MIKROGRØNT LED HVIDT VÆKSTLYS
Mikrogrønt LEDlife 30W LED vækstlampe er en full spectrum pære til dit mikrogrønt. Det er essentielt med kraftigt lys til dit mikrogrønt for at dyrke mikrogrønt i dit køkken. Det skyldes, at mikrogrønt planter har brug for kraftigt lys til deres fotosyntese for at gro godt. Hvis du udelader en vækstpære eller grolys til dit mikrogrønt, vil dit microgreens:
- blive lange og ranglede i stilken.
- ikke smage så godt som planterne kunne smage.
- vokse meget langsommere end nødvendigt.
- ikke kunne give dig det fulde udbytte af planternes næringsstoffer.
Så jeg anbefaler, at hvis du vil dyrke dine spirer videre til det større mikrogrønt, så giver du dig selv glæden af at belyse dine planter godt med en vækstpære.
ER SOL IKKE GODT TIL MIKROGRØNT?
Det korte svar er: Nej. Grunden er, at sollys om sommeren er for kraftigt og varmt til de unge, sårbare planter. Direkte sol vil simpelthen svide planterne. Om vinteren er solen omvendt alt for svag og fremme for få timer til at give tilpas med lys til dit mikrogrønt.
Kunstigt lys fra en god vækstpære til mikrogrønt i dit køkken er derimod nemt at styre for dig. Med en plantepære kan du give dine microgreens planter 8-16 timers kraftigt lys året rundt uden at planterne bliver svedet af varme.
PLANTEPÆRE TIL SPIRER, KIMPLANTER OG MIKROGRØNT
Spirer er det første lille vækststadie af dine planter. Du kan høste spirer enten med en kort rod, eller når de folder deres små kimblade ud. Hvis du kun dyrker spirer, har du ikke brug for en vækstpære.
En vækstpære er derimod altid nødvendig, hvis du dyrker mikrogrønt. Planterne bliver til mikrogrønt, hvis de vokser videre udover stadiet spirer med kimblade. Omstillingen sker omkring dag 7 af væksten. Du kan kende mikrogrønt – microgreens – på, at planterne har foldet deres første ægte sæt blade ud. Altså det første sæt blade efter kimbladene. På dette stadie af plantens liv har de forenklet sagt brug for kraftigt lys for at kunne omdanne næringsstofferne fra gødning til rødder, stængel og blade.
HVORNÅR SKAL DU GIVE MIKROGRØNT VÆKSTLYS?
Mikrogrønt har brug for vækstlys fra tidspunktet, hvor de viser de første små ægte blade inde mellem kimbladene. Det sker omkring dag 7 af væksten. Hvis dine planter har vokset køligt, vil du opdage, at de vokser langsommere end i varme. Derfor er det nemmest at holde øje med dine planters udvikling.
Du kan læse mere om vækstlys til mikrogrønt på dette blogindlæg >
FAQ PÅ MIKROGRØNT LED HVIDT VÆKSTLYS
Denne gropære til mikrogrønt, spirer og ærteskud dyrkning har følgende specifikationer:
Farve: Hvid
Lysfarve: Kold hvid som dagslys
Spectrum: Full spectrum plantelys
Højde: 130 mm Diameter: Ø 95 mm.
Sokkel: E27
Kelvin: 5000 K
Lumen (lm): 2800
Strålevinkel: 38°
Watt forbrug (W): 30 W
Spænding: 230V
Spændingsinterval: 85-265V
Energiklasse: F (A-G)
Ra værdi: > 97
Dæmpbar: Nej
Forventet levetid: 20.000 timer
Dyrker du dit mikrogrønt i SpirePerler, kan en af disse LED pærer effektivt dække 4 SpirePerler med optimalt lys, hvis du hænger pæren 50 cm over planterne. Hver SpirePerle er 18 cm i diameter. Du bør rotere/dreje bakkerne hver dag, så yderkanterne også får lys.
SÅDAN FÅR DU GOD SMAG I MIKROGRØNT MED PLANTEPÆRE
Denne LED plantepære har et hvidt lysspektrum med 6400 kelvin. Dette spektrum ligner dagslys. Lyset er kraftigt og har et farvespektrum der både støtter microgreens hurtige vækst og gode smag. Desuden er lyset køligt hvidt og derfor til at holde ud i boligen frem for diverse andre plantepærer og grolys med blå eller røde toner som har til formål at fremme blomsterudvikling m.m.i større planter.
VÆKSTLYS TIL SPIRER OG KRYDDERURTER
Denne pære lyser koldt hvidt som en dagslyspære. Både spirer, microgreens og andre planter trives ved denne kelvin. Det betyder også, at du kan bruge pæren til at sætte fut i spirer med kimblade og dine til krydderurter, hvis du ønsker mere vækst og farve i deres blade.
Hvis du dyrker broccolispirer kan det være specielt interessant for dig at bruge pæren til at få spirerne til at udvikle alle deres sulforophater. Det kan du læse mere om i beskrivelsen under Frø -> Broccoli.
HVILKEN LED GROPÆRE?
Du finder flere LED grolys plantepærer her i shoppen. Pæren her er med en stor rund E27 fatning. Jeg anbefaler, at du tjekker din lampes højde og fatning, inden du køber pæren. Hvis du dyrker planterne i en SpirePerle skal pæren være mindst 20 cm over bladtoppene for at lyset spreder sig tilpas godt over bakken.
Se de øvrige vækstpærer i shoppen >
RETURREGLER
Bemærk at det ikke er muligt at returnere denne pære efter modtagelse af pakken, medmindre pæren er itu. Dette da jeg garanterer, at pæren er ubrugt af hensyn til de forventede antal lystimer for dig som kunde. Jeg anbefaler derfor, at du tjekker, at din lampe har en rund E27 fatning, tåler 14 Watt og har plads i skærmen, inden du køber denne pære.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.