Økologiske Havefrø Mizuna
Økologiske havefrø Mizuna giver dig den lækre, krydrede sennepsagtige salat, som mange elsker i salater, dips og wraps. Nogle kalder Mizuna med det latinske navn Brassica juncea var. japonica for Japansk salat.
Det er nemt at dyrke Mizuna i din økologiske have. Mizuna tåler at blive plantet ude i haven fra voksestedet er mindst 7 grader. Du kan eventuelt forspire dem fra marts og plante dem ud i april, hvis vejret er mildt. Når kulden sætter ind om efteråret, trives de bedst i drivhus eller mistbænk. Mizuna spirer bedst, når temperaturen er 15-30 grader.
Selvom den vilde variant af Mizuna er flerårig, så er kulturformen af Mizuna en etårig plante.
Sådan dyrker du Mizuna til haven
Dyrkning af økologisk Mizuna af sorten Brassica juncea var. japonica i din have:
- Læg frøene i blød i rent, køligt vand i 8 timer helt dækket af vand.
- Plant de fugtige frø i luftig priklejord indendørs med 10 cm afstand.
- Stil potterne med de plantede frø ved 18–25°.
- Hold jorden let fugtig men ikke direkte våd de næste 6-7 dage, indtil spirerne viser sig.
- Når planterne spirer frem, bør du give planterne lys med en kraftig plantepære i 10-12 timer hver dag for at styrke en kraftig stængel.
- Når planterne folder deres første ægte blad ud på dag 11-14, kan du stille planterne ud i et drivhus eller en drivbænk/mistbænk, hvis temperaturen der er over 15°. Alternativt kan du hærde planterne et par dage et køligt sted i et par dage før udplantning.
- Hvis jordtemperaturen er over 7 grader i nederst i plantehullet, kan du så frøene direkte i jorden frem for at forspire dem.
- Planterne gror hurtigt og trives i halvskygge.
Tips til at dyrke Mizuna – Japansk salat
Du får størst succes med Mizuna når du planter den i haven fra midt i juli hvor vejret er varmt, så planten vokser hurtigt. Omvendt tåler Mizunaplanter ned til 16 graders frost. Det gør Mizuna til en god vintersalat til mistbænk eller drivhus. Her kan du høste af den om vinteren og frem til april. Fra april kan du starte nye planter op.
Du kan høste flere gange fra dine Mizuna, da de sætter nye skud, hvis du klipper bladene af og lader det nederste af planten stå tilbage i jorden. På den måde kan de samme planter levere rigeligt med blade til en lang havesæson.
Mizunasalat kan dyrkes i det meste jord og behøver ingen gødning, hvis jorden har været gødet året før.
Sørg for at holde voksestedet let fugtigt hele tiden. Mizuna må ikke mangle vand, da salaten i så fald får tørkeskader og bliver bitter.
Praktisk om at dyrke økologisk Mizuna i haven
Planteafstand: 10-30 cm.
Dybde: 1 cm
Forspiring: Start marts-start maj.
Direkte såning på voksestedet: april – september i 1 cm dybde.
Udplantning: 2 uger efter såning.
Hærdning før udplantning: Ja i et par dage, hvis det er køligt.
Høst: 4-6 uger efter såning afhængig af vejret.
Størrelse: 25-45 cm høj
Blomstring: 5-6 uger efter såning afhængig af temperatur.
Endelig placering: Solrigt.
Blomsterfarve: Gule spiselige blomster der gavner bier & sommerfugle.
Den bedste jordkvalitet til at dyrke Mizuna
Mizuna trives bedst i kalkrig, let havejord med svagt basisk pH-værd. Denne salat kan dog vokse i næsten al slags jord, da den er meget nøjsom.
Spiselige blomster på Mizuna i blomst
Mizuna går nemt i blomst, hvis hvis planterne vokser for tæt. Det er derfor en god idé, at så med god afstand og tynde ud i småplanterne. Men Mizuna går uanset hvad ret nemt i blomst, når den gror videre udover modningstidspunktet ca en måned efter såning.
Mizuna får smukke gule blomster. Du kan spise blomsterne og bruge dem til pynt i maden. Alle de øvrige frø til haven, jeg sælger her i shoppen, kan du også dyrke til spiselige blomster. Et ekstra plus er, at blomsterne gavner insektlivet. Her finder du de øvrige havefrø >
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.