Spireglas 400 ml til at dyrke friske spirer
Spireglas til at dyrke en stor håndfuld spirer af gangen i dit eget køkken hele året. Den søde glas spirebøtte består af et skruelåg i rustfri stål med net. Glasset har indbygget ‘holder’ i form af en flad side, som holder glasset i en let opadvendende vinkel under dyrkning.
Spireglasset kan rumme 0,4 liter og måler i cm 8 B x 11 L x 11 H. Du kan dyrke 1 stor håndfuld sprøde, dyrkede spirer i glasset ad gangen.
Hvilket spireglas skal du vælge?
Dette lille spireglas er 400 ml. og giver dig 1 stor håndfuld spirer ad gangen. Til sammenligning er GEO Spireglas 750 ml. Dyrkningsmetoden er den samme for begge glas.
Da du kun kan dyrke en sort af spirer ad gangen i et spireglas, er der visse fordele i de små 400 ml spireglas. Men spiser du mange spirer af samme sort hver dag, kan det store 750 ml GEO spireglas være for dig.
Find GEO spireglas >
Sådan dyrker du spirer i glasset
Spirer er nemme at dyrke hele året. De passer stort set sig selv. Du skal kun skylle i 5 sek hver morgen og aften med koldt vand fra hanen.Sådan dyrker du spirer i spireglas:
- Afmål frømængde som vist i den medfølgende danske manual.
- Læg frøene i blød i glasset med koldt, rent drikkevand så længe som vist i manual.
- Sæt låget på glasset og hæld iblødsætningsvandet ud af glasset.
- Fyld og tøm igen. Når det ikke drypper mere, stil glasset på den lille flade på køkkenbordet.
- Skyl morgen og aften som i trin 4.
- Dyrk spirerne så længe som vist i manualen. Høst, skyl igen og nyd dem i maden.
Hvor skal spireglasset stå?
Den bedste placering til spireglasset er på køkkenbordet tæt på køkkenvasken, så du nemt husker at skylle dine spirer to gange hver dag. Glasset må ikke få direkte sol, da sol er for varmt for spirer. En let skyggefuld placering væk fra varmekilder og træk er optimalt.
Gode spirefrø til dit lille spireglas
Du kan dyrke mange forskellige spirer i dit lille spireglas:
Mungbønne, Linser, Kikært og Ært dyrker du til lille rod på 2-3 dage.
Bukkehorn, Lucerne, Rødkløver, Hvidkløver, Rosenradise, Violetradise, Kinaradise, Endivie, Rødbede, Fennikel dyrker du til spirer med blade på 5-8 dage.
Find alle frøene her >
Uegnede spirefrø i dit lille spireglas
Disse spirer er derimod svære eller uegnede til dit spireglas:
Broccoli, Pinkkål, Raps og Rødkål sjældent trives ikke i spireglasset, da de små frø klumper sammen i bunden af spireglasset og derfor ikke får ilt nok. En SpirePerle eller en SpireSkål er bedst til de sorter.
Solsikke er for stor en spire til det lille glas. Du kan godt dyrke en smule solsikkespirer i det, men de gror til en tæt klump i glasset. En SpirePerle eller Hampmåtte er bedst til solsikke.
Karse, Rucola, Sennep, Chia, Mizuna danner gel, når våde. De rådner derfor i et spireglas. En SpireSkål eller Hampmåtte er bedst til gelfrø.
Opvask af spireglas i hånden
Du bør vaske alle dele af dit spireglas i hånden. Det skyldes, at varmt vand over 40 C kan udvide metallet i låget. Selve glasset kan du godt sætte i opvaskemaskinen, men så bør du skylle det godt efter for at undgå enhver sæberest i glasset.
Dele i spireglas pakken
I pakken er 1 glas inkl metal netlåg + FRISKE SPIRER danske manual inkl frømængde liste.
Du finder økologiske spirefrø til glasset her >
Pernille og spirevipperne –
Gav mine børn en hver i gave. Ejeren hjalp mig med at vælge nemme frø til den. Den var virkelig et hit hos ungerne. Tak for tips fra familien i Farum <3
Karina J –
Et virkelig sødt lille glas til hygge med spirer sammen med børnene