froekapsler paa spirer

FRØKAPSLER PÅ SPIRER

Kan du spise frøskaller og frøkapsler på spirer?
De hårde føskaller på Solsikke og Fennikel vil ikke glæde din mave.
Tynde og bløde frøkapsler kan derimod styrke din fordøjelse.

3 TYPER AF FRØKAPSLER PÅ SPIRER

Dine spirer kan have tre forskellige typer af frøkapsler:

  • Tykke og hårde frøskaller
  • Frønnede og seje frøskaller
  • Bløde og tynde frøkapsler

Af de tre typer frøkapsler, bør du fjerne de to første, inden du spiser dine spirer.

Den sidste type frøkapsler – de tynde og bløde – kan du godt spise. De smager lidt bittert, men er fulde af plantefibre. Fibre som kan gavne din fordøjelse.

I dette blogindlæg forklarer jeg sorterne, og hvordan du fjerner frøskallerne, inden du bruger spirerne i maden.

froekapsler paa spirer af lucerne

TYKKE FRØSKALLER
 PÅ SPIRER

Nogle enkelte spirer har tykke, hårde og uspiselige frøskaller
. Du finder de hårde frøskaller på Solsikkefrø til spirer men også på Græskarkerner og Boghvede til spirer.

De tre spirer har altid hårde, beskyttende skaller udenpå frøet, når frøene bliver brugt til spirer og mikrogrønt.

Den tætte frøskal er naturens måde at beskytte de bløde, olieholdige frø indeni frøskallen. Det er vigtigt, da de sårbare frø ellers nemt bliver beskadiget.

Skadede spirefrø spirer dårligt. Derfor skal du lade skallen blive siddende på frøet, indtil spiren selv presser skallen af under væksten.

Du kan forresten ikke spise de hårde skaller fra solsikkespirer, græskar og boghvede. Så ud i kompostbunken eller ned i pottemulden med dem. Der gavner de til gengæld godt.

FRØNNEDE FRØSKALLER
 PÅ SPIRER

Andre spirer har frønnede, hårde og uspiselige frøskaller, som dufter af våd bark. Det er kun selve frøskallen, der lugter af bark. Smagen bærer ikke med over i spiren.

Du finder denne type af frøkapsler på Endivie, Rødbede, Rabarber og Fennikel til spirer.

Disse fire spirefrø er ikke olieholdige, men de er stadig bløde og sårbare for tryk. Naturen har derfor beskyttet dem med denne tætte, tykke frøskal.

De frønnede frøkapslerne bliver blødere under dyrkningen. Alligevel er de ikke i gruppen, som skal i salaten eller blenderen. Hvorfor? Fordi frønnede frøkapsler smager bittert og er så hårde, at de ødelægger smagsoplevelsen.

Ergo skal de også i den grønne affaldsspand eller i pottemulden.

Froekapsler paa kloever spirer

BLØDE FRØKAPSLER PÅ SPIRER

Den sidste gruppe er de bløde og tynde frøkapsler. Disse spiselige frøkapsler finder du på Broccoli, Bukkehorn, Kløver, Linse, Lucerne, Mizuna, Mungbønner, Raps, Rucola, Sennep og Ært.

Du kan godt spise denne gruppe af bløde frøkapsler på spirer, hvis du har lyst til det. Frøkapslerne er ret neutrale i smagen. Kun kapsler fra Radise og Sennep kan have en lidt krydret smag.

Om ikke andet behøver du ikke sortere hver enkelt frøkapsel fra denne gruppe af spirer, når du høster dem. Du kan nøjes med metoden, som jeg viser i videoen til at rense dine spirer.

Hvis du får et par af de tynde frøkapsler i maden, vil de bare være med til at give fibre i din mave.

FJERN FRØKAPSLER PÅ SPIRER

Der er en nem måde at fjerne frøskaller og frøkapsler på dine spirer. Sådan gør du:

  1. Lad spirerne vokse, til de er modne. Du kan se den anbefalede dyrkningstid på FRISKE SPIRER poser.
  2. Høst de modne spirer, som du er klar til at bruge i maden.
  3. Læg de høstede spirer i en skål med koldt vand i 10 minutter. Rør rundt med rene og rolige fingre.
  4. Skift vandet flere gange indtil de fleste frøkapsler – se definition ovenfor – er væk.
  5. Tykke frøskaller – se ovenfor – skal fjernes. Det kan kræve, at du må pille nogle få skaller fra med fingrene.
  6. Nu er dine spirer klar til din mad.

