Aerteskud uden jord i en SpirePerle

ÆRTESKUD UDEN JORD

Ærteskud uden jord er en nem vej til sprødt grønt.
Ærterne kan gro i din rene SpirePerle til 1. og 2. bladsæt uden gødning. Du kan også dyrke til 3. bladsæt eller mere
med lidt flydende gødning.

ÆRTESKUD UDEN JORD

HVORDAN ER DET MULIGT??

Du kan dyrke dine ærteskud uden jord i din rene SpirePerle. Det kalder man aeroponisk dyrkning, fordi rødderne ‘svæver’ i luften, som du kender fra spirer.

Ærter er næringsrige og kan godt støtte væksten af de smukke, kraftige ærteskud til både 1. og 2. sæt blade uden at optage næring fra hverken jord eller gødning.

Hvis du ønsker ærteskud med mere end 2 sæt blade, får planterne brug for lidt næring. Det kan du give dem med en mild gødning godt blandet med rent vand.

Gødningen sprayer du ud på planternes rødder, fra de begynder at udvikle 3. sæt blade. Det sker cirka på dag 15 af dyrkningen. Du skal give gødningen en gang hver dag fra dag 15 og indtil du høster skuddene.

Du kan se teknikken nærmere i guiden nedenfor.

SÅDAN DYRKER DU ÆRTESKUD UDEN JORD

Aerteskud uden jord ibloedsaetning af aerter

1) FØRST ET KOLDT KARBAD

Ærteskud uden jord starter som alle spirer og mikrogrønt med at lægge ærterne i vand. Ærterne optager vandet i løbet af 4-8 timer. Du ved, ærterne har ligget i blød længe nok, når deres overflade er helt glat og ærterne er tydeligt valdfyldte.

Vandet i det rene glas skal være køligt til stuetemperatur. Lad glasset stå på køkkenbordet i skygge, imens ærterne ligger i blød.

Ideen med iblødsætningen er, at ærterne kan optage væske, så de alle spirer hurtigt og i et jævnt tempo.

Aerteskud uden jord op i SpirePerle

2) ÆRTER I SPIREPERLEN

Når ærterne har suget vand nok, hælder du dem over i din rene SpirePerle. Når du dyrker ærteskud i din SpirePerle, er du nødt til at lade skuddene gro alene i spirebeholderen. Kun sådan får de plads til at udvikle deres fulde størrelse.

Det betyder, at der ikke kan være spirer hverken i et lag over eller under ærterne. Men SpirePerlen skal stadig sættes sammen med bunden nederst og låget øverst for at holde på den vigtige fugt omkring dine planter.

Aerteskud uden jord skylning

3) SKYL MORGEN OG AFTEN

De første 8 dage af dyrkningen er det meget vigtigt, at du skyller dine ærtespirer hver morgen og aften. De trives fint med at blive skyllet under den rindende køkkenhane.

Skyl med køligt men ikke direkte koldt vand. Du kan teste vandtemperaturen på din håndryg. Føles det friskt men rart, er temperaturen fin.

Skyl forsigtigt og ryst ikke bakken med ærterne under skylningen. Du ønsker, at de skal gro rødderne ned gennem rillerne, når de skal vokse til ærteskud uden jord.

aerteskud uden jord spray med godning

4) GØDNING TIL ÆRTESKUD UDEN JORD

Ærteskud uden jord dyrket i din SpirePerle vokser af næringen i selve ærten de første 8 dage.

Ofte kan du dyrke ærterne endnu længere tid helt uden gødning. Dog bliver smagen mere og mere bitter, skuddene vokser langsomt og bladene mister deres sunde farve.

Derfor anbefaler jeg, at du sprayer en smule flydende gødning på rødderne en gang daglig fra dag 8 – eller senest på det tidspunkt, hvor de udvikler bladsæt nummer 3.

TIP TIL ØKOLOGISK GØDNING

Den økologiske gødning, du finder her i shoppen er specielt velegnet til at dyrke ærteskud og mikrogrønt i en SpirePerle eller på hampmåtte – dvs uden jord.

Gødningen er så velegnet, fordi den er fødevaregodkendt, økologisk, plantebaseret og indeholder de nødvendige næringsstoffer til vækst for helt unge planter.

Gødningen skal blandes op 1:400 for at styrken passer til næringsbehovet for mikrogrønt. Det svarer til 1-2 dråber gødning til en 100 ml sprayflaske.

I den forbindelse er det vigtigt, at du kun gøder en gang hver dag. Ellers kan du overgøde dine små planter. Overgødning får dine planter til at visne i stedet for at vokse godt for dig.

Hvordan du gøder bedst? Jeg anbefaler at du blander gødningen op med rent vand i en lille sprayflaske. Spray derpå den opblandende gødning ud på rødderne med en lille mikrogrønt sprayflaske en gang daglig.

5) DYRK I LET SKYGGE

Det er vidunderligt at se de smukke ærteskud udvikle sig til smukke, naturlige kunstværker. For hver dag vil du se dine ærtespirer gro længere rødder, få små grønne toppe og snart danner de blade. Efter cirka 10 dage kan du nyde, at de danner nye nye blad eller strække de små fangarme ud i luften.

Nogle stiller deres ærteskud lyst. Jeg foretrækker at dyrke dem i et skyggefuldt hjørne sammen med mine spirer. Det skyldes, at smag og konsistens skifter afhængig af lyset. Om du foretrækker det ene eller det andet, er helt op til din gane og dit ønske til at bruge dem i maden.

Aerteskud uden jord op i SpirePerle

6) HØST FLERE GANGE

Efter 10-20 dage er dine ærteskud uden jord klar til høst. Du kan nu klippe dine ærteskud en enkelt gang ved at klippe dem af helt nede ved ærten. Så vil planterne ikke skyde igen, og du kan rense bakken for at starte en ny gang ærter.

Du kan også klippe stænglerne en cm over det nederste eller andet nederste sideskud. Lad resten af stænglen stå. Efter et par dage vil du se, planterne udvikle nye skud. Hvis du fortsætter med at gøde en gang daglig, kan du høste af ærteskuddene flere gange med den metode.

Aerteskud uden jord tid til hoest

7) SPIS HELE ÆRTEPLANTEN ELLER…?

Når du dyrker ærtespirer med kun 1 cm rod, spiser du både ærten og roden. På det stadie smager ært og rod lækkert.

Det er lidt anderledes, når du dyrker ærteskud uden jord – så spiser du kun stænglen med blade og de flotte fangarme. Du bør ikke spise selve ærten og de lange rødder på ærteskud, for med den lange dyrkning smager de dele ikke godt mere og de er tømt for næring.

Så høst kun stænglerne, og når tiden er inde, kan ært og rødder i stedet blive til ny, lækker muld i kompostbunken.

Aerteskud uden jord 1 dags aertespire

ALT   TIL   DINE   ÆRTESKUD

7 tips til aerter som spirer eller aerteskud

7 TIPS TIL ÆRTER

SÅDAN FÅR DU LÆKRE ÆRTESPIRER OG ÆRTESKUD

7 tips til ærter for dig, der enten vil dyrke ærtespirer eller ærteskud. Du kan dyrke begge størrelser i din SpirePerle spirebakke. Jeg forklarer teknikken med diverse tips til din succes.

7 tips til aerter spirer
7 tips til aerter aerteskud

ÆRTESPIRER

Elsker du smagen af søde sukkerærter?

Dine hjemmedyrkede ærtespirer smager ligesom slik – hvis du altså dyrker og høster dem på det rigtige tidspunkt.

Høster du for tidligt eller er ærterne dyrket for tørt, får du bitre ærtespirer. Høster du for sent, så de er begyndt at danne blade, er smagen fad.

Heldigvis er begge ’tilstande’ nemme at redde med de smarte tips under Tips til søde ærtespirer.

ÆRTESKUD

Vil du selv dyrke smukke, duftende ærteskud?

Dine egne ærteskud får en lækker sprødhed og rund smag af ærter – når du dyrker dem efter kunstens regler. Det vil sige, så planterne trives og derfor kan udvikle den ønskede smag for dig.

Du kan enten dyrke ærteskud i en potte med jord eller i en SpirePerle spirebakke uden jord. Begge metoder kan give dig lækre spirer med et par smarte tips.

Du finder tipsene under Tricks til sprøde Ærteskud.

7 tips til aertespirer

7 TIPS TIL SØDE ÆRTESPIRER

1. Læg ærterne i blød så længe, at de alle har trukket vand nok til at have en glat overflade. Det sker i løbet af cirka 8 timer.

2. Hvis nogle få ærter har brug for iblødsætning i længere tid, så lad dem ligge i vandet i længere tid. De øvrige hælder du op i SpirePerlen.

3. Hvis en ært er knækket eller stærkt misfarvet skal den sorteres fra for ikke at forstyrre de andre, sunde ærter.

4. Skyl ærterne i SpirePerlen morgen og aften i 10-20 sek med rent vand fra den kølige hane.

5. Stil SpirePerlen væk fra varme og træk som kan udtørre ærter og spirer. Ærterne må ikke tørre ud. De skal skal være let fugtige hele tiden.

6. Ærtespirerne er klar, når den hvide rod er 1-1,5 cm lang. De smager bedst på dette stadie.

7. Høst og læg ærterne i blød i koldt vand i 30 minutter. Badet fylder dem med væske, så de bliver dejligt sprøde.

8. Bonustip: Lige inden du tygger spirerne, kan du ‘smutte’ de gennemsigtige frøkapsler af. Kapslerne er bitre, så når du fjerner dem, kan du nyde endnu sødere spirer.

KØB ÆRTER TIL SPIRER
7 tips til aerter aerteskud

7 TRICKS TIL SPRØDE ÆRTESKUD

1. Du kan dyrke dine ærteskud enten i en potte med jord eller i din rene SpirePerle uden jord.

2. Hvis du dyrker i en SpirePerle, skal du lade ærterne vokse deres rødder ned gennem rillerne i frøbakken. Sådan kan de holde sig oprejste og gro lange ranke skud.

3. Tjek stadig ærterne hver dag, når du skyller dem. Det er ikke alle ærter, der kan gro til de rigtig lange ærteskud.

4. Du kan godt stille ærterne lidt lysere, når de har fået blade. Du opnår dog de mest sprøde skud ved at lade planterne gro i skygge.

5. Hvis du dyrker ærteskud i skygge, kan du få en dybere grøn farve ved at stille dem lysere den sidste dag inden høst. Den ene dag i lys påvirker ikke smagen.

6. Du kan høste flere gange, hvis du giver ærteskud dyrket i en ren SpirePerle en smule flydende gødning >

7. Ærter og rødder på skud smager ikke godt mere. Så spis kun stænglen med blade og de smukke fangarme.

8. Bonustip: Alle elsker et lille bundt hjemmedyrkede ærteskud, så de er en perfekt vært-/værtindegave.

KØB ÆRT TIL ÆRTESKUD
7 tips til aerter skylning

VAND HVER DAG ER SUNDT…FOR ALLE

En af de vigtigste nøgler til succes med både ærtespirer og ærteskud er de daglige skylninger. Ærter, spirer og ærteskud skal skylles morgen og aften i minimum 10 sekunder pr gang. 

Du kan sagtens skylle med det rene, kølige vand direkte fra din køkkenhane. Der er tre fordele af skylningerne:

1) Ærter, spirer og skud bliver skyllet rene for den smule naturlige bakterier, der altid er i luften omkring os.

2) Dine planter får den nødvendige fugt til at kunne vokse.

3) Du får et øjeblik i ro med den smukke oplevelse af dine planter, som har vokset sig lidt større siden sidst.

Så de daglige skylninger gavner både dig og planterne.

HVORFOR IKKE DYRKE KNÆKKEDE ÆRTER?

Naturen kræver, at alle levende organismer altid vil gøre deres yderste for at føre arten videre. Derfor vil selv knækkede eller skadede ærter forsøge at gro. Det gælder også dine økologiske ærter til spirer og mikrogrønt for de er helt naturlige frø.

Desværre vil skadede frø være åbne for bakterier og begynde at rådne. Det er også helt naturligt. Naturen går sin gang. Din opgave som spiredyrker er at spotte eventuelt dårlige ærter og sortere dem fra, inden de giver uro i spirebakken.

Jeg lægger selv alle ærter i blød og sorterer derpå når jeg hælder dem over i SpirePerlen. Det skyldes, at når ærterne er godt væskefyldte er de nemmere at tjekke. Sådan får du heller ikke sorteret ærter fra, som bare er lidt ‘krøllede’ i kanten i deres tørre form.

7 tips til aerter knaekket aert
7 tips til aerter

MISFARVEDE ÆRTER KAN VÆRE OK

Nogle gange får jeg sendinger hjem med ærter, der er marmorerede eller i forskellige toner af grøn eller grøn/gul. Det er helt naturligt, og de gror typisk fint.

Mine leverandører tester alle deres frø for spireevne. Både når de modtager dem fra landmændene, og inden de pakker for at sende til mig. De tester også for bakterier for at sikre at frøene er rene ifølge lovgivningen for spirefrø.

Jeg testdyrker frøene igen, når jeg modtager dem på mit lager og derefter hver måned. De mange spirer bruger jeg blandt andet til alle de billeder, du finder overalt i FRISKE SPIRERs univers.

Alligevel kan der være et par ærter med skrammer i din pose. Jeg kommer altid lidt ekstra i dine poser, så du ikke føler dig snydt ved at måtte sortere dem fra selv.

KAN DU SPISE DET HELE INKL RODEN?

Hvis du har dyrket dine ærter til spirer, kan du spise hele spiren – inkl den let bitre frøkapsel – læs 7 tips til søde Ærtespirer ovenfor.

Hvis du dyrker ærterne til skud i en SpirePerle uden jord, spiser du kun stænglen med blade og de smukke fangarme. Du kan godt spise selve ærten og rødderne på ærteskud, men de dele smager ikke godt på det stadie.

Hvis du har dyrket ærterne til skud i jord, bør du kun spise stængler, blade og fangarme. Jordklumpen med rødder og ært bør du lægge på kompostbunken. Det bliver til dejlig ny muld i løbet af et par måneder.

GUIDE TIL ÆRTESKUD UDEN JORD
7 tips til aerter roedder på spirer

Acceptér cookies... mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk