Iblødsætning og dyrkning af Bælgfrugter til Spirer

Du kan dyrke flere sorter af Bælgfrugter til Spirer. Det tager kun 2-3 dage.
For at give dine Bælgfrugtspirer den bedste start, bør du lægge dem i blød først. Lær de smarte tips og tricks til at gro lækre Bælgfrugtspirer her i artiklen.

Indhold i artiklen

Artiklen forklarer hvilke bælgfrugter, du kan dyrke til spirer og hvordan du dyrker dem i dit eget køkken:

Hvad er Bælgfrugtspirer?
De mange fordele ved Bælgfrugtspirer
Hvilke bælgfrugter er gode til spirer?
Kikært og soyabønne kræver opkog
Guide til Bælgfrugtspirer
Kan Ærter ikke dyrkes til blade?
Læg bælgfrugter i blød i køligt vand
Har Bælgfrugterne trukket vand nok?
Sådan dyrker du Bælgfrugtspirer
Sådan bruger du Bælgfrugtspirer i maden

oekologiske aerter til spirer og aerteskud
Iblødsætning giver sunde Bælgfrugt spirer

Hvad er Bælgfrugt spirer?

Bælgfrugtspirer er en gruppe meget proteinrige spirer. Du finder dem i shoppen under navnene: Mungbønner  –  Ærter  –  Kikærter  –  Linser.

Bælgfrugter giver spirer, som mætter godt. Det skyldes både deres høje indhold af protein, deres størrelse og deres mange fibre. Bælgfrugtspirer er specielt gode for dig, der spiser meget grønt og søger en plantebaseret, økologisk proteinkilde. Som et ekstra plus bidrager bælgfrugter med mange vitaminer og mineraler.

Du bør høste dine bælgfrugtspirer, inden de får blade. Det vil sige, når deres rod kun er ½ til 2 cm lang.

De mange fordele ved Bælgfrugtspirer

Spirer af bælgfrugter er en god proteinkilde. Det skyldes dels, at Mungbønner, Ærter, Linser, Kikærter og Soyabønner naturligt har et højt indhold af aminosyrer. Dels at du kan spise disse spirer rå. Det betyder, at din krop får fuldt udbytte af spirernes mange aminosyrer.

Aminosyrer danner protein i din krop. Udfordringen er, at aminosyrer ligesom vitaminer og antioxidanter bliver påvirket af varme. Derfor er det en fordel for dig at dyrke mungbønner, ærter og linser til spirer og spise dem rå frem for at koge dem.

Et ekstra plus ved at dyrke bælgfrugtspirer er, at du sparer en hel del strøm fordi du ikke behøver at koge dem i 2, 4 eller helt op til 8 timer afhængig af sorten.

Kikaert spirer FRISKE SPIRER

Hvilke Bælgfrugter er gode til Spirer?

De eneste egnede bælgfrugter til spirer er: Kikært, Soyabønne, Mungbønne, Adzukibønne, Uridbønne, Linser og Ærter.

Du kan ikke dyrke alle bælgfrugter til spirer. Det skyldes, at specielt mange bønner er rige på lektiner. I de nævnte sorter af bælgfrugter til spirer er mængden af lecithin så lavt, at de bliver neutraliseret under spiringen.

Hvis du bruger uegnede bælgfrugtsorter til spirer og derpå spiser spirerne rå, vil lektinerne ikke være tilpas neutraliseret. Det kan forårsage mavepine, diarre og opkastning. Lektinforgiftning er ikke at spøge med, så brug altid kun bælgfrugter der er solgt specielt til spirer. Dyrk dem desuden som anbefalet. Så kan du nyde alle fordelene ved at give din krop god næring og grønne proteiner.

Kikært og soyabønne kræver opkog

Lige præcis Kikærter og Soyabønner kræver et kort opkog i 3-5 minutter lige inden du bruger dem i maden.

Hvorfor skal spirer af kikært og soyabønne koges?

Det skyldes, at disse to sorter udover lecithin også har et specielt protein der hedder trypsin inhibitor. Mange kan godt spise rå spirer af de to sorter, men det unikke protein kan give nogen mennesker mavekneb, da det forhindrer din krops fordøjelse af disse spirer.

Løsningen er heldigvis nem: Dyrk dine kikært og soyabønne, indtil de har 1½ til 2 cm lang rod. Skyl dem godt og giv dem til sidst et lille opkog på 3-5 minutter kort før, du bruger dem i maden. Varmen neutraliserer trypsin inhibitorerne.

