Guiden viser hvordan du dyrker Spirer, Mikrogrønt eller Ærteskud på Hampmåtte. Knapperne fører dig til hver guide.
Sådan dyrker du Spirer på hampmåtte
1
Klargør
Vask glas med opvaskesæbe, en helt ren svamp og varmt vand. Skyl godt efter med vand.
2
Læg frø i blød
Læg frø i blød i koldt vand i glas (eller direkte på hampmåtten) så længe som vist i skemaet >
3
Fugt måtten grundigt
Det er vigtigt, at hampmåtten er grundigt gennemfugtet, før du lægger frø på den.
4
Fordel frø
Lad de våde frø være godt fordelt på den gennemfugtede men ikke direkte våde hampmåtte.
5
Placér i skygge
Stil på køkkenbord væk fra sol og træk. Frø og planter må ikke tørre ud, så giv lidt vand morgen + aften.
6
Høst modne spirer
Høst de modne spirer og nyd dem i maden, når de ligner billeder på FRISKE SPIRER frøpose.
Sådan dyrker du Mikrogrønt på hampmåtte
1-5
Start som spirer
Dyrk som trin 1-5 vist ovenfor men fra dag 4 skal planter have lys og fra dag 7 skal de have gødning.
7
Vækstlys
Mikrogrønt skal have vækstlys 10-16 timer daglig fra dag 4. Sluk lyset hver nat.
8
Gødning
Der er ikke mere næring i frøet efter dag 7. Derfor skal mikrogrønt have gødning dag 7 og til høst dag 12.
Køb alt til din Hampmåtte
Sådan dyrker du Ærteskud på hampmåtte
1
Klargør
Vask glas med opvaskesæbe, en helt ren svamp og varmt vand. Skyl godt efter med vand.
2
Læg ærter i blød
Læg ærter i blød i koldt vand i glasset på køkkenbord i ca 8 timer til ærter er glatte.
3
Fordel på måtte
Fordel de våde ærter jævnt på den gennemfugtede men ikke direkte våde hampmåtte.
4
Beskyt mod udtørring
Ærterne må ikke tørre ud, så læg evt et løst stykke madpapir over måtten.
5
Hold let fugtig
Stil på køkkenbord og hold hampmåtten let fugtig men ikke direkte våd.
6
Høst modne spirer
Brug gerne vækstlys men ingen gødning. Klip skud af 2 mm over ært.
Kan man gro alle frø på hampmåtte?
Du kan dyrke næsten alle sorter af spirefrø på en hampmåtte.
De eneste sorter, jeg ikke anbefaler på hampmåtte er:
Mungbønne, Linser og Kikært. Det skyldes, at disse tre kun skal spire i 1-3 dage indtil de har fået en kort rod. Du dyrker ikke de tre til blade. De har derfor ikke brug for at hæfte i hampmåtten. I stedet kan du dyrke dem i andre spirebeholdere >
Ærter til spirer (dvs kun kort rod) dyrker du heller ikke på hampmåtte. Men Ærteskud trives derimod godt på hampmåtte. Se guiden ovenfor.
Friske spirer i din mad
Når dine spirer, mikrogrønt eller Ærteskud på din hampmåtte er klar til høst, klipper du dem af 2 mm over måtten.
Du spiser ikke rødderne på spirer/mikrogrønt eller selve ærten på ærteskud, når du dyrker dem på hampmåtte. Måtten kan kun bruges en gang.
Læg de afklippede planter i rent vand i et par minutter. Derpå kan du dryppe dem af og bruge dem i alle retter.
Nogle vælger at bruge planterne som pynt og topping. Andre foretrækker at nyde dem mixet i retten eller salaten som fyld i stedet for almindelig salat. Du kan se ideer til salater, smoothies, wraps, sandwich m.m. under Opskrifter.
OPSKRIFTER MED SPIRERSpørgsmål fra andre Læsere
Ja, hvis du følger guiden her på siden hos FRISKE SPIRER, vil det være nemt for dig at dyrke mange forskellige spirer og mikrogrønt til din mad. Det er nemmere at dyrke spirer end mikrogrønt.
Det tager 5 dage st dyrke spirer på hampmåtte og 12 dage at dyrke mikrogrønt på hampmåtte.
