Vil du dyrke Ærteskud uden jord?
Ærteskud er nemme at dyrke på 14 dage. I dit køkken i en SpirePerle eller Hampmåtte – helt uden jord.
Indhold i Ærteskud uden jord
I denne artikel kan du lære at dyrke Ærteskud uden jord:
Hvordan gror Ærteskud uden jord?
Gødning ved langtidsdyrkning af Ærteskud >
Tip til Økologisk gødning til Ærteskud >
Sådan dyrker du Ærteskud i SpirePerle >
Sådan dyrker du Ærteskud på Hampmåtte >
Hvad er Ærteskud uden jord?
Ærteskud dyrket uden jord vil sige, at du dyrker planterne aeroponisk. Det vil sige kun med vand.
I denne artikel viser jeg dig de to mest populære metoder til denne dyrkning: I en SpirePerle spirekasse og på Hampmåtte.
Du kan dyrke Ærteskud med begge metoder indendørs hele året. De fleste har deres lille have stående i køkkenet, så de husker at skylle / vande planterne hver dag. Jeg forklarer pasningen under de to guides.
Begge metoder giver dig sprøde, økologiske Ærteskud, som du kan høste efter kun 14 dage. Du kan spise dem rå.
Hvordan gror Ærteskud uden jord?
Det kan lyde ret fantastisk, at planter kan gro uden jord. Hvis du er vant til at dyrke spirer selv, ved du, at spirer kun kan gro til de folder deres små blade ud. Derefter er der ikke mere næring i frøet til videre vækst.
Ærter fungerer anderledes end de fleste frø. Det skyldes, at ærter selv danner kvælstof ved hjælp af nogle små, naturlige knolde på selve ærten.
Det betyder, at du kan dyrke Ærteskud helt uden jord, lige til det passer dig at høste dem. Jeg forklarer senere, hvordan en anelse gødning ved dyrkning over 14 dage kan sikre fortsat lækker smag.
Gødning ved langtidsdyrkning af Ærteskud
Ærteskud danner selv kvælstof ved hjælp af nogle små, naturlige knolde på selve ærten. Derfor kan du dyrke dine ærteskud uden jord enten i en SpirePerle eller på Hampmåtte. Det kalder man aeroponisk dyrkning, fordi rødderne ‘svæver’ i luften, som du kender fra spirer.
Af samme grund kan Ærter sagtens støtte væksten af de smukke, kraftige ærteskud til både 2. og 4. sæt blade uden at optage næring fra hverken jord eller gødning.
Du vil formentlig opleve, at dine Ærteskud smager bedst, når du høster dem ret tidligt. Jo kortere de er, des mere søde er de i smagen.
Hvis du gerne vil dyrke længere Ærteskud, eller du gerne vil høste flere gange af samme plante, kan de i princippet stadig vokse videre bare med vand.
Min egen erfaring er dog, at Ærteskud har det med at blive seje og smagløse ved længere tids dyrkning. Derfor høster jeg dem, når de er max 15 cm høje.
Jeg lader stilkene stå i SpirePerlen, for de skyder gerne igen, når du klipper over det nederste blad. For at næste runde skud er lige så lækre som den første, giver jeg planterne en anelse gødning på rødderne. Se teknikken nedenfor >
Tip til Økologisk gødning til Ærteskud
Den økologiske gødning, du finder her i shoppen er specielt velegnet til at dyrke Mikrogrønt og Ærteskud i en SpirePerle eller på Hampmåtte – uden jord.
Gødningen er økologisk, plantebaseret og indeholder de nødvendige næringsstoffer til vækst for helt unge planter.
Gødningen skal blandes op 1:400 med rent vand for at styrken passer til næringsbehovet for mikrogrønt. Det svarer til 4 dråber gødning til en 100 ml sprayflaske.
I den forbindelse er det vigtigt, at du kun gøder en gang hver dag. Ellers kan du overgøde, hvilket ikke giver sunde planter. For at gøde nemt, anbefaler jeg, at du blander gødningen med rent vand i en lille sprayflaske. Spray derpå den opblandende gødning ud på rødderne med en gang daglig.
Vil du dyrke Ærteskud?
Sådan dyrker du Ærteskud i SpirePerle
1) Afmål Ærter til SpirePerlen
Det er vigtigt, at dine Ærteskud ikke gror for tæt i spirekassen. Du opnår den gode balance i spirekassen ved at afmåle ærterne, inden du begynder dyrkningen.
I en SpirePerle, som du ser på billederne her i Spireperle guiden, skal der være max 20 gram tørre ærter pr halve frøbakke. Det vil sige i alt max 40 gram i en frøbakke, hvis du dyrker begge halvdele af bakken.
Da ærteskud får meget lange rødder og lange stængler, kan du ikke dyrke andet i din Spireperle, imens du dyrker Ærteskud i den.
2) Læg ærter i blød i vand
Ærteskud uden jord starter som alle spirer og mikrogrønt med at du lægger ærterne i vand. Ærterne optager vandet i løbet af cirka 8 timer. Du ved, ærterne har ligget i blød længe nok, når deres overflade er helt glat og ærterne er tydeligt fyldt med vand.
Vandet i det rene glas skal være køligt til stuetemperatur. Lad glasset stå på køkkenbordet i skygge, imens ærterne ligger i blød.
Ideen med iblødsætningen er, at ærterne kan optage væske, så de alle planterne gror hurtigt og i et jævnt tempo.
