Bæredygtighed i en grøn Virksomhed

Bæredygtighed er muligt selv i en lille, grøn virksomhed som FRISKE SPIRER. Her viser jeg, hvordan jeg holder en bæredygtig stil for firmaet i alle mine valg.

Bæredygtighed i en grøn virksomhed

Bæredygtighed er et dagligt valg i en lille virksomhed som FRISKE SPIRER.

Jeg har helt fra starten valgt at holde firmaets klimaaftryk så lavt som muligt. Det gør jeg blandt andet ved at sende i samme papkasser, som jeg får varer i og ellers kun i papkasser af genbrugspap, som jeg køber af danske firmaer.

Pakkernes stødabsorbering består af ubleget papir af genbrugspapirmasse eller ufarvet silkepapir. Nogle gange også af tilskårede papstykker fra papkasser eller mellemlagspap fra mine egne leveringer.

Kasserne bliver lukket med papirtape og kun store kasser får en smule plasttape.

Forsendelseslabels er termoprintet papirlabels, så jeg undgår plastlommer. Fakturaerne modtager kunden i digital form for at spare unødig papirspild. Og så har jeg altid valgt lagerplads på adresser, som jeg dagligt cykler til og fra for at pakke ordrer og varetage andre opgaver.

Hvordan støtter dit køb i shoppen klimaet?

Dit køb i FRISKE SPIRER shop støtter klimaet på flere måder:

  • Dels støtter du en grøn, dansk iværksætter med store mål for at gøre privates egen dyrkning af spirer og mikrogrønt i deres eget køkken til en trend.
  • Det sparer miljøet for CO2, når du selv dyrker spirer frem for at købe dyrket grønt, fordi tørre spirefrø vejer 1/15 af dyrkede planter. Desuden kræver det ikke ekstra lys og opvarmning at dyrke spirer selv.
  • Tørre spirefrø fylder meget lidt. Derfor kræver de begrænset emballage til indpakning og forsendelse.
  • Du vælger selv, om du foretrækker 100% papirposer, som er syet lukket med bomuldssnor. Eller du foretrækker plastposer som er varmelukket men til gengæld fungerer som nem langtids opbevaring af frøene.
  • Du modtager kun en lille manual til din spirebeholder. I den finder du links til grundige online guides i FRISKE SPIRER univers.
Miriam Sommer fra Friske Spirer

Modtager FRISKE SPIRER støtte?

Nej, FRISKE SPIRER modtager ingen støtte udover den du giver ved at være kunde i shoppen.

FRISKE SPIRER har lige siden starten været økonomisk selvbærende. Jeg har aldrig modtaget statsstøtte, lånt penge eller fået andre bidrag. I stedet har jeg selv sat penge i firmaet, da det i starten var ren hobby for mig.

Siden 2016 har firmaet båret sig selv, så jeg har geninvesteret indtægten fra firmaet til at vækste firmaet stille og roligt.

For at dække mine private udgifter arbejder jeg freelance for mindre og mellemstore virksomheder som SEO tekstforfatter og marketingmedarbejder.

De 17 Verdensmål i FRISKE SPIRER

Verdensmål 3

3 Sundhed & Trivsel

I FRISKE SPIRER arbejder jeg for at lære alle med interesse for grøn mad at dyrke deres egne Spirer og Mikrogrønt. I deres køkken hele året uanset boligforhold og økonomi.

Dyrk selv metoden giver alle nem adgang til helt frisk, 100% økologisk grønt. Fyldt med vitaminer, mineraler, protein, antioxidanter og plantefibre. Det hjælper dig til at holde din krop sund og rask. Til glæde for dig, dine kære og samfundet.

Verdensmål 5

5 Ligestilling mellem kønnene

Anno 2023 har jeg kun en enkelt studentermedarbejder i FRISKE SPIRER. Hun startede som 13-årig og jeg er hendes første arbejdsgiver.

Jeg gør mit bedste for at være en god chef for hende, så hun får en god oplevelse af at være ansat.

Jeg bruger mine erfaringer som spejderfører til at opmuntre hende og give hende ansvar, hvor det er muligt, imens vi pakker sammen.

8 Økonomisk vækst

Mit mål med FRISKE SPIRER har altid været at skabe vækst. Først i Danmark og derefter i Europa, fordi jeg gerne vil sprede budskabet om dyrk selv spirer og mikrogrønt.

