Spirebakke til Mikrogrønt – Microgreens – Spirer.
SpirePerlen er skabt til dyrkning af alle frøsorter.
Den er stødfast og fri for BPA, farve og ftalater.
Spirebakke til Spirer & Mikrogrønt
SpirePerlen er designet af FRISKE SPIRER og skabt til din dyrkning af Spirer og Mikrogrønt.
I SpirePerlen kan du dyrke over 30 sorter af økologiske spirefrø til sprøde miniplanter til din mad. Og du kan høste af bakken hele året.
Nogle spirer er høstklar efter kun 2 dage. Andre tager 6 dage.
Hvis du vil have endnu mere ud af hvert frø, kan du fortsætte dyrkningen til mikrogrønt og høste efter 12 dage.
Uanset dit ønske giver SpirePerlen dig rammerne til at hygge dig med dine friske planter til maden.
Nyd planter på helt tæt hold
Når du dyrker dine egne Spirer og Mikrogrønt får du ikke kun frisk, økologisk grønt til din mad. Du lærer også om planters liv og udvikling.
SpirePerle spirekasse er gennemsigtig som glas. Så med denne spirebakke, kan du nyde glæden ved at følge med i en proces, der normalt er skjult nede i jorden – at se frøene spire, danne rødder og udvikle små stængler.
Hvis du dyrker spirer med blade vil du derpå se dem danne små, gule blade. Dagen efter har bladene farve, og så er dine spirer klar til høst.
Det gør glæden ved at dyrke dine egne spirer endnu mere fascinerende.
Ikke grønne fingre?
Vil du gerne dyrke spirer, men har du ikke ‘grønne fingre’? Det er ikke nogen stopklods.
Tricket er, at du starter med de nemme. De nemmeste spirer at dyrke selv er Bælgfrugter – Ært, Linse, Mungbønne, Kikært. De er gode begynderspirer, fordi de er meget hårdføre og kun skal gro i 1-3 dage. Se guide >
Når du har vænnet dig til metoden, kan du fortsætte til Spirer med blade – Broccoli, Kløver, Lucerne, Radise m.m. De er lige så nemme men skal gro i 5-6 dage. Se guide >
Hvis du vil til næste trin, kan du dyrke Ærteskud. Se guide >
Mikrogrønt er for de grønne fingre. Se guide >
Nem spiredyrkning for dig
SpirePerle er designet til at gøre din dyrkning nem og elegant.
Bunden opsamler overskydende fugt efter din skylning.
Frøbakken er der, hvor dine frø og planter gror.
Låget holder på fugt så dine spirer ikke tørrer ud.
Så denne beholder er skabt til at holde dine frø og planter i god balance, indtil du høster dem til din mad.
Sådan dyrker du Bælgfrugter
Hvis du vil dyrke bælgfrugter – Linse, Ært, Bønne, Kikært – er det nemt i en SpirePerle.
Du høster bælgfrugter, før de danner blade. Disse fire sorter er høstklar, når den hvide rod er ½-1 cm lang. Det tager 1-3 dage. Du kan se den nøjagtige spiretid på frøposer fra FRISKE SPIRER. Du kan spise hele bælgfrugtspiren inkl den lille rod. Du kan også spise frøkapslen, hvis du ønsker ekstra fibre. Et ekstra plus er, at bælgfrugtspirer er rige på protein.
Da bælgfrugter fylder meget lidt, kan du dyrke dem i flere lag i SpirePerlen. Du kan også vælge at dyrke bælgfrugter i den nederste frøbakke og spirer med blade i frøbakken ovenover.
Sådan er der fin plads til begge størrelser af planter, og du kan høste friske spirer hver dag.
Hold din spirebeholder smuk
Du kan holde din SpirePerle smuk og gennemsigtig med et par smarte tricks:
- Brug altid kun en helt blød svamp til rengøringen. Sådan får perlen ikke ridser og skrammer.
- Tør låg og yderside af efter hver skylning. Det forhindrer kalk i at sætte sig på plasten.
- Afkalk delene med Minus Kalk blandet i lunkent vand af og til. Det renser beholderen for kalkpletter.
- Rens SpirePerlen ekstra grundigt med nogle ugers mellemrum. Det sikrer konstant høj hygiejne i din spirekasse. Det renser desuden bakken for de farvede belægninger, der naturligt dannes i kanterne. Se grundig guide >
Sådan dyrker du spirer med blade
Din SpirePerle gør det nemt for dig at dyrke mange sorter af spirer med blade. Det vil sige Broccoli, Bukkehorn, Endivie, Kløver, Lucerne, Radise, Rødbede, Solsikke m.m.
Det unikke ved denne gruppe af spirer er at du venter med at høste dem, indtil de har foldet deres små blade ud. Det tager 5-6 dage. Du kan se den nøjagtige spiretid på frøposer fra FRISKE SPIRER. Du kan spise hele spiren inkl den lille rod. Frøkapslerne er bitre eller hårde, så dem skyller du fra efter høst.
