Lav din egen Zenhave med Spirer til bordet

Har du svært ved at finde ro selv i dagens pauser? En zenhave giver den praktisk orienterede halvdel af hjernen fri, imens den kreative side overtager i et par minutter. Resultatet er, at du får mere overskud til det næste møde.

Zenhave buddha med spirer FRISKE SPIRER

MEDITATION GIVER RO TIL DIN HJERNE

Vi har alle hjerner, der er fyldt med tanker og gøremål dagen lang. Nogle gange i så høj grad, at det kan være en udfordring at få hjernen til at slappe af i de rolige øjeblikke.

Meditation er fantastisk til at give hjernen ro, men hvis du ikke er øvet i meditation, kan det være svært at lade tankerne blive stille i den lille 10 minutters pause mellem to møder. Måske springer du helt over pausen… fordi der bare er for mange sværmende tanker.

Løsningen er at lade den kreative side af din hjerne overtage føringen i den lille pause. Det kan du gøre på flere måder men at rive sandet i smukke mønstre i en miniature zenhave vil ikke kun glæde dig. Andre vil også nyde synet over din flotte kreation.

STØRRELSEN PÅ DIN ZENHAVE

Du kan lave din zenhave til bordet så stor eller lille, som du ønsker det. Den kan være så lille, at den passer i et coctailglas eller den kan fylde et helt fad. Valget er dit.

I dette eksempel viser jeg en zenhave skabt i en tallerken på 25×25 cm. Tallerkenen er godt slidt, fordi jeg lånte den af min nabo, som brugte den til underskål under en potte. Det er rent faktisk perfekt, for zen handler i høj grad om at nyde naturens arbejde i alt levende.

Hvis du foretrækker en ny skål som ramme om din lille have, er det også perfekt. Ideen er, at din zenhave skal være et smukt og elegant indlæg i din hverdag. Sådan får du lyst til at rive mønstre i haven og finder ro ved den.

Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

MATERIALER TIL DIN ZENHAVE

Dette skal du bruge til at skabe en smuk zenhave:

Zenhave med spirer beholdere FRISKE SPIRER

SKÅL, GLAS, TALLERKEN
Du kan skabe din zenhave til bordet i alle små skåle, glas eller tallerkener. Jf. ‘Størrelsen på din zenhave’.

Spirer til Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

SPIRER
Alle spirer af små spirefrø er gode, men de geldannende rucola, karse og chia er nemmest.

Sten til Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

STEN
Du man bruge alle typer af sten til din zenhave. De sten, du finder smukke, er det rette valg for dig.

Gummitape til Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

GUMMITAPE
Gummitape er smart til at fæstner dine sten under sandet, så de ikke vælter men bliver stående fast.

Sand til Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

SAND
Fint sand er nemmest at rive i flotte mønstre, men sukker fungerer også godt. Jf. ovenfor.

Redskaber til Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

SKE, PENSEL, GAFFEL
En ske gør det nemt at fordele sandet. Penslen er til at udglatte og gaflen er til at rive mønstre.

Zenhave med spirer vand FRISKE SPIRER

VAND
Dine spirer skal vandes hver dag. Det gør du smart med en ske eller en skål med en spids kant.

Zenhave med spirer saks FRISKE SPIRER

SAKS
En saks er smart til at nippe spirerne, så de står som du ønsker det i din lille zenhave.

ZENHAVE MED SAND ELLER SUKKER

I mit eksempel viser jeg en zenhave med sand fra en blomsterbutik. Det er meget fint og derfor perfekt til at lave mønstre, men du kan bruge enhver type sand. Måske trænger ungernes sandkasse til at donere en kop sand til din indre ro?

Et godt trick til at opnå en mindre kornstørrelse til din zenhave, er at si sandet gennem en fintmasket si.

Hvis du skal bruge zenhaven til borddekoration, hvor dine gæster selv kan klippe spirerne til maden, bør du bruge sukker til zenhaven af hygiejniske årsager. Sukkeret kan du gøre finere ved at køre det et par sekunder i blenderen.

Sand til Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

LAV DIN EGEN ZENHAVE

Sådan skaber du en smuk zenhave til dit bord:

Zenhave med spirer materialer FRISKE SPIRER

1
DYRK SPIRER
Dine spirer vokser frem i løbet af 4-6 dage, så start den i god tid. Jf. Spirer i din zenhave.

Vaelg beholder til Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

2
VÆLG BEHOLDER
Vask din skål, tallerken eller bakke til zenhaven. Størrelse og type af beholderen er op til dig.

Saet sten i zenhave med spirer FRISKE SPIRER

3
SÆT STEN
Sæt stenene fast i bunden af din beholder med gummitape, så de står fast og ikke vælter i sandet.

Sand i bunden af zenhave til spirer FRISKE SPIRER

4
SAND I BUNDEN
Hæld lidt sand i beholderen, så det når et niveau, hvor det passer at stille spirerne ned i beholderen.

Saet spirer i zenhaven FRISKE SPIRER

5
TID TIL SPIRER
Stil spirerne stadig i deres lille låg med vat ned på sandbunden. Så kan du vande, og de vokser fortsat.

Saet sten i zenhaven FRISKE SPIRER

6
RESTEN AF SANDET
Hæld sand i beholderen, til det dækker kanten af låget med spirer og passer til dit ønskede niveau.

Spirer paa vat til zenhave FRISKE SPIRER

7
RIV MØNSTRE
Fordel sandet og riv det i smukke mønstre i din egen stil. Du kan sætte flere sten efter ønske.

Zenhave med spirer vand FRISKE SPIRER

8
VAND DAGLIG
De næste 4-5 dage har spirerne kun brug for en smule vand hver dag, for at de vokser fint.

Spirer til Zenhave med spirer FRISKE SPIRER

SPIRER I DIN ZENHAVE

Du kan sagtens lade din zenhave bestå kun af sand og sten. Jeg tror dog på, at sindet finder mere glæde ved også at nyde synet af levende planter.

Du kan sagtens bruge spirer til at pynte din lille have. Spirer af små frø som lucerne, broccoli, pinkkål, rucola og karse vokser glad og gerne på økologisk vat i et lille skruelåg.

Når spirerne er groet op og har fået blade efter 4-5 dage, kan du stille låget med vat og spirer ned i sandet. Fordi spirerne stadig vokser på vat og står i det lille låg, er de fortsat nemme at vande hver dag og holder i op til 8 dage.

SÅDAN DYRKER DU SPIRER PÅ VAT

ZENHAVE TIL DESSERT

Hvis du er rigtig kreativ, kan du skabe elegante zenhaver af desserten.

Is er fantastisk til at rive i mønstre. Til isanretningen kan du lade chokoladestykker være ‘sten’, lege med flydende chokolade eller drysse krymmel i brun, grå eller sort ind i mønstrene. Tricket er at anrette isen i afkølede glas og stille glassene i fryseren igen, efter du har revet og formet hver lille zenhave i is.

Lige inden servering kan du pynte med små klaser af afklippede spirer. Til is er spirer som solsikke, lucerne, kløver og toppe af ærteskud de mest lækre. De er milde i smagen og stadig virkelig smukke. Spirer er dog ikke er gode til frost. Så læg spirerne på isen lige inden servering.

16 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
45 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
35 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
40 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
40 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
error: Dette indhold er beskyttet