SpirePerle 3 bakker + Frø
SpirePerle med tre frøbakker gør det nemt at dyrke mange friske spirer til din mad hele året. Dine spirer gror fra små frø til modne spirer på kun 2-6 dage.
Du kan vælge mellem mange smage og farver af spirer. Fra de hurtige ærter til de lange, farverige radisespirer. Begge frøbakker har en skillevæg, så du kan dyrke forskellige spirer i hver halvdel. Da bakken er gennemsigtig, kan du nyde at se dine spirer gro dag for dag i din minihave på køkkenbordet.
Du kan dyrke spirer hele året af økologiske frø. Du skal kun skylle med rent vand morgen og aften. Enkelt, hurtigt og sjovt for alle.
SpirePerlen er skabt til at blive brugt igen og igen i mange år, så du altid kan have nye spirer på vej.
Indhold i SpirePerle 3 bakker
SpirePerle kittet indeholder:
1 SpirePerle med 1 låg, 3 frøbakker, 1 bund
1 portionspose med frø du selv vælger
1 manual på dansk
Vil du dyrke flere spirer? Her finder du frø portionsposer til SpirePerlen →
Sådan dyrker du spirer i SpirePerle
SpirePerle gør et nemt at dyrke friske spirer på 2-6 dage hele året.
Sådan gør du:
- Vask et drikkeglas med opvaskemiddel og en ren svamp.
- Afmål frømængde som står på frøposer og i manual.
- Læg frø i blød som vist på frøpose. Alle frø skal være under vand.
- Hæld frøene i SpirePerle. Fordel dem med en blid vandstråle.
- Lad vandet dryppe af. Stil SpirePerle i let skygge på køkkenbordet.
- Skyl med køligt vand i et par sekunder hver morgen og aften.
- Høst dine spirer efter 2-6 dage. Se frøposen for præcis spiretid.
Du kan spise hele spiren inkl. rødder. Frøskaller kan du skylle væk.
Hvilke spirer kan du dyrke i SpirePerle?
Du kan dyrke alle spirer i en Spireperle. Hvert navn er et link til produktet.
Bælgfrugter · 1-3 dage
Frøspirer · 5-7 dage
Gelspirer · 5-6 dage
Muligt hvis dyrkning med kun én frøbakke i perlen.
Læg i så fald gelfrø ovenpå 1 mm vat i frøbakken.
Tips til SpirePerle spirekasse
- Gelfrø som karse og rucola kan dyrkes i SpirePerle med ét lag/én frøbakke. Gelfrø er unikke ved at de skal fordeles ovenpå 1 mm våd, økologisk vat i frøbakken. Hold vat fugtigt de første 3 dage. Derefter kan du skylle som for normal dyrkning af spirer.
- Fordel altid dine spirefrø jævnt i bakken. Spirer gror fast i rillerne, så fordel frø allerede dag 1.
- Flyt frø og spirer med en blid, skånsom vandstråle.
Ærteskud og Mikrogrønt i SpirePerle
SpirePerlen er designet til dyrkning af både spirer, ærteskud og det større mikrogrønt.
Ærteskud dyrkes ligesom ærtespirer kun med vand morgen + aften. Dyrk med kun ét enkelt lag/én frøbakke i SpirePerlen. Høst stængler og blade efter 7-12 dage.
Mikrogrønt dyrkes af samme frø som til spirer, men dyrkningen af det større mikrogrønt kræver både vand, kunstigt lys og gødning. Dyrkning af mikrogrønt er derfor anderledes end til spirer. Du kan læse om dyrkning af mikrogrønt i Spireperle her >
Sådan vasker du SpirePerle
Jeg anbefaler denne metode for at holde SpirePerle flot og ren:
- Rengør delene inden første brug og efter hver høst.
- Opvaskemaskine kan afsætte kemikalier på bakken, så spirer ikke gror godt.
- Vask delene i hånden med en ren, blød svamp for at holde den ridsefri. Se cellulosesvamp >
- Brug kun svampen til din SpirePerle. Sådan overfører du ikke bakterier fra madlavning til den.
- Brug parfumefri opvaskesæbe og håndvarmt vand.
- En gang hver måned kan du lægge frøbakken i en skål med 3% brintoverilte blandet med koldt vand i forholdet 1/10 i ti minutter. Det renser bakken helt ind i de mindste hjørner.
100% dansk spirebakke
SpirePerlen er designet af FRISKE SPIRER. Den bliver produceret i Danmark af plast, som er fødevaregodkendt, fri for BPA, farve og phthalater. Jeg har truffet valget om dansk fremstilling af hensyn til miljøet og din tryghed ved et fødevaregodkendt plastprodukt.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig alle dage med spørgsmål. Send mig gerne en SMS, hvis jeg ikke svarer på chat eller telefon. Så vender jeg straks tilbage.





















Kasper –
Tilfreds med mit køb. Bruger den hver dag.
Søren –
Fin og nem at bruge. Jeg køber nummer tre beholder nu, fordi jeg er så tilfreds med den.
Merethe –
En lækker sag. Man kan desværre de en enkelt tynd lodret rille i siden af bakken. Hun siger, det er noget med at plasten samles der under støbning, så det kan ikke undgås. Hvem ved hvordan den slags fabrikeres?? Ellers er den rigtig fin 😀