Spirer med blade får rødder, der er lige så lange som stænglerne. Hvis du vil dyrke flere lag af spirer, er tricket, at du dyrker hvert lag forskudt i tid. Du kan også vælge at dyrke de mindre bælgfrugter i hver anden lag/bakke. Sådan får spirer med blade plads til, at deres rødder kan hænge frit ned i bakken med bælgfrugter.
Hvis du vil dyrke i mange flere lag, kan du kombinere bælgfrugter i hver anden bakke + forskudt i tid. Sådan er det muligt at have helt op til 5 lag spirer i gang på samme tid.
Vil du dyrke Spirer?
Spirekasse i flere lag
Blev du fristet af tanken om en spirekasse i flere lag? Det er smart, for med flere lag kan du dyrke flere spirer på samme tid – og bakken optager ikke mere plads på dit køkkenbord.
Du finder SpirePerle spirebakken med 1, 2 eller 3 frøbakker i shoppen. Du kan også starte med 1 frøbakke og købe ekstra frøbakker senere.
Hvis du vælger mere end 3 frøbakker pr beholder, har jeg et ekstra trick til at gøre høst, skylning og hygiejne nemmere. Tricket er, at du tilkøber en ekstra bund. På den måde kan du tage en bakke med spirer ud af ‘tårnet’ og stille bakken i den ekstra bund, imens du skyller resten.
Sådan dyrker du Ærteskud
Elsker du Ærteskud? Så kan du dyrke dem selv på 10-12 dage i din SpirePerle.
Ærter er unikke ved, at det er den eneste bælgfrugt, du kan dyrke både til spirer med en lille rod og til sprøde Ærteskud.
Ærteskud adskiller sig fra Mikrogrønt – se nedenfor – fordi ærteskud ikke har brug for gødning. Det gælder, selvom du lader ærteskud udvikle lange stængler med flere sæt blade. Det skyldes, at ærterødder danner mikroskopiske rodknolde, som indeholder naturlige kvælstofbindende bakterier. Knoldene omdanner kvælstof fra luften til næring, som planten kan optage og leve af – uden behov for gødning.
Når du har dyrket Ærteskud i din SpirePerle, spiser du kun stængler + blade. Du spiser ikke ært + rødder på Ærteskud.
Når du dyrker Ærteskud i din SpirePerle, kan du kun dyrke et enkelt lag i din beholder. Det skyldes, at Ærteskud danner meget lange rødder og toppe. Det betyder at planterne har brug for usædvanligt meget plads.
Efter høst bør du rense hele bakken godt med opvaskemiddel og en helt ren svamp. Derpå kan du dyrke nye spirer, mikrogrønt eller ærteskud i din SpirePerle.
Brintoveriltebad
Har du dyrket Ærteskud eller Mikrogrønt i din SpirePerle? Eller vil du gerne sikre ekstra høj hygiejne? I så fald er et brintoveriltebad vigtigt for at fjerne farvede belægninger og rense spireperlen helt.
Brintoverilte er en miljøvenlig, da det består af brint og ilt – elementer der er naturligt i luften.
Sådan gør du:
- Vask SpirePerlen med opvaskemiddel og en ren svamp. Skyl efter med lunkent vand.
- Bland Brintoverilte med koldt vand, så brintoverilten er max 0,3% styrke.
- Læg frøbakke + bund i blandingen i 10-15 minutter.
- Skyl med lunkent vand og lad lufttørre.
Nu er bakken helt ren til nye spirer, ærteskud og mikrogrønt.
Sådan dyrker du Mikrogrønt
Du kan dyrke dine spirer med blade – Broccoli, Bukkehorn, Endivie, Kløver, Lucerne, Radise, Rødbede, Solsikke – videre til det højere mikrogrønt. Mikrogrønt adskiller sig fra bladspirer, ved at mikrogrønt har brug for gødning + kunstigt lys senest fra dag 6 af dyrkningen. Får de ikke det, visner planterne, da der kun er næring i frøet til de første 7 dages vækst.
Når du dyrker Mikrogrønt i din SpirePerle, spiser du kun stængler + blade. Du spiser ikke rødderne på mikrogrønt.
Når du dyrker Mikrogrønt i din SpirePerle, kan du kun dyrke et enkelt lag. Det skyldes, at mikrogrønt får rødder. Toppene har desuden brug for fri luft får at udvikle sig godt.
Efter høst bør du rense hele bakken godt med opvaskemiddel og en helt ren svamp. Derpå kan du dyrke en ny runde af friske spirer, mikrogrønt eller ærteskud i din SpirePerle.
Vil du dyrke Spirer?
Dyrk gelfrø i SpirePerle
Frø som Karse, Rucola, Sennep og Mizuna danner gel / slim når de bliver våde. Derfor kan du ikke dyrke disse fire frøsorter direkte i en SpirePerle.
Men der er en smart løsning, så disse frø får ekstra ilt og dræn: Læg en smule økologisk vat eller en hampmåtte i den midterste frøbakke.
Når du har lagt vat eller hampmåtte frøbakken, skal du bare fugte ‘måtten’ og drysse frøene ud på måtten. De næste 5 dage skal måtten holdes fugtig og så kan du høste dine spirer.
Med dette trick kan du holde dit spireprojekt elegant og stadig dyrke de lækkert krydrede gelfrø.
