RØD LINSE ØKOLOGISKE SPIREFRØ
Rød linse økologiske spirefrø kan dyrkes til 1/2 cm hvid spire på 2-3 dage i alle typer spirebeholdere. De er nemme og smager af let kogte røde spirer.
DANSK – LATINSK NAVN
Rød linse økologiske spirefrø – Lens culinaris
KVALITET
Røde linser øko spirefrø fra FRISKE SPIRER er dyrket på økologiske marker. Spirefrøene er 100% økologiske, bakterietestede og følger Fødevarestyrelsens kontrol af fødevarer. Jeg garanterer høj spireevne og ønsker, du er tilfreds med produktet. Så kontakt mig gerne, hvis du ikke oplever den ønskede kvalitet i dine røde linser til økologiske spirer.
DYRKNING AF RØD LINSE ØKOLOGISKE SPIREFRØ
Røde linser er nogle af de nemmeste spirer, du kan dyrke selv. Linser er derfor rigtig gode begynderspirer. Du dyrker dem ved at lægge den i vand i 4-8 timer. Hæld dem derpå over i din SpirePerle, Spireglas eller anden spirebeholder. Skyl morgen og aften med koldt vand. De er klar til servering efter kun 2-3 dage. Du ved, spiren er klar, når den lille hvide hale er 1/2 cm lang.
NIVEAU
Niveau: *(Nem) fordi de kun skal vokse i 2-3 dage og er en virkelig taknemmelig spire i enhver spirebeholder.
PROTEINRIG SPIRE
Linsespirer er en af de mest proteinrige spirer i FRISKE SPIRER sortiment. Du får det bedste udbytte af spirernes grønne proteiner ved at spise dem rå. Det er muligt så snart spirens lille hvide hale er 1/2 cm lang. Linser dyrkes ikke til de får blade.
Andre proteinrige spirer er: Grøn linse – Mungbønne – Ært – Kikært
TIP TIL RØD LINSE ØKOLOGISKE SPIREFRØ
Mit tip til linsespirer er, at selvom det er en af de nemmeste spirer for en nybegynder, skal du stadig skylle dem med blide vandstråler og ryste dem meget blidt under skylning. Det er vigtigt, så deres små, sarte rødder ikke knækker. Spirer kan ikke optage vand, hvis deres rod er knækket af.
RÅ/KOGTE
For at få bedst udbytte af dine røde linsespirers vitaminer, proteiner, antioxidanter og mineraler, bør du så vidt muligt spise dem rå eller ganske let opvarmede. Rå spirer er lækre og knasende.
SMAG & MADLAVNING
Linsespirer er en virkelig smuk lille spire med sin stærke laksefarve. Det gør spiren til flot pynt i alle retter, hvor du søger et ret smagsneutralt blikfang.
Linsespirer smager af ganske let kogte linser, men de er meget sprødere. Det gør linsespirer gode som del af eller basis i smoothies, salater, lune eller varme retter. I varme retter skal de tilsættes lige inden servering for at bevare deres sprødhed.
Andre milde spirer i shoppen
Andre milde og proteinrige spirer i shoppen er: Grøn linse – Mungbønne – Kikært – Ært – Kløver – Solsikke – Lucerne.
Se alle spirefrø i shoppen >
Merethe –
Nem for mig som er helt ny i dette her 😀 Tak for dine flotte vejledninger.
Flemming –
Dejligt nemme at dyrke og bruge i maden 😀
Lotte –
En smuk nem spire. Jeg giver kun 4 stjerner, fordi mine bliver så hurtigt modne at jeg knap kan følge med. 4 stjerner fordi jeg savner et blogindlæg om hvordan jeg kan sætte grofarten ned på spirerne så de ikke når at få grønne toppe før jeg spiser dem. P.S. Top flot site og god service 😉
FRISKE SPIRER –
Kære Lotte
Tak for din feedback. Det var da en god idé til et blogindlæg. Jeg vil straks få det skrevet, for du er helt klart ikke den eneste med spørgsmålet her i sommervarmen. Du og andre kan finde indlægget på https://spirefroe.dk/spireunivers/ under navnet ‘Blade på bønnespirer, linser, kikærter og ærter’.
Rigtig god læselyst.
Miriam
Søren –
Nem spire flot site top service.