Jeg anbefaler, at du venter med at skylle spirerne på denne måde, indtil du skal spise dem. Det skyldes, at spirene  kun kan holde en dag efter behandlingen.

skyl froekapsler paa spirer af
Fjern froekapsler paa spirer

SPIS FRØKAPSLER PÅ SPIRER

Køber du loppefrøskaller, HUSK eller fiberprodukter?

Som spiredyrker kan du glæde dig over, at spirer er fulde af plantefibre og væske. Det i sig selv gavner din fordøjelse og bidrager til et sundt tarmsystem.

De bløde frøkapsler – se ovenfor – er faktisk et ekstra plus for dig, der ønsker endnu mere plantefiber.

For frøkapsler på spirer er fulde af fibre. Så hvis du får lidt af de bløde frøkapsler fra lucerne, Kløver, Broccolispirer m.m. i maven, kan du bare glæde dig over ekstra fylde og kræs til din mave.

PRODUKTER I SHOPPEN

Grønne proteiner med FRISKE SPIRER

GRØNNE PROTEINER

Du finder godt med proteiner i spirer af linser, ærter, kikærter og mungbønner.
  Du får dog først fuldt udbytte af aminosyrerne, når du spiser dem rå.

Din krop har brug for cirka 1,1 gram protein pr kg kropsvægt. Hvis du er meget aktiv eller din krop er stresset, har du brug for mere. Hvis du eksempelvis er kvinde, vejer 55 kg og træner styrke og/eller kondition 5 gange pr uge, har du brug for 70 gr protein ifølge denne  målestok.
Men protein er ikke bare protein…

Mungboenne oekologiske spirefroe

9 ESSENTIELLE AMINOSYRER

Proteiner består af aminosyrer. Din krop har brug for 20 forskellige aminosyrer for at danne komplette proteiner. Kroppen kan selv danne 11, men de sidste 9 skal komme fra proteinrige fødekilder. Derfor kalder man de 9 for essentielle aminosyrer.

For at din krop kan danne sunde, komplette proteiner, bør du overvejende vælge proteinrige fødekilder, der har et højt indhold af alle 9 aminosyrer enten i samme fødevare eller ved et mix af forskellige fødevarer i løbet af dagen.

KOMPLETTE GRØNNE PROTEINER

Hvis du ønsker at spise flest mulige grønne fødevarer med alle 9 essentielle aminosyrer, har du flere grønne kilder af komplet proteinsammensætning at vælge mellem: Quinoa, Amaranth, Quinoa, Brune ris, Hampefrø, Boghvede og Soja.

Hvis du ønsker at spire de nævnte sorter, er de to første frø så små, at de er meget svære at dyrke til bladspirer. Du kan derimod godt dyrke dem til de får 2-3 mm rod. Det tager en dag. De fleste typer brun ris vokser for langsomt til at spire. Hvis du dyrker Boghvede, skal de have skaller på for at lykkes til bladspirer, men nogle gange kan du spire afskallet Boghvede, til de får en lille rod på 2 mm i løbet af en dag. Hampefrø er derimod nemme at dyrke og skal bare have 2 mm lang rod. Det tager en enkelt dag. Sojabønner spirer lystigt og skal have 2 cm rod – læs mere om Sojabønnespirer under Kilder til Rå Aminosyrer.

Linser, ærter, kikærter og mungbønner spirer nemt. De skal alle have 1-1,5 cm lang rod. Det tager 2-3 dage. De har forskellige af de 9 essentielle aminosyrer, men kombineret med andet mad har de høj proteinværdi.

