Hampmåtte til spirer og ærteskud
Økologisk Hampmåtte gør det nemt at dyrke sprøde spirer og ærteskud til din mad. Spirer gror fra små frø til modne spirer på kun 5-6 dage. Ærteskud tager 7-12 dage. Mikroplanter vokser ovenpå måtten. Så du kan se dem gro dag for dag hele året. Du skal kun skylle med rent vand morgen og aften. Enkelt, hurtigt og sjovt for alle.
Hampmåtten er økologisk og kan bruges kun én gang. Den er nem at klippe til med en kraftig saks, så den passer til din foretrukne grobakke. Der er slidser i de store måtter for nemmere deling til mindre stykker. Se guides i fanerne.
Du kan vælge mellem mange smage og farver af spirer. Fra de grønne kløverspirer til de violette radisespirer. Sådan kan du nyde glæden ved både at dyrke smukke planter hver dag og høste økologisk grønt til din salat, smoothie, suppe m.m.
Indhold i Hampmåtte pakke
Du kan vælge økologisk hampmåtte i tre størrelser: 7.5×11.5 cm – 35×25 cm – 35×50 cm.
Hampmåtte pakken giver dig:
1 økologisk hampmåtte i din valgte størrelse.
1 manual på dansk – kun vedlagt store måtter
Søger du spirefrø? Se frø portionsposer til Hampmåtte →
Sådan dyrker du spirer og ærteskud på hampmåtte
Hampmåtte er skabt til, at du kan dyrke spirer og ærteskud uden jord.
Sådan gør du:
- Vask et glas til iblødsætning med en ren svamp og opvaskemiddel.
- Afmål frømængde der matcher hampmåtten.
- Lad frøene ligge i blød så længe som vist på posen.
- Gør måtten våd og fordel frø jævnt på måtten.
- Læg tørt bagepapir løst over frø og stil i skygge på dit køkkenbord.
- Fugt frø på måtten med køligt vand fra hanen morgen og aften.
- Fjern bagepapiret, når rødderne er groet fast i måtten.
- Spirer er høstmodne på 6 dage / 7-10 dage for ærteskud.
Du spiser kun stængler og toppe – ikke rødder – når planter er dyrket på hampmåtte.
Ønsker du spirefrø?
Se små frøposer til lille hampmåtte →
eller
Se store frøposer til stor hampmåtte →
Hvilke spirer kan du dyrke på hampmåtte?
Du kan dyrke mange varianter af spirer på hampmåtten. Hvert navn er et link til produktet.
Frøspirer · 5-7 dage
- Broccoli
- Bukkehorn
- Endivie
- Lucerne
- Kinaradise
- Kløver
- Pinkkål
- Rosenradise
- Solsikke
- Violet radise
- Ærteskud
Gelspirer · 5-6 dage
Tips til Hampmåtte
- Din valgte bakke til hampmåtten bør have flad bund for at vandet bliver jævnt fordelt.
- Vælg gerne en bakke der har små forhøjninger eller læg småsten i bakken under måtten, så der kan komme ilt til rødderne.
- Måtten kan kun bruges en gang, da planternes rødder gror ind i måtten.
- Vask bakken til hampmåtten med en svamp / børste du kun bruger til det, så du ikke overfører uønskede bakterier til bakken.
- Du kan med fordel give planterne lys med en vækstpære i op til 16 timer hver dag om vinteren for hurtigere vækst.
Mikrogrønt på hampmåtte
Hampmåtten er egnet til dyrkning af både spirer, ærteskud og det større mikrogrønt. Mikrogrønt dyrkes af samme frø som til spirer, men dyrkningen af det større mikrogrønt er lidt anderledes end til spirer. Du kan læse om dyrkning af mikrogrønt på hampmåtte her →
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig alle dage med spørgsmål. Send mig gerne en SMS, hvis jeg ikke svarer på chat eller telefon. Så vender jeg straks tilbage.






























Martin –
Virkelig tyk og kraftig måtte.
Ha ha okay –
Jeg købte et stort stykke og startede med at klippe et lille stykke til test. Mine ærter voksede hurtigt ned i den men tørrede derpå ud. Jeg ringede til ejeren. Fik forklaret de ikke må stå i vindueskarmen for der er sol. Øv. Jeg har flyttet dem nu. Det virker fint så.
Dorte K –
Prima kvalitet. Nem at klippe i. Drysser lidt men det gør alle hampmåtter efter min erfaring. Planterne gror godt i måtten. Lugter ikke under brug.