Dyrk selv Sennep spirer af økologiske sennepsfrø
Dyrk selv økologiske sennepsfrø til spirer og mikrogrønt til din mad. Spirer tager op til 6 dage og gror lige nemt hele året. De skal kun have rent vand og gror i bakker uden jord, så dyrkningen er ren og hygiejnisk i dit køkken.
Du kan se metoden i Guide · Dyrkning.
Smag og farve i økologiske Sennepsspirer
Dine hjemmedyrkede sennepsspirer har en kraftig smag af stærk sennep. De er derfor lækre i alle retter, hvor du ønsker ekstra sennepssmag. Det kan være i salater, wraps eller som sprød pynt på dips og smørrebrød.
Spirer og mikrogrønt af sennep er endda smukke med deres fine stilk og buede grøn/violette blade. Du kan spise hele spiren rå inkl rødderne.
Sådan dyrker du økologisk Sennep på 5-6 dage
Sennep er et gelfrø og danner naturlig gel, når det bliver vådt. Derfor skal det dyrkes på vat, i en SpireSkål eller på Hampmåtte.
Sådan gør du:
- Afmål spirefrø mængde – typisk ca 3 gram pr beholder.
- Læg frø i blød i frisk, koldt drikkevand i et rent glas i op til 8 timer.
- Fordel våde frø i spirebeholder eller på underlag. Fugt godt med køligt vand.
- Stil beholderen på din rene køkkenbord i let skygge.
- Vand frø hver morgen + aften. Når rødder er groet fast, kan du skylle dem som øvrige spirer.
- Sennep spirer er modne, når blade er grønne efter 5-6 dage. Høst, skyl og nyd dem i maden.
Klip af underlaget og spis stængler + top. Hvis rødder er rene for vat eller hampfibre, kan du også spise rødder.
Gode spiremetoder til sennepsfrø
Økologiske Sennepsfrø danner naturlig gel, når de bliver våde. De kan derfor ikke gro i et spireglas. De trives i stedet i SpireSkål eller på Hampmåtte.
Hvis du foretrækker en SpirePerle, er det også muligt. Så skal du bare lægge to mm vådt økologisk vat i frøbakken – den med de aflange riller. Fordel frøene på vattet, hold vattet en smule fugtigt og dyrk kun et enkelt lag i SpirePerlen. Når rødderne er hæftet i vattet, kan du skylle som normalt.
Tips til at dyrke Sennep frø til spirer
- Sennepsspirer bliver lave og tætte, når de gror lyst – men ikke i direkte sol.
- Hold frøene godt fugtige de første 3 dage af dyrkningen. Når de får blade, holder de nemmere på fugten.
- Sennepsfrø og sennep spirer må ikke tørre ud men heller ikke ligge under vand.
Fødevaregodkendte økologiske Sennepsfrø til spirer
Alle frø fra FRISKE SPIRER er certificerede, 100% økologiske og godkendt til dyrkning af spirer og mikrogrønt. Frøene er testet fri for skadelige bakterier som Salmonella, E. coli og Listeria. Du finder mine FVST godkendelser i footeren.
Spiregaranti
Jeg forhandler kun fødevaregodkendte spirefrø af højeste kvalitet og garanterer høj spireevne. Hvis du ikke oplever den forventede spireevne af dine økologiske sennepsfrø, hører jeg derfor gerne fra dig.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig alle dage med spørgsmål. Send mig gerne en SMS, hvis jeg ikke svarer på chat eller telefon. Så vender jeg straks tilbage.






























Signe K –
Jeg har handlet i denne shop flere gange og altid været glad for leveringerne. Tak for fantastisk service og vejledning 🙂
Luna –
Så lækker og nem at plante 😀
Maria –
Virkelig god lille plante. Jeg elsker den på ostemadden. Tak for din gode service.
Mads K. –
Sjov spire med god smag. Nem at lave på vat. Gode vejledninger på din side.