ØKOLOGISKE HAVEFRØ RØDBEDE
Økologiske havefrø til Rødbede af sorten Beta vulgaris conditiva.
Du kan spise hele rødbeden inkl de smukke pink/grønne blade. Rødbedeknolden smager af frisk rødbede. Bladene smager af bladsalat med et strejf af rødbede.
Rødbede er en etårig rodfrugt. Hvert frø bliver til en enkelt rødbede. Når du høster rødbeden ved at trække den op af jorden, vil den ikke vokse videre.
Rødbede spreder sig via frø fra deres blomsterstande, men frøene bliver først udviklet, hvis rødbeden får lov til at gå i stok. Du kan læse mere om rødbede i stok længere nede på siden.
SÅDAN DYRKER DU RØDBEDE I HAVEN
Du kan enten så dine Rødbedefrø direkte i haven, når jorden er frostfri.
Du kan også forspire økologiske Rødbedefrø en måned inden udplantning i din have:
- Læg frøene i blød i rent, køligt vand i 12 timer helt dækket af vand.
- Plant de fugtige frø i luftig priklejord. Tre frø i hver potte.
- Stil potterne med de plantede frø lunt og tæt sammen.
- Hold jorden fugtig men ikke direkte våd de næste 12 dage.
- Afhængig af varme og fugt, vil du se en spire på dag 12-15. Fra nu skal planterne have lys med en kraftig plantepære i 10-12 timer hver dag for at få godt gang i væksten.
- Cirka dag 25 er planterne ved at udvikle bladsæt nr to. Du kan nu nippe overskydende planter fra, hvis to planter er spiret i hver potte. Spæd op med ny, mere næringsrig jord.
- Fra dag 30 kan du flytte rødbedeplanterne ud i et frostsikret drivhus for at hærde dem i 7-10 dage inden udplantning i haven.
- Når jordens temperatur er over 5 grader om natten i din have, kan du plante dine rødbedeplanter ud i køkkenhaven eller krukken. Jorden skal være næringsrig.
- Planterne har brug for at blive skærmet mod kraftig sol den første uge. Derefter trives de med sol.
Rødbederne er høstmodne cirka 2,5 – 3 måneder efter såning afhængig af vejret. Hvis du forspirer som vist, og rødbedeskuddene bliver plantet ud sent forår, kan modningstiden være helt ned til 2 måneder.
PRAKTISK OM ØKOLOGISK RØDBEDE I HAVEN
Planteafstand: 15-20 cm
Forspiring: midt marts – slut maj.
Udplantning: 4 uger efter såning.
Hærdning før udplantning: Ja
Høst: 2,5 til 3 mdr efter såning.
Endelig placering: Sol
Blomsterfarve: Gule blomster der gavner bier & sommerfugle.
UNDGÅ AT RØDBEDE GÅR I STOK – BLOMST
Rødbede går i stok, hvis du lader dem vokse i jorden ud over deres modne stadie. Derfor skal rødebe høstes, når de er modne. Hvis du lader dem gå i stok – udvikle blomsterstande – går energien op til blomsterne. Det betyder, at smag og næring forsvinder fra selve rødbeden.
Skiftet skyldes, at rødbedeplanten ændrer ‘fokus’ til at give al sin næring til udvikling af blomster og frø. Så næste generation af rødbedeplanter kan spredes via nye frø. Så høst og nyd dine rødbeder, inden de går i frø.
RØDBEDEBLOMSTER ER IKKE SPISELIGE
Blomster på rødbede er ikke spiselige blomster. De er ikke giftige, men de smager ikke godt for mennesker. De er heller ikke specielt insektvenlige, da de kun bærer lidt nektar. Så der er ikke noget specielt miljøbærende formål med at lade dine rødbedeplanter gå i stok frem for at spise de modne rødbeder selv.
Heldigvis kan rødbede opbevares i mange uger på køl eller endda i flere måneder på frost.
Linnea –
Hvis de er lige så god kvalitet som alle dine øvrige frø, er jeg allerde en fan!!
Dina –
Flot indpakning og visuel sans for kvalitet. Jeg vil forspire dem midt i marts og plante ud midt april. Spændt på at se resultatet.