Billig mad med Grønt og Spirer

Billig mad kan sagtens være lækker.
Lær tricket til at få frisk grønt til små penge.
Nøglen er at dyrke dine egne Spirer.

Indhold i artiklen

Artiklen er for dig, der gerne vil lave dit eget spireglas og lære at bruge det til at dyrke billigt grønt på 2-4 dage. Du lærer:

Hvad er Spirer >

Hvad er et hjemmelavet DIY spireglas?

Hvad kan du dyrke i et DIY spireglas?

Sådan dyrker du Spirer i DIY spireglas >

6 tips til sunde Spirer >

Sådan kender du sunde Spirer >

Hvordan bruger du Spirer i maden?

Kontakt ved spørgsmål >

groen smoothie med mungboennespirer
Kendetegn for sunde Spirer

Hvad er Spirer?

Spirer er det første stadie af dine planter.

Nogle frø skal kun vokse til de får en kort rod – Bønner, Linser, Kikærter, Ærter. Det tager 2-4 dage.

Andre frø gror du, til de små planter har foldet deres første små kimblade ud og bladene har fået farve efter ca 6 dage.

Nogle få spirer kan høstes både med kort rod eller med blade. De to er Bukkehorn og Ærter.

Spirer har kun brug for en Spirebeholder og rent vand for at gro fra frø til lækker spire.

SHOP SPIRER

Hvad er et DIY spireglas?

Et DIY Spireglas er en lille, hjemmelavet spirebeholder, du kan bruge til at dyrke en stor håndfuld spirer ad gangen.

Du laver glasset af et 400-500 ml syltetøjsglas med skruekant + tyll stof eller hørstof + en kraftig elastik + en lille skål. Du kan se trin for trin metoden til dyrkningen her >

Et hjemmelavet spireglas er den sværeste metode til at dyrke spirer men med lidt ekstra opmærksomhed, vil dine spirer gro fint.

Hvad kan du dyrke i et spireglas?

Du kan dyrke en del forskellige spirer i dit spireglas.

Da et DIY – hjemmelavet – spireglas er en sværere metode end de fleste andre spirebeholdere, anbefaler jeg, at du nøjes med at dyrke de hurtige og meget nemme bælgfrugter. De er nemme, fordi de dels er meget hårdføre. Dels fordi de kun skal gro, til de får en kort rod.

Du kan ikke dyrke alle bælgfrugter til spirer, men Mungbønner, Linser, Kikærter og  Ærter er egnede til spirer.

Sådan dyrker du Spirer i et DIY Spireglas

Hjemmelavet Spireglas guide 1

Trin 1
Rengør glasset og afmål frømængde til max 1/5 af glassets størrelse.

Hjemmelavet Spireglas guide 2

Trin 2
Fyld glasset med koldt vand, så frø kan ligge i blød og optage vand.

Hjemmelavet Spireglas guide 3

Trin 3
Sæt stoffet fast med elastikken over glasåbning. Hæld vandet ud.

Hjemmelavet Spireglas guide 4

Trin 4
Stil glasset i 45º vinkel, så vandet kan dryppe af men frø stadig får ilt.

Hjemmelavet Spireglas guide 5

Trin 5
Skyl morgen og aften med rent vand og gentag trin 3+4.

Hjemmelavet Spireglas guide 3

Trin 6
Høst spirer når roden er ½ – 1 cm lang. Skyl en sidste gang. Spis.

Citat
Citat

Du kan spise rødderne på Spirer, hvis de er hvide og dufter friskt.

6 tips til sunde Spirer

  1. God hygiejne er alfa og omega for vellykkede spirer. Så skyl dine spirer med helt rent vand og vask altid hænderne, før du nusser om spirerne.
  2. Lad kun frøene ligge så længe i vand som der står på frøposen. Hvis spirefrø ligger for længe i vand begynder de at gære.
  3. Frø og spirer skal være en anelse fugtige hele tiden, så husk at skylle morgen + aften. Lad ikke frø ligge op ad stoffet, da de nemt tørrer ud der.
  4. Der må godt være fugt indeni glasset, men spirer og frø skal kunne få ilt gennem åbningen i glasset. Så lad ikke glasset stå helt på hovedet i skålen.
  5. Stil beholderen i skygge på køkkenbordet. Sol er for varmt for spirer.
  6. Kig på dine spirer, når du skyller dem. Sådan lærer du, hvordan sunde spirer dufter og ser ud.
Se flere tips

Sådan kender du sunde Spirer

Du kan genkende sunde, friske spirer ved at:

  • De spirede frø og spirer dufter friskt.
  • Roden er helt hvid.
  • Spirerne er let fugtige og gror hver time.
  • Spirerne er sprøde og vandmættede.
  • De har en god smag.

Når du dyrker Bønner, Ærter, Linser og Kikærter i dit DIY spireglas, vil du bemærke, at de gror hurtigere om sommeren end om vinteren. Det er naturligt. Hold derfor øje med rodens længde og farve i stedet for at gå ud fra spiretiden.

Linser og Ærter skal have ½ – 1 cm lang rod.
Kikærter og Mungbønner skal have 1-1½ cm lang rod.
De spises alle uden blade.

Se flere tips
Salat med stegte kikaertespirer FRISKE SPIRER

Hvordan bruger du Spirer maden?

Du kan bruge dine friske Spirer i alle retter. Her får du et par ideer:

Ærter, Solsikke, Kløver og Lucerne er milde i smagen og derfor lækre i Smoothies.

Broccoli, Raps, Endivie, Ærteskud, Linser, Mungbønne, Kikært og Ærter er lækre i stedet for købesalat i wraps, sandwich og salater.

Radise, Mizuna, Rucola, Karse, Sennep og Sennep er stærke eller krydrede og derfor lækre som pynt i alle grønne retter.

Linse, Mungbønne, Ært og Kikært er lækre som proteinrigt fyld i supper og lune retter.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om noget?

Det hurtigste er at ringe på +45 6024 6203.
Så kan jeg give dig svar straks.

Miriam Sommer FRISKE SPIRER 2018

God spirelyst
Miriam Sommer

Vil du dyrke flere Spirer?

Jeg sender dag til dag, så du får hurtigt dine nye ønsker.

30 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
35 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
35 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
30 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
30 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
40 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
35 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
SPAR 15,-
220 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
45 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
45 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page

FAQ
Spørgsmål fra andre spiredyrkere

Hvordan får man billig, sund mad?

Når du dyrker dine egne spirer af Linser, Mungbønner eller Ært, får du vitamin- og mineralrigt grønt. Bælgfrugtspirer er også rige på protein og plantefibre, så de mætter godt.

Kan man spire alle bælgfrugter?

Nej, du bør ikke spire alle bælgfrugter. Kun Mungbønne, Linser, Kikært og Ært er egnede til spirer. Brug helst certificerede spirefrø, da de er bakterietestet og leverandøren har sikret spireegnede sorter i posen. Det er din tryghed for at du kan nyde dem rå i maden efter dyrkning.

error: Dette indhold er beskyttet