Dyrk Mikrogrønt i SpirePerle

Mikrogrønt er en sjov, grøn hobby. Du kan dyrke planterne i en SpirePerle bakke og høste lækre miniplanter på 10-14 dage.

Dyrk selv Mikrogrønt i SpirePerle

I denne artikel lærer du teknikker og tips til at dyrke Mikrogrønt i en Spireperle bakke:

Hvad er Mikrogrønt?

Sådan dyrker du Mikrogrønt på 10-14 dage

Hvad har Mikrogrønt brug for til at trives?

Sådan giver du Mikrogrønt lys nok

Sådan giver du Mikrogrønt gødning

4 tips til succes med Mikrogrønt

Hvordan bruger du mikrogrønt i maden?

Hvilke dele af Mikrogrønt kan du spise?

Ærteskud mynte og feta salat

Hvad er Mikrogrønt?

Mikrogrønt er små planter, som du selv kan dyrke i dit køkken på 2 uger i bakker uden jord. Planterne gror af økologiske frø af Broccoli, Kløver, Solsikke, Radise, Bukkehorn, Pinkkål, Rucola og flere andre.

Det eneste, du skal bruge til at dyrke Mikrogrønt er:

  • Økologiske, fødevaregodkendte frø
  • Spirebakke eller Hampmåtte
  • Flydende, plantebaseret gødning
  • Kraftig LED vækstpære

Du kan nemt dyrke Mikrogrønt selv hele året. Her i artiklen lærer du at dyrke de små planter i en Spireperle spirekasse.

Slukket Mikrogrønt LED hvidt vækstlys over SpirePerle

Søgte du i stedet …

Sådan dyrker du Mikrogrønt på 10-14 dage

Mikrogrønt gror fra frø til moden mikrogrønt på 10-14 dage.
Planterne dyrkes nemt i en SpirePerle eller på en Hampmåtte.

trin 1 mikrogroent guide

Trin 1-5 
Starten på at dyrke Mikrogrønt er helt som hvis du skulle dyrke Spirer. Så følg guiden HER til dag 6 – husk at der skal 1/5 færre frø pr cm2 i beholderen, når du gror mikrogrønt.

trin 2 mikrogroent guide

Trin 6 
Mikrogrønt er større end Spirer. Der skal være 1/5 færre planter, når du gror Mikrogrønt i forhold til Spirer. Så afmål en smule førre frø eller tynd forsigtigt ud i planterne.

trin 1 mikrogroent guide

Trin 7 
Dit mikrogrønt har stadig brug for at være konstant let fugtigt. Så giv dem en hurtig tur under den kølige hane morgen og aften. Husk at dryppe af og tøm bunden for vand.

trin 4 mikrogroent guide

Trin 8
Mikrogrønt har brug for kunstigt lys for at gro optimalt. Solen er stadig for varm men en LED plantepære er god. Gerne 10-16 timer hvert døgn fra dag 7 og til høst.

trin 5 mikrogroent guide

Trin 9
Mikrogrønt har brug for en smule mild gødning fra dag 7 og til høst. Bland gødning i en lille sprayflaske og spray det ud på rødderne en gang daglig efter skylningen.

trin 6 mikrogroent guide

Trin 10
Dit Mikrogrønt er modent efter ca 12-14 dage. Det er modent, når det første sæt blade efter de små kimblade har fået farve. Du kan spise stængler + blade – ikke rødder.

Sådan giver du Mikrogrønt lys nok

Den forklarede metode gælder for LED vækstpærer her i shoppen.

Dit valg af pære afhænger dels af pladsen i dit køkken og dit ønske til høsten. Hvis du vil dyrke mange planter hver uge, anbefaler jeg en af de dyrere pærer, som giver kraftigere lys og dermed hurtigere vækst.

Metoden til lyset er den samme, uanset du dyrker på Hampmåtte eller i SpirePerle. Sådan gør du:

  1. Læg frøene i blød og dyrk i din valgte beholder.
  2. Tænd lyset allerede efter 2 dage for at forkorte dyrkningen ekstra meget. Alternativt kan du vente med at tænde lyset til dag 6.
  3. Lad lyset være tændt 10-16 timer hvert døgn.
  4. Lyset skal være slukket 8 timer hvert døgn, så planterne kan hvile.
  5. Du kan enten høste dine spirer, når de har fået kimblade på dag 4-6. Eller du kan dyrke planterne videre til mikrogrønt og høste dem, når de har fået farve i deres første sæt ægte blade på dag 10-14.

TIP: Du kan til en vis grad styre dine planters væksthastighed med antallet af lystimer pr døgn. Jo mere lys = Des hurtigere vækst.

LED VÆKSTLYS

Sådan giver du Mikrogrønt gødning

Den anviste metode til at give mikrogrønt gødning gælder for gødning her i shoppen.

Mix en passende mængde gødning efter doseringen vist under hver gødning i shoppen.

Hvis du dyrker mikrogrønt i din SpirePerle, bør du give gødningen en af de to gange, du skyller planterne hver dag. Sådan gør du:

1) Skyl bakken med planterne i under rindende hane med køligt, rent vand.
2) Dryp bakken godt af men tør ikke rødderne.
3) Spray den fortyndede gødning ud på rødderne, til de er godt fugtige.
4) Sæt bakken med planterne over i bunden igen.
5) Sæt beholderen under vækstpæren.

Hvis du dyrker på hampmåtte, tilsætter du en smule gødning til vandet, som du hælder i bakken hver dag.

TIP: Vask gerne bunden under hampmåtten eller i din SpirePerle eller hver eller anden dag, når du dyrker mikrogrønt. Det sikrer et sundt miljø for rødderne.

ØKO GØDNING

4 tips til succes med Mikrogrønt

Når du dyrker mikrogrønt i dit køkken kan du med fordel bruge disse 4 tips til succes:

  • Brug altid kvalitetsfrø til din dyrkning for at få stærke, sunde planter.
  • Hold en høj hygiejne gennem hele dyrkningen for at dine planter kan bevare deres sundhed.
  • Bevar rødderne en smule fugtige hele tiden.
  • Tjek planternes sundhed hver dag for at lære deres behov og opnå lækre, velsmagende planter.
Rosenradisespirer af froe fra Friske Spirer
kloeversalat med floedeasarges og roedloeg
Ærteskud mynte og feta salat
Salat med stegte kikaertespirer FRISKE SPIRER

Hvordan bruger du Mikrogrønt i maden?

Mikrogrønt adskiller sig fra Spirer ved at du kun spiser stængel og blade på Mikrogrønt. Derfor klipper du planterne af et par mm over rødderne, når du høster dem. Læg derpå de afklippede stængler/blade i en skål med koldt vand eller skyl dem under rindende hane. Dryp af og de er klar til din mad.

Du kan spise dit hjemmedyrkede mikrogrønt ligesom frisk salat. Det vil sige råt, blancheret eller i varme retter. Ligesom med salat er mikrogrønt mest sprød, når du spiser dem rå lige efter høst.

Jeg nyder selv at bruge mikrogrønt af Kløver, Lucerne, Radise, Bukkehorn m.m. i salater, smoothies og wraps som sprødt fyld mixet med friske grøntsager.
De krydrede Karse, Rucola, Sennep og Mizuna er også lækre i dips, pestoer eller spreads. Hvis du er glad for juicing, så er solsikke specielt gode til det formål.

Så du har rig mulighed for at skabe lækre retter med dit hjemmedyrkede mikrogrønt.

Hvilke dele af Mikrogrønt kan du spise?

Du spiser kun stænglerne og bladene på Mikrogrønt.
Rødderne bør du ikke spise på mikrogrønt, da du har givet rødderne gødning. Det gælder, selvom du har brugt den økologiske, plantebaserede gødning, som du finder her i shoppen.

Undrer du dig over, at du godt må spise rødder på Spirer men ikke på Mikrogrønt? Det skyldes kun, at du dyrker spirer uden gødning. Spirer har ikke brug for at få tilsat gødning, da de høstes efter 2-6 dage og i den tid lever de af næringen i frøet. Mikrogrønt har derimod brug for gødning fra dag 7 af dyrkningen og til høst. Det skyldes, at næringen i frøet slupper op på dag 7.

Da du sprayer den næringsrige gødning ud på rødderne af Mikrogrønt, kan der dannes en smule algevækst på selve rødderne på mikrogrønt. Det er typisk uskadeligt, men rødderne smager alligevel ikke af noget, så det er smartest kun at spise stængler og blade på mikrogrønt.
Eventuelle små rester af gødning på det nederste af stænglen, skyller du nemt af med rindende vand inden madlavningen.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Fandt du svaret på dit spørgsmål om den bedste gødning til Mikrogrønt?

Hvis du stadig har brug for at vide mere, er du velkommen til at skrive til mig. Jeg svarer dig hurtigst muligt. Desuden skriver jeg den nye viden ind i artiklen til gavn for kommende læsere.

Jeg ser frem til at høre fra dig
Miriam Sommer
FRISKE SPIRER

    Spørgsmål fra andre læsere

    Hvorfor skal Mikrogrønt have gødning?

    Mikrogrønt har brug for gødning, fordi frøet er tømt for næring efter er 6 dage. Da du dyrker Mikrogrønt i op til 14 dage, har planterne brug for mild NPK gødning – kvælstof, fosfor og kalium – fra dag 7 og til høst.

    Hvorfor har mikrogrønt brug for lys?

    Mikrogrønt har brug for kraftigt lys fra en vækstpære i 10-16 timer hvert døgn. Hvis lyset er for svagt eller sparsomt, bliver fotosyntesen begrænset. Det begrænser vækst, smag og farver på dit mikrogrønt.

    Kan jeg dyrke Mikrogrønt i en spirekasse?

    Ja, nogle spirekasser er dybe og stabile nok til at du kan dyrke det større Mikrogrønt i dem. Det er specielt vigtigt, at spirekassen har plads nok til de lange rødder i den nederste bakke, ligesom du ser på en Spireperle.

    Hvilke dele kan jeg spise af Mikrogrønt?

    Du kan spise alt fra rødderne til og med bladene af mikrogrønt. Du bør ikke spise de lange rødder, da du har sprayet gødning på rødderne for at dit mikrogrønt kan gro godt.

    error: Dette indhold er beskyttet