Glas spirebakke med stålsi
Glas Spirebakke er 13 cm i diameter. Sien er 12 cm i diameter. Bakken kan rumme en stor håndfuld dyrkede spirer pr dyrkning.
Fordelen ved denne bakke i glas er, at du nemt kan tjekke, at rødderne ikke står i vand under dyrkningen. Desuden kan du hurtigt se, at altid rødderne er sunde i farven – se afsnit om rødder nedenfor.
Gode spirer til bakken:
Gelfrø – geldannende frø – som Karse, Chia, Sennep, Hørfrø, Rucola, Tatsoi og Mizuna.
Andre små spirer som Broccoli, Raps, Pinkkål, Kløver og Lucerne
Spirer af Radise og Bukkehorn, når du høster efter kun 5-7 dage, så rødderne ikke bliver for lange.
Uegnede valg til bakken:
Solsikke og Ærteskud, da rødderne bliver så kraftige at de løfter sien. En SpirePerle eller Hampmåtte er bedst til de to sorter.
Mikrogrønt af Radise og Bukkehorn som du dyrker i mere end 7 dage, så rødderne bliver lange og derfor løfter sien. En SpirePerle eller Hampmåtte er bedst til det større mikrogrønt.
Sådan dyrker du spirer i Glas Spirebakke
Sådan dyrker du spirer i Glas Spireskålen:
- Afmål frøene i mængde vist i den medfølgende manual.
- Læg frøene i blød i koldt vand i et helt rent glas i 8 timer.
- Overfør de våde frøene til den rene metalsi med en ske og fordel dem forsigtigt jævnt i et lag.
- Hæld roligt koldt vand i skålen hen over frøene til ½ cm under sien. Det fugter frøene og vandet kan fordampe op om frøene mellem skylningerne.
- Hold frøene fugtige ved at gentage trin 4 morgen og aften de næste dage. Lad vandstanden blive lavere for hver dag, så den lige præcis ikke rører frø og rødder.
- Dag 5-6 har spirer fået blade. Nu kan du høste, skylle og spise de modne spirer med eller uden rødder – læs afsnit om rødder.
Der medfølger manual på dansk skrevet af FRISKE SPIRER til beholderen i pakken.
Tips til dyrkningen
Det er vigtigt, at vandstanden de første 4 dage er så høj, at vandet lige præcis ikke rører frø og rødder. Sådan er der god luftfugtighed om frøene, men frø, spirer og rødder står ikke direkte i vand.
Høst kun den mængde af spirer, som du skal bruge straks. Når du lader resten gro videre i skålen til dit næste måltid, holder spirerne sig mest optimalt friske.
Du kan rense de høstede spirer for frøkapsler, ved at lægge spirerne i en skål med koldt vand i 10 minutter. Vandet får de tomme frøskaller til at løsne sig. Tøm og fyld skålen et par gange, hvis du gerne vil have spirerne helt renset for frøskaller. Du kan godt spise frøskallerne, men de er typisk ret bitre.
Tjek rødder undervejs
Det er vigtigt, at rødderne på dine spirer er helt hvide og dufter godt under hele dyrkningen.
Hvide rødder betyder, at dine spirer har fået ilt og fugt nok omkring rødderne under dyrkningen. Du kan spise hele spiren inkl. rødder.
Lysebrune rødder skyldes skader på rødderne eller at rødderne er tørret lidt ud. Du kan spise spiren uden de brune rødder.
Sorte rødder skyldes, at rødderne har stået i vand under dyrkningen, så rødderne ikke kan ånde og derfor er rådnet. Du skal i så fald kassere hele spiren og starte forfra.
Miljøvenlig Spireskål til brug igen og igen
I en Glas Spireskål gror spirer direkte på den rustfri stålsi. Du renser hurtigt sien efter hver brug med en ren børste. Hvis rødderne sidder fast, kan du lade dem tørre ud inden vask. Derefter er det nemt at sætte næste spirer i gang. Igen og igen. Det gør denne elegante SpireSkål til en mere miljøvenlig måde at dyrke geldannende spirefrø end på økologisk vat eller Hampmåtte, som du må kassere efter hver brug.
Tips til geldannende spirefrø
Karse, Sennep, Rucola, Mizuna, Chia, Hørfrø og Tatsoi danner slim / gel, når frøene bliver våde. Gelen er helt naturlig. Det er måden, som disse sorter af frø forsøger at sikre frøet mod udtørring i de første par dage af frøets udvikling til en lille plante.
Du bør ikke forsøge at fjerne gelen, da det vil skade frøet. Gelen forsvinder efter de første 3 dages dyrkning.
På grund af denne gel har frøene behov for ekstra meget ilt og dræning. Det er derfor de kun trives i denne Glas spirebakke, i en Keramik spirebakke eller på Hampmåtte.
Opvask af Glas Spirebakke
Når du har høstet dine modne spirer, skal du bare rengøre sien for planterødder. Derpå kan du vaske delene af i hånden eller i en opvaskemaskine. Skyl godt efter med rent vand. Beholderen er straks efter klar til næste runde af friske spirer.
Karen-Louise Spireglad –
Jeg har lige høstet fra denne skål første gang. Den er rigtig fin. Ja der er meget kalk i vandet i Danmark men jeg kan intet se i bakken efter brug. Den skulle bare vaskes med en svamp og så var glasset helt fint igen. Måske skyldes det, at spirerne binder kalket i vandet??
Lise Maria –
Jeg fik denne skål i julegave af en veninde, som fandt den i Østrig. Jeg er glad for at have fundet den her også så jeg kan dyrke mere med samme fine bakke. Tak for gode råd til mit valg af frø til den 🙂