke tørre helt ud, imens ærteskuddene er små. Når planterne bliver større og mere robuste, trives de derimod med at der går 1-2 dage mellem hver vanding.
Potten bør forresten stå lyst men ikke i direkte sol.


Vand dine aerter til oekologiske aerteskud FRISKE SPIRER


5) DEN MAGISKE VENTETID

Ventetiden er magisk, når du dyrker dine egne ærteskud. De små planter stikker deres første skud op over jorden allerede efter 4-6 dage. Der går lidt længere tid om vinteren end om sommeren.
Efter 2 uger er ærteskuddene blevet 10-15 cm lange. Du kan nu høste dem ved at klippe dem af 1 cm over jorden. Du kan også nøjes med at tage toppene af skuddene og lade planterne få nye sideskud og vokse videre i flere uger.


Oekologisk aerteskud skyder spire i lerpotte FRISKE SPIRER

ALT  TIL  DINE  ÆRTESKUD

Dyrk selv oekologiske aerteskud guide FRISKE SPIRER

Acceptér cookies... mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk