Farverige spirer FRISKE SPIRER

FARVERIGE SPIRER

Spirer findes i pink, orange, violet, grøn, gul og hvid.
  Farverne er naturlige og rige på antioxidanter.

Alle spirer er naturligt farverige, men nogle hvide spirer får af og til rosa stængler.
Der er tale om naturlige farvepigmenter, som findes overalt i naturen.

Violetradisespirer FRISKE SPIRER

ALTID FARVERIGE SPIRER

Nogle af dine spirer er altid farverige:
Rosenradisespirer bliver lyserød og grøn.
Violetradise bliver violet, pink og hvid.
Sennepsspirer bliver dybt violet og grøn.
Rødkål og pinkkål er violet, lyserød og grøn.
Rød linse er laksefarvet med hvid spire.
Og så er der alle de grønne spirer af Broccoli, Bukkehorn, Karse, Kinaradise, Rucola, Mizuna, Solsikke, Ært m.m.

TILFÆLDIGT FARVERIGE SPIRER

Andre spirer kan have nogle få farverige afvigere i
frøposen af ellers hvide/grønne spirer. De farverige afvigere er helt normale. De er bare udtryk for naturens rige og evige variation.

En af de spirer er Majs. De bliver oftest hvide i stænglen, men nogle få majsspirer får kraftigt pink stængler. Selve majsbladene er altid lysegrønne, tynde, sprøde og har en lakridsagtig smag i retning af stevia.

Økologiske majsspirer FRISKE SPIRER
Spirer farvet pink af stress FRISKE SPIRER

SPIRER FARVET AF STRESS

Det kan også ske, at ellers grønne/hvide spirer pludselig skifter farve og får kraftigt pink stængler og bladkanter.

Farveskift er helt naturligt. Det opstår, hvis den lille plante er blevet stresset under væksten. Stressen kan skyldes, at spirebakken har stået for varmt eller spiren har det for tørt af manglende skylning morgen og aften.

Du kan opleve det pludselige farveskift i alle spirer, men Mungbønner,  Solsikke og Lucerne er de mest
‘udsatte’ for farveskift af stress.

PINK SPIRER ER RIGE PÅ ANTIOXIDANTER

Alle de smukke farver i dine spirer er helt normale og naturlige. Du kan nyde alle dine farverige spirer med ro i maven. Det gælder uanset spiren er skabt farverig eller om farven er forårsaget af stress.

Den pink farve i en stresset er nemlig udtryk for, at plantens egne, naturlige antioxidanter arbejder på højtryk for at beskytte den lille plante. Det naturlige farvestof kaldes Anthocyaniner. Det er naturens egne antioxidanter, som beskytter planten mod stress fra sol, udtørring og varme.¹

Det rigtig interessante er, at den pink farve i stressede spirer forsvinder igen, når spiren kommer i balance. Hvordan du opnår balancen? Ved at stille spirebakken i let skygge og skylle spirerne morgen og aften hver dag.

¹ Kilde: Grøn viden

Roedbede med anthocyaniner og pink spirer FRISKE SPIRER

ANTHOCYANINER I ALLE PLANTER

Du kan se naturens Anthocyaniner – farvepigmenter – i alle planter i mange sammenhænge. Et eksempel er grønne æbler, som har hængt med den ene side i solen og derfor har en flot rød plet, hvor solen har stået på æblet.¹

Nu er anthocyaniner ikke kun udtryk for stress i en plante. Det er samme gruppe naturligt farvestoffer – farvepigmenter – som giver dine øvrige spirer deres smukke toner af pink, orange og rød. Farvestofferne findes også i blomster, frugter og farverigt grønt.²

Kilder:   ¹Grøn viden   ² Wikipedia

6 FARVERIGE SPIRER

Dette indlæg var udgivet den .. Bookmark permalink.