Økologiske Havefrø Kinaradise
Økologiske havefrø Kinaradise er elsket af mange, fordi de store, hvide rødder på planterne smager kraftigt og er dejligt sprøde. Nogle kalder også kinaradise for Japanradise eller Japansk ræddike. Denne sort af Radise – Raphanus sativus – til din økologiske have er god at høste på alle stadier. De smager godt både som helt unge planter og lige til de begynder at vise anlæg for at sætte blomsterstok.
Kina radise er lige villig til at gro i drivhus, mistbænk, dybe altankasser, terrassekrukker og køkkenhave. Radise er etårig og er høstmoden 4-5 uger efter såning. Kinaradise får et væld af smukke, hvide blomster, hvis du lader dem være ud over høsttiden. Blomsterne er spiselige og kan gavne både dig og insekterne i din økologiske have.
Sådan dyrker du Kinaradise i haven
Dyrkning af økologisk Kina radise af sorten Raphanus sativus i din have:
- Læg frøene i blød i rent, køligt vand i 8 timer helt dækket af vand.
- Plant de fugtige frø i luftig priklejord med 3 cm afstand.
- Stil potterne med de plantede frø lunt og tæt sammen.
- Hold jorden let fugtig men ikke direkte våd de næste 7 dage.
- Fra dag 8 og frem bør du give planterne lys med en kraftig plantepære i 10-12 timer hver dag for at styrke en kraftig stængel.
- Når planterne folder deres første ægte blad ud på dag 12-14, kan du stille planterne ud i et drivhus eller en drivbænk/mistbænk, hvis temperaturen, der er over 15 C.
- Hvis jordtemperaturen er over 15 grader i din have, kan du plante forspirede radiseplanter direkte ud i køkkenhaven eller i krukker. Fra start juni (eller når jorden er over 15 C) kan du også så frøene direkte i jorden frem for at forspire dem.
- Planterne gror hurtigt i sol.
Kinaradise er høstmoden 4-5 uger efter såning afhængig af vejret og din ønskede størrelse af radiserne. De er hurtige til at sætte blomster, hvis du ikke høster i tide.
Kinaradise får let i stok
Bemærk at lufttemperaturen skal helst være min. 20 °C ved såning. Hvis temperaturen er lavere, går Kinaradise let i stok. Under danske forhold er såning i juli til efterårs- og vinterbrug det optimale tidspunkt for at undgå stok.
Praktisk om at dyrke økologisk Kinaradise i haven
Planteafstand: 13-20 cm.
Forspiring: Slut maj-start juli.
Udplantning: 1-2 uger efter såning.
Hærdning før udplantning: Ja hvis det er køligt. Se ovenfor.
Høst: 4-5 uger efter såning.
Blomstring: 5-6 uger efter såning.
Endelig placering: Sol / Halvskygge.
Blomsterfarve: Hvide/violette spiselige blomster der gavner bier & sommerfugle.
Sådan høster du friske økologiske Kinaradiser
Tricket til at høste friske kinaradiser er at så dem tidligt i juni eller hvornår jordtemperaturen er over 15 C. De tager tid for at gro til store radiser, så du kan kun nå en gang kinaradise pr år. Det er en fordel at forspire dem indendørs, så de er godt fra start, når du planter dem ud i havens højbed eller krukker.
Skab et farveflor af flere sorter af radise
Du kan få et spændende farveflor, hvis du blander flere varianter af radise. Jeg har flere sorter af radise her i shoppen. Rose radise og Violet radise er to, der passer godt sammen. De er væsentlig mindre end kinaradise, men du kan godt høste Kinaradise allerede efter 2-3 ugers dyrkning, hvis du foretrækker små kinaradiser. Du styrer derfor selv, om dine kinaradiser kan gro i krukker eller om de skal dyrkes i et højbed med god dybde.
Her finder du de øvrige radise havefrø >
Spiselige blomster på Kinaradise af økologiske frø
Kinaradise blomster er virkelig smukke hvide med violette toner. Planterne er hurtige til at gå fra modne radiser til blomstersætning. Så hold øje med dine radiser, når de viser anlæg for blomster. Heldigvis er radiseblomster en lige så stor glæde som radiserødderne. Du kan spise blomsterne, der pynter flot på salater og alle grønne retter.
Dyrk Kinaradise uden Kålsommerfugle og Kålfluer
Radiser er elsket af jordlopper og kålsommerfuglelarver. I den økologiske have kan du bruge denne dyrevenlige strategi for at minimere angrebet af skadedyr i radiserne: Plant radiseplanterne i krukker med tætte net i dræningshullet og dæk planterne med tætvævet net. Et tæt brudetyl fungerer godt.
I forhold til jordlopper er teknikken den samme metode til hele radiser uden huller fra skadedyr.
Hvis du først har fået skadedyr i dine radiser er den mest miljøvenlige metode ganske enkelt at flytte dyrkningsområde, så du planter radiserne et andet sted næste gang.
Kinaradiseblomster er gode for dyrelivet i den økologiske have
Radise dyrket af økologiske havefrø rosa radise har en kort høstperiode på nogle dage. Hvis du ikke høster i løbet af de dage, går radiserne i stok og udvikler blomster. Når radiserne har fået blomster, mister rødderne deres lækre smag. Det er fristende at fjerne radiser i blomst, men du også kan lade bier, sommerfugle og andre insekter få glæde af deres nektar. Radiseblomster er insektvenlige, fordi de er åbne i strukturen, så selv de store brumbasser har nemt ved at nå nektaren.
Et ekstra plus ved at lade blomsterstandene stå er, at det er sjovt at opleve en hel livscyklus for dine radiser fra frø – plante – blomst – frøstand – spredning af frø. Det giver i mine øjne en ny respekt og følelse for naturen at opleve sine planter på alle deres stadier.
Laurits –
Vokser nemt og god kvalitet men kræver en dyb køkkenhave, hvis du ønsker dem lange.