Geldannende spirefroe 100% oekologiske fra FRISKE SPIRER

GELFRØ PÅ VAT

Du kan dyrke visse små frø på økologisk vat.
Det er nemt og giver dig sjove muligheder med dine spirer.

Geldannende spirefrø som Rucola, Karse, Chia og visse sorter Mizuna og Sennep danner gel, når det bliver vådt. Derfor skal de dyrkes på vat. Men andre små ikke-geldannende frø som pinkkål, broccoli, raps og lucerne kan også gro på vat. Det giver dig mange sjove muligheder for at bruge dine spirer til unik spiselig bordpynt.

SÅDAN DYRKER DU SPIRER PÅ VAT

Oekologisk bomuldsvat til spirer FRISKE SPIRER

1
ØKOVAT
Vælg noget økologisk vat til dine spirer. Du kan bruge både løs vat eller vatrondeller.

Oekologiske froe til spirer paa vat FRISKE SPIRER

2
FRØ PÅ VAT
Læg økologiske spirefrø på vattet og fordel frøene, så de ligger tæt i et enkelt lag.

Oekologiske rucolafroe paa vat FRISKE SPIRER

3
VÆD VATTET
Hæld vand på vattet, så det næsten dækker frøene. Så kan frøene trække væske til at spire.

Dyrk spirer pa vat rucolaspirer FRISKE SPIRER

4
FUGT VATTET
De næste 5-6 dage skal vattet bare holdes let fugtigt. Lad spirerne stå i let skygge.

Rucolaspirer dyrket pa vat FRISKE SPIRER

5
SPISEKLAR
Når spirerne har foldet deres blade ud og de har fået farve, er spirerne klar til at spise.

Oekologiske rucola spirer FRISKE SPIRER

6
KLIP TIL MADEN
Klip spirerne af lidt over vattet og spis stængler og blade. Vat og rødder må kasseres.

Oekologiske karsefroe i vat FRISKE SPIRER

KRYDREDE GELDANNENDE SPIREFRØ

Elsker du spirer med kraftig smag og flotte farver? Så er KarseRucola,  Sennep og Mizunaspirer for dig! Det unikke ved disse 4 spirer er, at de danner gel, når frøene bliver våde. Derfor skal de vokse på vat for at lykkes.

Den specielle dyrkning er det hele værd, for alle fire spirer er fulde af naturlige farvestoffer. Sennep og Mizuna bliver violetbrun, grøn og hvid, hvor de to øvrige bliver flot mørkegrønne og hvide.

Sennepspirer smager af stærk sennep, Rucolaspirer smager som den elskede salat i en lidt stærkere form. Mizuna smager af et mix af peber og sennep og Karsespirer…ja dem kender du.

Spirer paa vat til zenhave FRISKE SPIRER

ANDRE SMÅ SPIREFRØ

Andre små spirefrø som Broccoli, Pinkkål, Raps, Lucerne og Rødkløver danner ikke gel. De stortrives derfor i en spirebakke uden vat, men du kan godt dyrke disse små frø på vat for sjov.

Det kan være spændende at dyrke dem på vat, hvis du eksempelvis vil bruge spirerne i spiselig borddekoration eller til en zenhave.

Hvis du vil dyrke disse frø på vat, følger du guiden ovenfor. Eneste forskel er, at frøene gerne må ligge i blød i 8 timer inden du hælder dem ud på det våde vat. Iblødsætningen giver dem en god start på spiringen.

Oekologisk bomuldsvat FRISKE SPIRER

KUN ØKOLOGISK VAT

Vat er ikke bare vat, når det gælder spirer. Til spiredyrkning bør du kun bruge 100% økologisk, ubleget bomuldsvat.

Det er vigtigt, at du kun bruger økologisk vat og vælger ordentlig kvalitet. Sådan er vattet ikke bleget med optisk hvidt eller klorin.

Kemi bliver sjældent bliver vasket helt ud af vattet og kan derfor blive optaget af dine spirer. I bedste fald vil spirerne dog nægte at gro for dig på kemifyldt vat.

Du kan finde ren økologisk bomuldsvat i alle helsekostbutikker. Du kan også finde både vatrondeller og vat i løs vægt her i shoppen.

TRICKET TIL GOD SKYLNING

Når spirer vokser på vat, behøver du kun holde vattet let fugtigt de første 4-5 dage, indtil spirerne har fæstet med deres rødder i vattet. Derefter kan du skylle grundigere, så vattet holder sig rent uden at spirerne falder af.

Når spirerne først har fæstet med deres rødder i vattet, kan du flytte på dem efter behov. Måske ønsker du at vaske tallerkenen under vattet eller at flytte spirerne over i en anden beholder. Det er nemt, når spirerne er groet fast med deres rødder i vattet.

Dette indlæg var udgivet den .. Bookmark permalink.

Acceptér cookies og nyd den bedste shopoplevelse... mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk