SENNEP ØKOLOGISKE SPIREFRØ
Økologiske Sennep spirefrø – Sinapis alba – til dyrkning af spirer og mikrogrønt.
Hvide Sennep økologiske spirefrø fra FRISKE SPIRER er dyrket på europæiske marker. Spirefrøene er 100% økologiske og GMO-fri. Sennepsfrøene er bakterietestet for Salmonella, Listeria og E. Coli i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens kontrol af certificerede spirefrø. Det vil sige, at dette er ikke bare havefrø, som bliver solgt til spiredyrkning. Det er ægte spirefrø som er dyrket, høstet, renset og pakket specielt for at sikre en høj spireevne og hygiejne i din spirebakke.
Denne strikse kontrol er din sikkerhed for sunde frø uden uønskede bakterier eller kemi.
Jeg garanterer høj spireevne i alle mine frø og ønsker, du er tilfreds med produktet. Så kontakt mig gerne, hvis du ikke oplever den ønskede kvalitet i dine økologiske rucolafrø til spirer.
DYRKNING AF ØKOLOGISKE SENNEPSFRØ
Sennep økologiske spirefrø kan dyrkes til spirer på 5-7 dage. Du kan også dyrke Sennep til mikrogrønt på 12 dage.
Sennep er et geldannende frø, ligesom du kender det fra Karse. Det vil sige, at det danner slim, når det bliver vådt. Denne slim fortsætter de første 3 dage af dyrkningen. For at få succes med at dyrke økologiske Sennepspirer, skal de gro enten på Hampmåtte eller i en Keramik SpireSkål.
Af disse tre metoder, er Keramik Spireskålen den mest bæredygtige dyrkningsmetode til Sennepsspirer. For en Keramik spirebakke er skabt til at blive brugt igen og igen mange gange.
DYRK ØKOLOGISKE SENNEPSFRØ PÅ VAT
Alternativet til at dyrke Sennepsspirer i en Keramik SpireSkål eller en Hampmåtte er Økologisk vat.
Hvis du foretrækker at dyrke Sennep på vat, skal vattet være økologisk og enten ubleget eller bleget med brintoverilte. Brintoverilte som er ren brint og ilt – to grundstoffer, der er en del af luften omkring os og derfor helt miljøvenlig og fri for skadelig kemi.
Sådan dyrker du Rucola gelfrø til spirer på vat >
TIPS TIL ØKOLOGISKE SENNEPSFRØ
Det første tip er, at som alle spirer bliver Sennepsspirer lave og tætte, hvis de gror lyst. De tåler ikke direkte sol, som er for varmt, men de trives under en Vækstpære. Så søger du at bruge spirerne til en festlig begivenhed, kan du lade dem vokse lyst under en Gropære. Gropæren vil også få dine Sennepsspirer til at vokse hurtigere og blive mere afrundede i smagen.
Hvis du gerne vil lave spiselig borddekoration med dine modne sennepsspirer, er der også en flot metode til det. Når du dyrker dem i en Keramik SpireSkål, kan du stille hele denne elegante lille skål med de modne spirer ind på bordet og lade dine gæster selv høste af det smukke arrangement.
Det tredje tip er, at rengøringen af den rustfri stålsi i Keramik SpireSkålen bliver nemmere, hvis du lader rødderne tørre ud i sien efter spirerne er høstet. De tørre rødder er derpå nemme at fjerne med et snuptag, hvorefter sien er ligetil at vaske af. Derpå er den straks klar til næste runde spirer.
RÅ/KOGTE SENNEPSSPIRER
Sennepsspirer spises rå og gerne lige efter de er klippet af. Det skyldes, at høstede sennepsspirer ikke kan holde deres sprøde tilstand ret ælænge efter de er klippet fra deres rødder. Sennepsspirer er desuden mest smagfulde, smukke og æstetiske, når de bliver serveret lige efter de er høstet.
SMAG & MADLAVNING MED SPIREDE SENNEPSFRØ
Sennepsspirer med blade smager af stærk sennep og er en smuk, smagsrig pynt til ostemaden eller den lækre salat med sennepsdressing. Smagen bliver mindre kraftig, des længere du dyrker spiren. Indholdet af gavnlige stoffer er på sit højeste i dagene efter spirene har foldet deres små blade ud.
Du kan også vælge at bruge spirede sennepsfrø i maden. De spises også rå og giver en kraftig smagsoplevelse, når den lille rod er bare 2-3 mm lang.
Begge størrelser af planten er en oplevelse værd, så prøv dig frem.
Luna –
Så lækker og nem at plante 😀
Maria –
Virkelig god lille plante. Jeg elsker den på ostemadden. Tak for din gode service.
Mads K. –
Sjov spire med god smag. Nem at lave på vat. Gode vejledninger på din side.