SÅDAN GØR DU

Dette er en forenklet spireguide til bælgfrugter:

  1. Køb en pose hele, økologiske bælgfrugter til spirer.
  2. Læg frøene i blød i vand i et rent glas i 4-12 timer afhængig af den sort, du har valgt.
  3. Hæld iblødsætningsvandet fra, hæld over i din SpirePerle og skyl med rent, køligt vand fra hanen..
  4. Placér SpirePerlen et skyggefuldt sted på køkkenbordet.
  5. Skyl dine spirer morgen og aften som i pkt 3 + 4.
  6. Spirerne er klar, når den hvide rod er 1-2 cm.
KØB PROTEIN STARTKIT
SpirePerle med spirefroe og svamp startkit
aert oekologiske spirefroe

HVORFOR RÅ AMINOSYRER?

Din krop sammensætter de 20 aminosyrer på mange forskellige måder for at passe til de tusinder af funktioner, som proteinerne indgår i som del af kroppens væv, musker, sener og blod.

Udfordringen er, at aminosyrernes fine struktur bliver påvirket af kraftig opvarmning og/eller behandling i mikroovn. Hvis aminosyrerne er skadet, kan din krop ikke bruge dem til at opbygge sunde proteiner i din krop.

Derfor er det en fordel for dig, hvis du får dine 9 essentielle aminosyrer fra rå fødekilder eller mildt opvarmede føde.

FORDØJELIGHED & AMINOSYRER

Ofte maler, koger og/eller bager vi maden for at gøre den nemmere at tygge og fordøje. Det interessante er, at spiring kan forkorte og i nogle tilfælde helt erstatte behovet for varmebehandling.
Du kan spise rå Quinoa, Amaranth, Hampefrø, Hørfrø, når de har udviklet 2-3 mm rod.

Det er derimod ikke alle bælgfrugter, som er spireegnede. Nogle har et for højt indhold af lektiner til at du bør spire og spise dem rå. De eneste bælgfrugter, du kan spire og spise rå er Linser, Grønne ærter, Gule ærter, Mungbønner, Adzukibønner og Uridbønneer  De dyrkes til 1-2 cm rod, når du spiser dem for deres proteiner.

Roed linse oekologiske spirefroe
Kikaert oekologiske

SPIRER AF KIKÆRT & SOYABØNNE

De eneste to bælgfrugter – af de seks spireegnede bælgfrugtsorter – som du ikke kan spise helt rå efter dyrkning, er kikærter og soya.

De to skal dyrkes i 3-4 dage, indtil den hvide rod er 2 cm lang. Derpå skal du koge dem i 3-5 minutter, køle dem af og straks spise dem, da de ikke kan holde sig.
Opkoget neutraliserer trypsin inbitorer, som er et unikt stof for kikærter og soyabønner.

Det interessante ved de to sorter er, at de har et meget højt proteinindhold. Soja har endda alle 9 essentielle aminosyrer, og de går ikke tabt af den korte kogning.

PROTEIN KOMPLEMENTERING

Teorien om proteinkomplementering –  at det er vigtigt at indtage alle 9 essentielle aminosyrer til hvert måltid – er tilbagevist.

Man ved nu, at kroppen kan lagre aminosyrer til senere brug. Det er derimod stadig vigtigt, at du er opmærksom på at indtage hele viften af alle 9 essentielle aminosyrer løbende. Ellers kan din krop ikke opbygge sundt væv m.m.

Hvis du er et travlt menneske, som ikke altid husker at planlægge dine måltider efter den nødvendige vifte af aminosyrer, kan det være en fordel at du lader et måltid hver dag bestå af en ret med alle 9 aminosyrer. Så kommer du aldrig i underskud.
Hvis du lever grønt, kan du opnå de 9 i samme måltid ved disse kombinationer:

Tofu + Salat
Salat + Rå bælgfrugtspirer + Rå nødder/frø
Salat + Spirede kikærter kogt i 3 min + Spiret råt korn
Salat + Spirede sojabønner kogt i 3 min + Trykogte brune ris
Rå grøntsager + Rå nødder + Trykkogte brune ris

Du kan få ekstra protein med en grøntsagssmoothie med risproteinpulver og rå frø eller nødder.
Du kan også drikke en risproteinshake kort før eller efter et måltid med nødder og grøntsager.

Acceptér cookies... mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk