Miljøvenlig mandelgave med spirer
Spireskålen er meget miljøvenlig beholder, da du hverken skal bruge jord, vat eller hampmåtte i skålen. Spirerne gror direkte på den rustfri stålsi. Du kan desuden glæde dig over, at du kan dyrke i beholderen igen og igen.
Den hvide glaserede keramikskål er 14 cm Ø og det rustfri indlæg er 12 cm Ø. Du kan dyrke en stor håndfuld spirer på den ad gangen.
Denne hvide Keramik spirebakke er skabt til dyrkning af geldannende spirefrø som Karse, Mizuna, Rucola, Sennep og Tatsoi. Du kan dog også dyrke små frø som Lucerne, Kløver, Broccoli og Bukkehorn i bakken. Dermed har du en meget bæredygtig lille spirebakke, som lader dig dyrke en stor håndfuld spirer ad gangen.
Sådan dyrker du spirer i spireskål
Spireskålen er skabt til, at du kan dyrke spirer uden jord.
Sådan gør du:
- Vask et drikkeglas til iblødsætning med en helt ren svamp og opvaskemiddel.
- Afmål frø som vist i manualen og læg i blød med alle frø under vand.
- Lad frøene ligge i blød så længe som vist på posen.
- Hæld frø over på sien og fordel frøene med blid vandstråle.
- Læg sien i skålen og fyld med vand til lige under si / rødder.
- Stil i let skygge på dit køkkenbord.
- Skyl sien med frø / spirer morgen og aften og skift vandet i skålen.
- Dine spirer er høstmodne på 5-6 dage – Se den valgte frøpose.
Du kan spire hele spiren inkl rødder. De tomme frøskaller kan du spise eller skylle væk.
Ønsker du frø til din Spireskål? Her finder du frøposer →
Høst, skyl og spis dine spirer
De modne spirer kan spises med eller uden rødder. Hvis du eller dit kæledyr skal spise rødderne med, så er det vigtigt, at rødderne er helt hvide og dufter godt. Hvis rødderne er sorte, brune eller lugter af rådden salat, skal du kassere hele spiren.
Sorte rødder skyldes, at rødderne har stået i vand under dyrkningen og derfor er druknet. Brune rødder skyldes skader på rødderne og/eller at rødderne har stået i vand. Kun når rødderne er hvide, sprøde og velduftende, må du spise spirer og rødder.
Høst foregår enten ved at trække spirer inkl rødder forsigtigt af sien. Du kan også klippe rødderne af på siens underside og trække spirerne forsigtigt fri bagefter. Læg de høstede spirer og rødder i en skål med rent vand i 10 minutter. Vandet får de tomme frøskaller til at løsne sig. Jeg foretrækker selv, at si frøskallerne fra ved at tømme og fylde skålen med vand flere gange. Det skyldes kun, at skallerne er hårde og bitre.
Fødevaregodkendte økologiske spirefrø
Alle frø fra FRISKE SPIRER er certificerede, 100% økologiske og godkendt til dyrkning af spirer og mikrogrønt. Frøene er testet fri for skadelige bakterier som Salmonella, E. coli og Listeria. Du finder mine FVST godkendelser i footeren.
Jeg forhandler kun fødevaregodkendte spirefrø af højeste kvalitet og garanterer høj spireevne. Hvis du ikke oplever den forventede spireevne af dine økologiske spirefrø, hører jeg derfor gerne fra dig.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig alle dage med spørgsmål. Send mig gerne en SMS, hvis jeg ikke svarer på chat eller telefon. Så vender jeg straks tilbage.














Pauline F –
En rigtig fin lille gave, som vores datter blev glad for at vinde 😀