Skyl derpå efter efter med koldt vand. Nu kan du nyde dine kikærtspirer i maden selv hvis du har følsom mave.

Guide til Bælgfrugtspirer

Hvor længe skal bælgfrugter ligge i blød og dyrkes?

Kikaert oekologiske til spirer

KIKÆRT

Iblødsætning: 12 timer
Rod: 1½ – 2 cm lang
Spiretid: 3 til 4 dage

KØB KIKÆRTER
Mungboenne oekologiske spirefroe

MUNGBØNNE

Iblødsætning: 12 timer
Rod: ½ – 1½ cm lang
Spiretid: cirka 2 dage

KØB mungbønner
Roed linse oekologiske spirefroe

LINSE

Iblødsætning: 8 timer
Rod: ½ – 1 cm lang
Spiretid: 1 – 2 dage

KØB RØDE LINSER
Aertespirer af oekologiske spirefroe

ÆRT

Iblødsætning: 8 timer
Rod: ½ – 1 cm lang
Spiretid: 1 – 2 dage

KØB ÆRTER
Aerteskud uden jord tid til hoest

Kan Ærter ikke dyrkes til blade?

Jo, lige præcis Ærter kan du godt dyrke til både spirer med ½ – 1 cm lang hvid rod. Du kan også dyrke ærterne til de bliver til Ærteskud med 10 -15 cm stængler og blade.

Ærteskud er dog en helt anden snak. I denne artikel fokuserer jeg kun på bælgfrugtspirer. Det vil sige, jeg taler om Ærter dyrket til spirer med kun en kort rod.

Hvis du gerne vil dyrke Ærteskud, så har jeg samlet to gode guide til dig fyldt med tips til succes.

Læg bælgfrugter i blød i køligt vand

Det specielle ved bælgfrugter er, at de ikke skal ligge lige længe i vand. Linser skal lige i 4 timer. Ærter skal ligge i 8 timer. Mungbønner, kikærter og soyabønner skal ligge i 12 timer.

Du kan bruge et rent drikkeglas til formålet. Glasset kan du stille hvor du vil på dit rene køkkenbord.

Du kan bruge helt almindeligt, rent og køligt drikkevand til iblødsætningen eller renset vand efter eget ønske.

Bemærk at bælgfrugter suger meget vand. Så fyld glasset med 4 gange mere vand end bælgfrugter. De skal ligge under vand hele tiden. Hvis nogle få ligger over vand, bør du lægge dem i blød i længere tid, så dine spirer gror ensartet.

oekologiske aerter med logo

Aerteskud uden jord ibloedsaetning af aerter

Har Bælgfrugterne trukket vand nok?

Jeg anbefaler, at du tester, om dine bælgfrugter har trukket vand nok, inden du hælder dem over i spirebeholderen for at starte med at gro. Der er en smart test til at tjekke, dine bælgfrugter har trukket vand nok:

1) Deres overflade er helt glat og tydeligt vandspændt

2) Hvis du hælder dem over i et tørt glas, er deres lyd dump og blød. Hvis lyden derimod er klingende, skal de ligge i blød i længere tid.

Da bælgfrugter er ret kompakte men stadig sårbare overfor tryk efter iblødsætning, kan du ikke teste dem ved at trykke på dem. Tryk risikerer at ødelægge spiren. Testen vist ovenfor er derimod skånsom for dine bælgfrugtspirer.

Sådan dyrker du Bælgfrugtspirer

Guiden viser frø til spirer med blade. Jeg tager nye billeder specifikt til Bælgfrugter asap.

Hvordan trin 1
Hvordan trin 2
Hvordan trin 3
Hvordan trin 4
Hvordan trin 5
Hvordan trin 6

Kort guide til at dyrke Bælgfrugtspirer

Denne korte guide i 6 trin viser, hvordan du dyrker økologiske bælgfrugter af Linse, Ært, Mungbønne, Adzukibønne, Uridbønne, Kikært og Soyabønne til lækre spirer. Dyrkningen tager 2 til 4 dage afhængig af din valgte sort og temperaturen i dit køkken.

