MIKROGRØNT HAMPMÅTTE
Mikrogrønt hampmåtte er en populær metode til at dyrke mikrogrønt. Måtten lægges på en fladbundet tallerken eller et fad og de økologiske frø spredes ud på overfladen af måtten. Dyrket på denne måtte vander du måtten en smule morgen og aften, så frø og planter holdes let fugtige. Dette er en renere og mere hygiejnisk metode end at dyrke mikrogrønt i jord.
FORMÅLET MED HAMPMÅTTEN
En mikrogrønt hampmåtte har 4 formål:
- At dine planter kan hæfte med rødderne i underlaget og vokse oprejst. Dermed får bladtoppene lige meget lys.
- At rødderne alle vokser nedad, så du nemmere kan skylle rødderne med næringsrigt vand og undgå at resten af planten kommer under vand.
- At holde rødderne fugtige og stadig lade den få ilt mellem skylningerne.
- At du nemt kan flytte planterne og eller høste de dele af planterne, du ønsker uden at skade de øvrige.
Måtten letter derfor din dyrkning meget, hvis du ikke vælger at dyrke dit mikrogrønt aeroponisk i en SpirePerle beholder.
MIKROGRØNT PÅ MÅTTEN
Måtten er skabt til dyrkning af alle typer mikrogrønt planter i dit eget køkken. Du kan finde udvalget af økologiske frø under FRØ >
Udvalget af frø varierer efter mine erfaringer og leverandørens udvalg, men disse frø er gode til Mikrogrønt:
Broccoli · Bukkehorn · Endivie · Fennikel · Karse · Mizuna · Radise · Raps · Rucola · Sennep · Solsikke.
GØDNING VED DYRKNING I HAMPMÅTTE
Dine planter lever af næringen i frøet de første otte dage af deres vækst. Efter dag otte er næringen opbrugt. Da du dyrker mikrogrønt i op til 12 dage for at kunne høste større planter, har planterne brug for ekstra gødning fra dag 8 og til høst. Se gødning til mikrogrønt >
Mikrogrønt hampmåtte afgiver ingen næring til dit mikrogrønt. Det gør det nemt for dig at dosere gødning præcist til dine planter. Se metoden nedenfor.
MIKROGRØNT MÅTTENS MATERIALE
Kvaliteten i hampemåtter kan nemt svinge fra et område i måtten til et andet og fra levering til den næste. Sådan er det ikke med denne hampmåtte. Dette mærke af hampmåtte er blevet brugt til mikrogrønt produktion af store gartnerier i Europa gennem flere år. Måtten er produceret af rene hampfibre og er konsistent i kvaliteten. Dermed får du en stabil dyrkning på måtten, hvilket gør det nemmere for dig at dyrke mikrogreens med succes.
SÅDAN DYRKER DU PÅ MÅTTEN
Dette er en kort vejledning. Se den længere guide med billeder her >
1) Afmål frømængden så den passer til størrelsen på din hampmåtte. Frøene skal ligge i et enkelt lag og der skal være en anelse mellemrum mellem frøene. Hæld derpå frøene over i et rent glas og fyld glasset med vand, så frøene er helt under vand. Lad frøene ligge i blød så længe som vist på frøposen – typisk 8 timer.
2) Vask fadet eller tallerkenen og dine hænder grundigt og skyl efter med rent vand. Læg måtten, så den slutter indenfor kanten af fad/tallerken. Gennemblød måtten med køligt, rent vand. Hæld overskydende vand fra efter 5 minutter.
3) Skyl de iblødsatte frø med rent vand ved at tømme og fylde glasset en gang. Fordel derpå de våde frø på måtten.
4) Lad frøene spire uden lampe de første 5 dage, da planterne først kan optage lyset, når de har fået blade. Find pærer til Mikrogrønt >
5) Skyl måtten med rent vand de næste 6 dage. Efter dag 6 blander du en smule næring i skyllevandet. Find næring til Mikrogrønt >
6) Høst dit mikrogrønt ved at klippe planterne af et par mm over hampmåtten. Du spiser kun stængler og blade, når dyrket på hamp. Rødderne og den brugte måtte, kan du lægge i den grønne biopose, da det er 100% natur.
Du finder den grundigere dyrkningsvejledning til mikrogrønt på måtten under HVORDAN >
Mads J –
Rigtig god kvalitet. Jeg bruger den både til ærteskud, sennep og rucola. Virker fint til alle.
Ulrik K. –
Nem at bruge og afgiver næsten ikke farve. Pænt resultat. Holder finet på fugten. Tak for rådgivning i tlf.