Der vil altid være et enkelt eller to knækkede spirefrø pr 100 gr frø. Det skyldes, at spirefrø har et unikt højt vandindhold og derfor nemmere knækker. Du bør derfor rense dine spirefrø, inden du lægger frøene til spiring.
HVORDAN SER KNÆKKEDE SPIREFRØ UD?
Knækkede spirefrø er frø, som er knækkede, revnede, maste eller mangler frøkapslen.
Frø er generelt hårdføre, men spirefrø har et unikt højt vandindhold for at bevare en god spireevne. Det høje vandindhold gør dem derimod også lidt mere sårbare under sortering, pakning og transport.
Der vil derfor altid være nogle få frø, som er blevet skadet før posen med frø lander hos dig.
HVORFOR ER SORTERING AF FRØ VIGTIGT?
Når du hælder dine frø op til iblødsætning, bør du tjekke for knækkede spirefrø.
Det er helt naturligt, at der er et enkelt eller to skadede frø pr 100 gram frø, men de skal tages fra, og de kan ikke dyrkes til spirer.
Hvis du ikke fjerner skadede frø, vil de rådne i din spirebeholder og gøre de andre – ellers sunde frø – syge. Derfor er frøsortering vigtigt.

HVORDAN KENDER DU SUNDE FRØ?
Du kan kende sunde spirefrø fra skadede frø ved at sunde frø har hele, intakte frøskaller / frøkapsler. Når du hælder dine tørre frø ud af frøposen, er:
- frøkapslerne tydeligt fast lukkede omkring frøet.
- frøenes farve mat i overfladen. Der er ingen jordslåede, grålige pletter. Farven er sund og frisk.
- frøenes duft er lækker og indbydende. De må ikke lugte af jord. Endivie og Fennikel kan dufte af træ.
- frøene faste og giver ikke efter for forsigtige tryk.
Hvis dine frø ser ud og dufter som forklaret her, kan du roligt lægge dem i blød, så de kan starte deres spiring.
HVORFOR IKKE DYRKE KNÆKKEDE SPIREFRØ?
Moder Natur er så finurligt indrettet, at alle levende organismer gør deres yderste for at overleve.Det gælder også frø. De er indrettet, så de vil forsøge at gro, selv hvis der er den mindste chance for at blive til en plante. Derfor kan du opleve, at selv knækkede frø begynder at spire.
Desværre vil skadede frø være åbne for bakterier og snart gå til grunde. Frøet begynder at rådne som en del af naturens cyklus. Problemet er, at det rådne frø giver problemer for de ellers sunde spirer i din spirebeholder.
Alt det kan du undgå ved at sortere knækkede frø fra, inden du lægger dine frø i blød. Tjek eventuelt også når du hælder de iblødsatte frø over i din spirebeholder.


FINDER DU ET SKADET FRØ I SPIREBAKKEN?
Hvis du finder et skadet spirefrø i din spirebaholder, efter du har sat dyrkningen i gang, er løsningen nem:
1) Fjern det skadede frø.
2) Skyl de resterende frø og spirer grundigt i din spirebeholder, så bakterier + rester af det skadede frø bliver skyllet væk.
3) Hold ekstra øje med dine spirer de næste dage for at sikre, det skadede frø ikke har ‘smittet’ de øvrige spirer.
Den gode nyhed er, at planter er skabt til at overleve. Så de resterende spirer vil typisk fortsætte deres sunde vækst og blive til sprøde, lækre spirer for dig.
HVAD GØR DU MED KNÆKKEDE FRØ?
Alle spirefrø fra FRISKE SPIRER er 100% økologiske, non GMO og fri for sprøjtemidler. Derfor kan du roligt lægge frasorterede frø i din grønne kompostpose.
Ude i naturen vil de knækkede frø hurtigt blive til lækker muldjord igen til gavn for andre planter.
Sådan vil selv et par skadede frø kunne gavne naturen. Så du gør miljøet en tjeneste hver gang du dyrker dine egne spirer – uanset du må frasortere et enkelt frø i ny og næ.
MERE OM MILJØVENLIGE SPIRER