Økologiske Broccolifrø Italica Calabrese til Spirer
Økologiske Broccolifrø Calabrese til dyrk selv Spirer og Mikrogrønt af sorten Brassica oleracea cymosa var. italica. Dette er de ‘ægte’ broccolispirer frø, der giver broccolispirer med det højeste indhold af sulforaphan og glucosinolater.
Du kan dyrke dine egne friske, økologiske Broccolispirer i små spirekasser uden jord. Spirer kræver ikke andet end frisk vand for at vokse, da de gror af næringen i deres frø. Så du kan nyde din egen indendørs køkkenhave selv midt om vinteren.
Du kan se metoden i fanen Guide · Dyrkning.
Smag og farve på Broccolispirer til mad
Dine dyrk selv Broccolispirer har en mild, frisk og let krydret smag, der minder om dampet broccoli. De er grønne med hvide rødder med en sprød tekstur som friske salatblade. Spirerne er lækre i smoothie, dips, sandwich, wraps, salater og topping på suppe og smørrebrød.
Hvis du ønsker Broccolispirer med mere smag af frisk rapini, så er Broccoli Rapa spirefrø for dig. Se Broccoli Rapa spirefrø >
Sådan dyrker du Broccolispirer på 5-6 dage
Du kan selv dyrke Broccolispirer hele året i små spirebakker uden jord.
Sådan gør du:
- Afmål ca. 4 gram frø pr. beholder.
- Læg frøene i blød i koldt vand i 8 timer.
- Skyl og fordel frø i din spirebeholder med blid vandstråle.
- Stil beholderen i let skygge på dit køkkenbord.
- Skyl i 5 sek med køligt vand fra hanen morgen og aften.
- Dine spirer er høstmodne, når bladene er grønne efter 5-6 dage.
Du kan spire hele spiren inkl rødder. De tomme frøskaller kan du spise eller skylle væk.
Næring i Broccolispirer calabrese italica
Dine friske broccolispirer, som du selv gror af frø fra FRISKE SPIRER, har et højt indhold af glucosinolater samt vitaminerne A, B, C, E og K og mineralerne calcium, jern, magnesium, zink og fosfor.
Bemærk, at broccolispirens glucosinolater først omdannes til sulforaphan, når du tygger de rå spirer grundigt. Det sker, fordi plantens naturlige enzym, myrosinase, aktiveres og reagerer med glucoraphanin – en type glucosinolat – og derved danner sulforaphan.
Mug og skimmel på Broccolispirer
Broccolispirer får naturligt fine, hvide fimrerødder, der ligner mug til forveksling. Du kan tjekke, at det er rødder med fine rodhår ved at tage en enkelt af spirerne op. De fine rodhår sidder kun på den hvide del af spirens rod. Allerede efter 4 dages dyrkning, er rødderne blevet længere og er tydelige rødder. Du kan spise hele spiren inkl rødder.
Dyrk hurtigt Broccolispirer med højt indhold af Glucoraphanin og Sulforaphan
Hvis du ønsker at dyrke dine Broccoli Calabrese Oleracea Italica spirer hurtigere end 6 dage, kan du give dine spirer ekstra lys fra dag tre af dyrkningen. I så fald skal lyset skal være kraftigt, og planterne skal have det 8 til max 16 timer hvert døgn. Resten af tiden skal lyset være slukket, så dine broccolispirer forbliver sunde og udvikler et højt indhold af glucoraphanin i deres blade i et naturligt tempo. Se mit udvalg af plantelys under MikroKit >
Når du tygger eller blender broccolispirerne vil deres stoffer blandes og danne sulforaphan.
De bedste spirekasser til at dyrke Broccolispirer
Det er nemt at dyrke friske Broccolispirer, når du vælger en god spirebakke eller underlag til dyrkningen. Det vil sige, at den gør det nemt for dig at fordele frøene i et enkelt jævnt lag. Desuden skal din spiremetode holde frøene let fugtige mellem dine skylninger. De bedste spirebakker og underlag er:
SpirePerle >
KeramikSkål >
Hampmåtte >
Dyrk Broccolispirer i glas
Du kan godt dyrke Broccolispirer i et SpireGlas, hvis du er ekstra opmærksom på at fordele frøene jævnt i glasset specielt de første 3 dage. Dryp også vandet grundigt fra, så frøene kun er fugtige men ikke ligger i vand. Efter de første 3 dage er dyrkning af broccolispirer i glas lige så nem som i alle andre spirebakker.
SpireGlas 400 ml >
eller
SpireGlas 750 ml >
Fødevaregodkendte økologiske broccoli spirefrø
Alle frø fra FRISKE SPIRER er certificerede, 100% økologiske og godkendt til dyrkning af spirer og mikrogrønt. Frøene er testet fri for skadelige bakterier som Salmonella, E. coli og Listeria. Det er din sikkerhed for rene og pålidelige spirefrø.
Du finder mine godkendelser i footeren.
Spiregaranti
Jeg forhandler kun fødevaregodkendte spirefrø af højeste kvalitet og garanterer høj spireevne. Jeg ønsker dig den optimale spireglæde. Hvis du ikke oplever den forventede spireevne af dine økologiske broccoli spirefrø, hører jeg derfor gerne fra dig.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig alle dage med spørgsmål. Send mig gerne en SMS, hvis jeg ikke svarer straks på chat eller telefon. Så vender jeg tilbage i løbet af en halv time.



































Sonja –
Jeg har smagt både denne spire og flere andre i din shop. Jeg er meget tilfreds med dem. Tak for venlig rådgivning.
Kasper Olsen –
Jeg er vild med at du er så professionel i dit udvalg. Jeg har købt begge spirer efter du forklarede dem så tydeligt for mig i telefonen. Tak. Jeg kan lide dem begge og blander dem i salaten fremover tror jeg 😀
FRISKE SPIRER –
Kære Pia
Der er en smule forskel i mængden af glucosinnolater mellem de to sorter af Broccoli. Broccoli Italica er sorten med det højeste indhold.
Jeg håber, det besvarede dit spørgsmål, som jeg også har sendt dig via mail 🙂
Pia Christensen –
Broccolifrø · Rapa · Vs broccoli Italia
hvad er forskellen på de to frø sorter.
Mh Pia
Marc –
Virkelig god spireevne i disse frø!
Rikke og Karsten –
Wow, du giver simpelthen SÅ meget service både her på sitet og hvis man har spørgsmål. Frøene gror nemt så både kæresten og jeg er i gang med vores sundere liv. Mange tak!
Mira Larsen –
Jeg kunne ikke få dem til at virke i mit spireglas. Det havde du advaret mig om i telefonen, men jeg var stædig. Jeg ringede, du guidede mig igen, jeg købte en spirejuvel bakke og nu virker det hele. Tak for utrolig høj integritet og service. 3 stjerner fordi du selv kan sætte et nul efter 😉
Lisbeth K –
Jeg kunne ikke komme igennem på telefonen til dig lørdag eftermiddag, men du var sød til at ringe tilbage en time senere. Jeg fik mine varer i fin stand og er meget tilfreds. Broccolierne vokser virkelig godt.
Maria –
En fantastisk spire til kræftsyge! Jeg anbefaler den til alle mine klienter.
Mona –
Man får fantastisk service i denne shop. Jeg er virkelig imponeret. Hun er sød, tålmodig og man kan virkelig mærke, hun brænder for spirer. Tak 😀
Lotte Laurtizen –
De bedste broccolifrø jeg har fundet endnu og en utroligt god service! Jeg fortæller om denne shop til alle jeg kender for man kan altid ringe til ejeren og få et godt tip til sine spirer. Virkelig en ildsjæl på spirefeltet. Tak <3
Hanne –
Fantastisk spire! Jeg dyrker dem hver dag og er virkelig glad for din flotte kvalitet og gode service <3 Tak
Astrid Løjtnant Jørgensen –
Broccoli spirerne smager rigtig godt 🙂 og de er nemme at dyrke, så længe man skylder 2 x dagligt 🙂
Karsten –
Fedt site med god viden og frø i topklasse! De bedste frø jeg har fundet til dags dato.