3) Hæld ærter op i SpirePerle
Når ærterne har suget vand nok, hælder du dem over i din rene SpirePerle.
Når du dyrker Ærteskud i din SpirePerle, er du nødt til at lade skuddene gro alene i spirekassen. Det skyldes, at rødder og skud bliver så lange, at de forstyrrer andre planter i bakken. Det betyder, at der ikke kan være spirer hverken i et lag over eller under ærterne.
Efter høst kan du naturligvis rengøre SpirePerlen og dyrke spirer eller andre planter i den som altid.
4) Stil Ærteskud i let skygge
Ærter og Ærteskud er som alle unge planter følsomme overfor udtørring, varme og kraftig sol.
Derfor anbefaler jeg, at du stiller din SpirePerle i let skygge. Sådan undgår du at komme hjem til en bakke med slatne planter, fordi de er tørret ud i løbet af dagen.
Hold også Spireperlen lukket med låget, indtil dine Ærteskud begynder at presse på låget indefra. Derefter kan du dyrke planterne videre uden låget uden de tørrer ud, da rødderne til den tid er groet ned i bunden af beholderen.
5) Skyl morgen + aften hver dag
Ærteskud skal som alle dine spirer og mikrogrønt holdes konstant let fugtige omkring rødderne. Det opnår du meget nemt ved at skylle dine Ærteskud morgen og aften.
Skyl med køligt men ikke direkte koldt vand fra køkkenhanen. Skylningen fugter rødderne og skyller dem rene.
Jeg anbefaler, at du kigger nærmere på ærterne, imens du skyller bakken. Det skyldes at en af ærterne godt kan blive dårlige, hvis de ligger for tæt i bakken. Er det tilfældet, så fjern den dårlige ært, skyl bakken lidt ekstra lige der. Det fjerner eventuelle rester, så resten af planterne kan gro godt videre.
6) Høst Ærteskud en eller to gange
Du kan høste dine Ærteskud, når de har en længde, du foretrækker for dem. En god størrelse er, når planterne har nået en højde på ca 15 cm. Det tager 14 dage.
Du kan nu klippe dine ærteskud en enkelt gang ved at klippe dem af helt nede ved ærten. Så vil planterne ikke skyde igen, og du kan rense bakken for at starte en ny gang planter.
Du kan også klippe stænglerne en cm over det nederste blad eller sideskud. Lad resten af stænglen stå. Efter et par dage vil du se, planterne udvikle nye skud. Med den metode kan du høste to gange af samme plante.
Sådan dyrker du Ærteskud på Hampmåtte
Sådan dyrker du Ærteskud på hampmåtte lagt i en grobakke:
- Afmål en mængde tørre ærter, der passer måttens størrelse.
- Læg ærterne i blød i vnad i 8 timer.
- Fugt måtten godt igennem og fordel ærterne på måtten.
- Placér bakken med måtten i et sted uden varm sol.
- Hold måtten konstant fugtig men ikke våd.
- Klip skuddene af måtten og kassér måtte med rødder.
Fordelen ved en Hampmåtte er, at du kan dyrke større mængder Ærteskud ad gangen, end det er muligt i en enkelt SpirePerle. Ulempen er, at du kun kan bruge måtten en gang.
KØB HAMPMÅTTEKan du spise hele Ærteplanten?
Når du dyrker ærtespirer med kun 1 cm rod, spiser du både ærten og roden. På det stadie smager ært og rod lækkert.
Det er lidt anderledes, når du dyrker ærteskud uden jord – så spiser du kun stænglen med blade og de flotte fangarme. Du bør ikke spise selve ærten og de lange rødder på ærteskud, for med den lange dyrkning smager de dele ikke godt mere og de er tømt for næring.
Så høst kun stænglerne, og når tiden er inde, kan ært og rødder i stedet blive til ny, lækker muld i kompostbunken.
Hvordan bruger du Ærteskud i mad?
Ærteskud er lækre i de fleste grønne retter og som snacks.
Personligt har jeg en vane med at spise Ærteskud, imens jeg gør klar til foto shoots. På den måde kan jeg koncentrere mig, selvom min hjerne naturligt tænker på mad, imens jeg tager billeder.
Ærteskud gør sig ellers godt som erstatning eller supplement til almindelig salat i Sandwich, Wraps og Salater. Jeg klipper dem gerne i 5 cm lange stykker, da de smukke fangarme ellers hænger fast i alt andet i retten.
Du kan også blanchere dem og servere som en lækker sideret. Eller du kan nyde dem som elegant, grøn pynt på Smoothies, Drinks eller Desserter.
Vil du dyrke Ærteskud?
FAQ om Ærteskud
Ja, du kan dyrke økologiske Ærteskud i en SpirePerle spirekasse eller på Hampmåtte. Teknikken er nem, det tager 14 dage og du undgår jordbakterier i køkkenet.
Ja, økologiske ærter af god kvalitet gror nemt til lækre Ærteskud i dit køkken. De gror fra tør ært til høstklar ærteskud på 14 dage. Du kan dyrke dem i jord eller uden jord. Denne artikel viser teknikken uden jord.
Ærter danner naturligt små knolde, som afgiver kvælstof til planten. Processen er naturlig og derfor kan du dyrke Ærteskud uden jord. Den mest hygiejniske dyrkningsmetode til Ærteskud dit køkken er i en spirekasse eller på hampmåtte, som vist her i artiklen.