Heldigvis er vi efterhånden mange firmaer på verdensplan, der trækker i den retning. Så en dag bliver dyrk selv grønt almindeligt.
Målet er at vokse, så jeg kan ansætte ungarbejdere efter samme princip som for Mål 5.

Verdensmål 10

10 Mindre ulighed

Det har altid været en bærende tanke for FRISKE SPIRER at give alle mulighed for at dyrke deres egne Spirer og Mikrogrønt. Det gør jeg ved at:

  • mine guidevideoer og online guides er gratis og synlige for alle.
  • jeg har dyrkningsguides liggende online for alle dyrkningsmetoder uanset jeg selv forhandler produkterne eller ej.
  • alle kan kontakte mig via chat, SMS, mail og telefon, hvis de har brug for et tip til dyrkningen.
  • jeg gerne støtter projekter med min tid eller produkter, hvis det gavner oplysningen om Spiredyrkning.
Verdensmål 12

12 Ansvarlig produktion

I FRISKE SPIRER har jeg altid gjort mit bedste for at reducere firmaets klimaaftryk. Det gør jeg ved at:

  • affaldssortere.
  • pakke i papkasser af genbrugspap.
  • bruge genbrugspapir og ufarvet silkepapir til emballering.
  • bruge ituskårne papkasser til stødsikring i ordrer frem for at indkøbe ekstra emballering.
  • lukke pakker med papirtape.
  • holde manualer små og tæt skrevne.
  • bruge papirlabels.
  • kun købe dansk eller europæisk for at reducere transport.

12 Klimaindsats

En stor tanke bag FRISKE SPIRER er at flytte i det mindste en del af grøntproduktionen hjem til forbrugeren selv for at:

  • spare el og opvarmning af produktionshaller til grønt.
  • spare CO2 ved transport af dyrket grønt, da frø vejer 1/15 – 1/30 af dyrkede planter.
  • spare pakkeri og emballering af dyrket grønt, da du høster direkte fra din egen spirebakke.
  • begrænse plast, da en spirebakke kan genbruges i mange år.
  • lære kunden om planter, så man får lyst til også at plante grønt ude.
SpirePerle spirekasse til dyrk selv spirer og mikrogroent i dit koekken

Er Spirer mere klimavenlige end Mikrogrønt?

Det er mere klimavenligt at dyrke Spirer end Mikrogrønt.

Det skyldes, at Spirer kun skal gro i 2-6 dage. Derfor kan de nøjes med at gro af gødningen i deres eget frø. De har heller ikke brug for ekstra lys. Du skal kun skylle spirer med rent vand morgen og aften.

Spirer af Bælgfrugter lader du vokse i 2-3 dage. De høstes, når de kun har en kort rod.
Spirer af Frø og Kerner gror du i 6 dage. De høstes, når de har fået et lille blad med klare farver.

Mikrogrønt vokser af samme frø som til spirer, men Mikrogrønt dyrkes i 12-14 dage. Den ekstra væksttid giver større planter, men Mikrogrønt har brug for gødning og kunstigt lys fra dag 6 og til høst en uge senere.

Sådan dyrker du Spirer på 2-6 dage

Hvordan trin 1
Hvordan trin 2
Hvordan trin 3
Hvordan trin 4
trin 5 spireguide
Hvordan trin 6
SE GUIDE MED VIDEOER

Hvordan laver du mad med Spirer?

Du kan bruge dine friske Spirer i alle retter. Her får du et par ideer:

Ærter, Solsikke, Kløver og Lucerne er milde i smagen og derfor lækre i Smoothies.

Broccoli, Raps, Endivie, Ærteskud, Linser, Mungbønne, Kikært og Ærter er lækre i stedet for købesalat i wraps, sandwich og salater.

Radise, Mizuna, Rucola, Karse, Sennep og Sennep er stærke eller krydrede og derfor lækre som pynt i alle grønne retter.

Linse, Mungbønne, Ært og Kikært er lækre som proteinrigt fyld i supper og lune retter.

Læs 14 ideer til spirer i mad
kloeversalat med floedeasarges og roedloeg

Vil du dyrke Spirer?

Spirer kræver kun Frø + Spirekasse + Vand

35 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
40 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
45 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
35 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
45 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
SPAR 5,-
340 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
35 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
30 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
40 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
error: Dette indhold er beskyttet