Sådan dyrker du Bælgfrugtspirer:

  1. Afmål en mængde bælgfrugter, der passer til dit spireglas eller spirebakke.
  2. Læg bælgfrugterne i blød i et rent glas med køligt vand.
  3. Hæld over i din spirebeholder, skyl efter og dryp af.
  4. Stil din spirebeholder i et skyggefuldt sted i køkkenet.
  5. Skyl morgen og aften med køligt, rent vand som pkt 3.
  6. Høst spirer når rødder er den rette længde – se frøpose.

Skyl til slut dine bælgfrugter godt i rent vand. Nu er spirerne klar til din madlavning. Du kan både spise deres frøkapsler eller du kan sortere dem fra. De er meget fiberrige men også lidt bitre. Du kan læse mere om madlavning med Bælgfrugtspirer HEROVER samt HERUNDER i artiklen.

Lang guide til at dyrke Bælgfrugtspirer

Denne lange guide viser, hvordan du kan dyrke Linse, Ært, Mungbønne, Adzukibønne, Uridbønne, Kikært og Soyabønne til sprøde spirer på 2-4 dage:

  1. Afmål en mængde bælgfrugter, der passer til din valgte spirebeholder. Se guiden der følger med alle spirebeholdere fra FRISKE SPIRER.
  2. Læg bælgfrugterne i blød i et rent glas med køligt vand. Der skal være 4 gange mere vand end bælgfrugter i glasset.
  3. Hæld bælgfrugterne over i din spirebeholder, skyl efter og dryp af. Bælgfrugterne skal være fugtige men ikke våde.
  4. Stil din spirebeholder på køkkenbordet. Bælgfrugter trives i skygge, da lys får dem til hurtigt at udvikle uønskede blade.
  5. Skyl morgen og aften med køligt, rent vand fra køkkenhanen ligesom du gjorde i pkt 3. De bør være fugtige men ikke ligge i vand.
  6. Høst spirerne når deres rødder er den rette længde. Du kan se den rette længde her i artiklen under GUIDE >

Sådan bruger du Bælgfrugtspirer i mad

Bælgfrugtspirer er lækre i alle slags mad. Tricket er at høste spirerne på det rette tidspunkt. Hvis du høster spirerne for tidligt, er de en smule spidse i smagen. Hvis du høster dem, når de har vokset for længe, er smagen fad og kedelig. 

Jeg anbefaler, at du selv smager dig frem. Find det tidspunkt for hver af sorterne, som du selv foretrækker at spise dem. Bemærk at det specielt om sommeren vokser dine spirer hurtigt. Så hold øje med rodens længde og høst dem, når de når din ønskede længde.

I forhold til retter, så er alle spirer af bælgfrugter lækre i wraps, salater og dips. Jeg bruger også spirer af Ærter i mine smoothies, da de er mere søde i smagen end de øvrige. Mungbønne, Linser og Kikærter er desuden gode i supper og sammenkogte retter.

Spinat Suppe med Ærtespirer
OPSKRIFTER MED SPIRER

SHOP

Du kan finde økologiske Bælgfrugter til Spirer i shoppen

FAQ til artiklen

Hvad er bælgfrugtspirer?

Bælgfrugtspirer er bælgfrugter af Mungbønne, Adzukibønne, Uridbønne, Linser, Kikært, Soyabønne eller Ærter, som du har lade spire indtil de har udviklet en rod på 1/2 til 2 cm i længden.

Hvilke bælgfrugter kan du dyrke til spirer?

Du kan dyrke Mungbønne, Adzukibønne, Uridbønne, Linser, Kikært, Soyabønne eller Ærter til spirer. Det er vigtigt, at du ikke spirer andre bælgfrugter end de nævnte, da ikke alle bælgfrugter er egnede til spirer grundet deres lektinindhold.

Hvor længe tager det at spire bælgfrugter?

Det tager 1-2 dage at spire ærter og linser til deres rod er 1/2-1 cm lang. Det tager 3-4 dage at spire mungbønner og kikærter til deres rod er 1-2 cm lang. Spiretiden afhænger af længden af roden på bælgfrugten.

Kan man bruge alle bønner til spirer?

Nej, der er meget vigtigt, at du kun bruger bønner med et lavt indhold af lecithiner til spirer. De egnede sorter er Mungbønne, Adzukibønne, Uridbønne, Kikært, Soyabønne + Linser og Ærter.

Hvorfor får jeg ondt i maven af bønnespirer?

Det kan skyldes, at du enten er overfølsom for bønner. Eller du har ikke dyrket bønnespirerne tilpas længe, så lektinerne er blevet nedbrudt i dem.

error: Dette indhold er beskyttet