LUCERNE ØKOLOGISKE SPIREFRØ
Lucerne økologiske spirefrø – også kaldet Alfalfa – er en nem spire, som kan dyrkes i alle typer spirebeholdere. Den vokser fra frø til blade på 5-7 dage afhængig af årstiden. Du kan spise hele spiren, som er lækker som basis i enhver salat eller som erstatning for iceberg i sandwiches og smoothies.
DANSK – LATINSK NAVN
Økologisk Lucerne til spirer – Medicago sativa
KVALITET AF SPIREFRØ
Lucerne økologiske spirefrø fra FRISKE SPIRER er dyrket i Europa. De er 100% økologiske, bakterietestede og følger Fødevarestyrelsens kontrol af fødevarer. Jeg garanterer høj spireevne og ønsker, du er tilfreds med produktet. Så kontakt mig gerne, hvis du ikke oplever den ønskede kvalitet af dine Lucerne økologiske spirefrø.
DYRKNING
For nem succes med Lucerne økologiske spirefrø, skal frøene først ligge i blød i 8 timer inden dyrkning. Frøene skal være helt under vand under iblødsætningen. Hvis de laver klumper i vandet, kan du røre rundt, til frøene falder til bunds i glasset. Det har ingen betydning, at frøene lader til at fylde hele nederste del af glasset. Dine frø skal nok suge væske, så længe de er under vand.
Når du dyrker dine Lucernespirer, skal de skylles to gange hver dag med rent, køligt vand i 10-15 sek. Det er vigtigt, at frøene ligger i et lag og er godt fordelt i spirebeholderen, så frøene de får ilt.
Du vil bemærke at frøene begynder at spire allerede efter en dag. Spirerne får blade efter cirka 6 dage, og så er de klar til din mad.
Andre lige så nemme spirer er: Kløver – Bukkehorn – Ært – Linser o.a.
NIVEAU
Niveau: *(Nem) fordi lucerne er meget taknemmelig og vil vokse i alle spirebeholdere. De kræver bare at du følger tipsene vist ovenfor i DYRKNING.
RØDDER PÅ LUCERNESPIRER
Lucernespirer får en enkelt lang rod. Du kan spise hele spiren inklusiv rødder. Hvis du oplever, at rødderne bliver mørke, skyldes det, at de tørrer en smule ud. Løsningen er at skylle spirerne lidt oftere. Så forbliver de flotte og hvide. Du må endelig ikke lade dine spirer stå med rødderne i vand. Spirer elsker fugt men ikke stillestående vand.
TIPS TIL LUCERNESPIRER
Lucernespirer – også kendt som Alfalfa – er en god begynderspire. Det eneste, du skal huske, er at frø og spirer ikke må tørre ud i løbet af dyrkningen. Skyller du morgen og aften og bruger en god spirebeholder, er du godt på vej.
Mit andet tip er, at du hellere skal komme for få frø i spirebeholderen end for mange. Når der er tilpas med frø i bakken, vokser dine spirer i god balance. Du kan se frømængde i FRISKE SPIRER manualen til din spirebeholder >
RÅ ELLER KOGTE LUCERNESPIRER
Du får mest gavn af Lucerne spirens mange næringsstoffer, når du spiser dine spirer rå. I rå salater vil spirens vitaminer, antioxidanter, klorofyl og mineraler være som levende vitaminpiller fra naturen. Har du fx overvejet at nyde dine spirer som en sprød snack?
SMAG & STØRRELSE PÅ LUCERNESPIRER
Lucernespirer er samme familie som kløver og ligner dem meget i form. Smagen er lidt spids, hvis spirerne ikke har fået lys nok. Du kan evt stille din spirebeholder lidt lysere – men ikke i direkte sol – den sidste dag af dyrkningen.
Når lucerne er udvokset, er hele spiren 12 cm lang – 18 cm inkl rødder.
POSER MED LUCERNE ØKOLOGISKE SPIREFRØ
Du kan vælge flere størrelser poser med Lucerne økologiske spirefrø:
Portionsposen med 7 gram frø giver 3 store håndfulde spirer. Mængden passer til 1/2 SpirePerle eller 1 Spireglas.
Pose med 50 gram giver 40 store håndfulde spirer med blade.
Du kan vælge din posestørrelse ovenfor ved den grønne knap.
Peter –
Fantastisk spireevne på disse frø!
Manny –
Meget tilfreds med den høje kvalitet til flotte priser!
MARK J –
Nem nem nem og lækkert grønt fehår men jeg kan stadig bedre lide hvidkløver fordi den er lidt større og holder bedre i maden, når man roder salaten rundt 😀 PS fede tips i din blog!
jens –
De spirer helt fantastisk!
Lene –
En super nem spire. Jeg dyrker den hele tiden og er meget tilfreds med frøene hos friske spirer.
Jesper –
Meget lækre spirer. Vi bruger dem i stedet for salat. Meget friskere og man kan nærmest føle livet i spiren. Tak for dit store udvalg.
Tanja –
Virkelig unikke produkter og god service i topklasse!