Bliver du meget påvirket af lyd, duft og andre indtryk? Måske er du særligt sensitiv og kan have glæde af denne artikel.

Hvad er Særlig Sensitivitet
Særlig sensitivitet er en personlighedstræk hos cirka 20% af befolkningen.
Voksne med denne egenskab oplever ofte verden mere intenst. Det skyldes, at hjernen er mere sensitiv overfor lys, lyde, dufte og andre sanseindtryk. Desuden også egne og andres følelser.
Den højere sensitivitet gælder både positive og negative stimuli. Det kan føre til udfordringer som følelsesmæssig udmattelse. Omvendt har mange med dette personlighedstræk styrker som stærk empati og dyb opmærksomhed på detaljer.
Når du lærer at forstå og værdsætte din sensitivitet, kan det bidrage til bedre at navigere i en hektisk, digital verden.
Er du Særligt Sensitiv?
Hvis du er Særligt Sensitiv, kan du ofte føle dig overvældet af sanseindtryk. Du tænker typisk dybt over ting og mærker indtryk og følelser stærkt.
Det er vigtigt at understrege, at særlig sensitivitet ikke er en diagnose men et personlighedstræk.
Mennesker med dette træk fungerer normalt i hverdagen, men vil trives optimalt ved at arbejde i stille rum og undgå overstimulerende situationer. En arbejdsplads kan ofte have glæde af din dybe evne til empati, intuitive evner og kreativitet.
Med små pauser i ro og frisk luft, får din hjerne mulighed for at finde overblik og ny energi.

PODCAST
Jeg har startet en podcast med titlen Dyrk din Sundhed. Du kan finde den under det navn på alle podcast platforme.
Episode #23 forklarer Særlig Sensitivitet i interviewet med psykolog Lise August, der har specialiseret sig i emnet.
Episode #24 forklarer 5 fordele af at være Særligt Sensitiv for dig, venner, familie og arbejspladsen.
Introvert, Genert eller Sensitiv
Der er forskel på sensivitet, generthed og introverthed.
Sensitive
- Har en dybere behandling af sanseindtryk og information.
- Bliver nemt overstimuleret af stærke lys, høje lyde eller kaotiske omgivelser.
- Har stærke følelsesmæssige reaktioner og empati.
- Behov for mere tid til at slappe af og genoplade efter intense oplevelser eller sociale interaktioner.
Generte
- Kan have svært ved at starte samtaler eller interagere specielt med fremmede.
- Oplever ofte nervøsitet eller angst i sociale situationer.
- Ønsker måske at socialisere, men føler sig hæmmet af deres nervøsitet.
- Kan blive mere komfortable med social interaktion over tid eller med øvelse.
Introverte
- Trives bedst med at være alene eller i små grupper.
- Har tendens til at tænke før de taler.
- Finder energi i ensomhed og har brug for tid til at lade op efter sociale aktiviteter.
- Foretrækker dybe emner og samtaler frem for small talk.
- Kender ofte dem selv.
Relationer for Særlig sensitivitet
Særligt sensitive har en dyb kapacitet for empati og forståelse. Det er en styrke, fordi det kan føre til stærke og meningsfulde relationer.
Det er specielt vigtigt at sensitive kommunikerer åbent om deres behov, ønsker og grænser for at undgå misforståelser. Desuden er det nyttigt at de omgiver sig med støttende mennesker. Specielt positive og løsningsorienterede personer, der hviler i dem selv vil være en glæde for de sensitive.
At have et netværk af pålidelige, kærlige venner og familie kan give følelsesmæssig støtte. På den måde kan du bygge dybe, nærende relationer til glæde for alle parter.

Styrker ved Særlig sensitivitet
Der er mange styrker ved at være særligt sensitiv. Tricket er at fokusere på de positive sider af dette personlighedstræk.
Sensitive er ofte observante og har stærke analytiske evner. Det gør dem velegnede til roller, der kræver præcision.
Deres empati og evne til at forstå andre menneskers følelser kan fremme et positivt arbejdsmiljø og være velegnet i HR.
Særligt sensitive er desuden typisk kreative på en eller flere områder. Det er vigtigt i vores online verden, hvor alle arbejdspladser har brug for markedsføring.
Hvis du vælger en arbejdsplads der forstår at værdsætte dine evner, vil du kunne opnå stor tilfredsstillelse og succes i din karriere.
Selvpleje giver nyt overskud
Selvpleje er sundt for alle men essentielt for særligt sensitive.
Selvpleje betyder, at du prioriterer din energi. Vær opmærksom på at skabe balance ved at få lige så meget energi ind som du giver ud.
Det gør du ved at passe godt på din krop og dække dens behov for nærende kost, sund søvn, regelmæssig motion og kærlige relationer.
Vær opmærksom på usund stress og lær at håndtere den. Meditation, yoga, og dyb vejrtrækning kan være en essentiel nøgle. Det gavner din daglige trivsel, fordøjelse og sunde søvn.
Når du praktiserer selvpleje kan du som opbygge robusthed og øge den daglige trivsel selv i en hektisk, digital verden.
“Spirer er rige på naturlig næring og Livsenergi”
Fordele ved at gro friske Spirer
Vil du nyde økologisk grønt, som er helt friskt og fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter? Endda mad der er hurtigt at dyrke i dit eget køkken?
Så kunne dyrk selv Spirer være lige sagen for dig.
Når du dyrker dine egne spirer kan du vælge mellem 25 forskellige sorter af frø. Hver af dem gror til hver deres unikke smag. Det tager kun 2 dage at dyrke fem af sorterne og 6 dage at dyrke resten.
De gror i små bakker uden jord og skal kun skylles morgen og aften. Nemt, ikk?!
Shop
Du finder alt til at dyrke dine egne Spirer i min danske Shop

Bøger om at være Særligt Sensitiv
Der findes mange gode bøger og artikler om Særlig Sensitivitet.
Psykologen Elaine Aron har skrevet en bog om sensitive voksne og en om børn.
Ilse Sand har også skrevet flere gode bøger med effektive teknikker til at trives som særligt sensitiv.
Hvis du søger samtaleterapi, så er der mange dygtige psykologer, terapeuter og coaches over hele Danmark.
Desuden kan du finde gode videoer og andre podcasts om Sensitivitet. På engelsk får du gode resultater frem ved at søge efter Highly Sensitive eller High Sensitivity på engelsk.
Spørgsmål fra andre læsere
At være særligt sensitiv betyder, at man har en højere sensitivitet over for stimuli fra omgivelserne, hvilket kan omfatte stærkere reaktioner på lys, lyde, følelser og andre sanseindtryk.
Man kan være særligt sensitiv, hvis man ofte føler sig overvældet af sanseindtryk, har dybe følelsesmæssige reaktioner, og har brug for mere tid alene for at genoplade.
Nej, at være særligt sensitiv er ikke en klinisk diagnose, men en personlighedstræk. Det blev beskrevet af psykologen Elaine Aron i hendes forskning om HSP (Highly Sensitive Person).
Ja, særligt sensitive mennesker kan fungere normalt i hverdagen, men de kan have brug for at tage særlige hensyn til deres behov, som at skabe stille rum, undgå overstimulerende situationer, og tage pauser.
Fordele ved at være særligt sensitiv kan inkludere en dyb evne til empati, stærke intuitive evner, kreativitet, og en dybere forståelse for nuancer i omgivelserne og relationer.