Kartoffelsuppe med Champignon, Porre & Bønnespirer
En lækker, proteinrig suppe
Læg mungbønnerne i blød i 12 timer i et glas med koldt vand. Efter 12 timer, hældes de over i en spirebeholder. Hæld overskydende vand fra. Skyl derpå hver morgen og aften med rent, koldt vand. Mungbønnespirerne er klar, når den hvide rod er 0,5 til 1 cm lang. De skal ikke have blade.
Skyl spirerne en sidste gang. Nu er de klar. Du kan spise dem inklusiv rod og det grønne frøhylster.
Snit grøntsager og svampe Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg svampe, løg, porrer og persillerod i 4 min over svag varme, uden de bliver brune.
Hæld grøntsagsbouillon og kartofler i og lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket.
Hæld suppen tilbage i gryden. Tilsæt fløde og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad derpå simre, til konsistensen er tyk. Du kan vende Mungbønnespirerne i suppen lige inden servering for at de bevarer deres sprødhed eller bruge dem til topping.
Servér pyntet med stegte svampe, stykker af porre eller forårsløg og Mungbønnespirer.