Økologiske Havefrø Endivie
Økologiske havefrø Endivie er elsket af mange, fordi denne bitre salat giver et spændende smagsspektrum i salater og wokretter. Nogle kalder også Endivie for Julesalat. Denne sort af Endivie – Cichorium endivia – til din økologiske have er nem at dyrke. Du kan forspire dem fra marts eller plante frøene direkte på voksestedet fra jorden er lun.
Endivie får en op til 130 cm lang pælerod. Planterne er villig til at gro i drivhus, mistbænk, høje terrassekrukker og køkkenhave. Husk dog, at der skal være plads til den lange rod. Alternativt kan du høste salaten, når den er knap så stor. Planten vokser bedst i en let, velgødet, neutral jord. Den er ømtålelig over for frost.
Selvom den vilde variant af Endivie er to-årig, så er kulturformen af Endivie en etårig plante. Endivie er høstmoden 4-5 uger efter såning.
Sådan dyrker du Endivie i haven
Dyrkning af økologisk Endivie af sorten Cichorium endivia i din have:
- Læg frøene i blød i rent, køligt vand i 8 timer helt dækket af vand.
- Plant de fugtige frø i luftig priklejord indendørs med 3 cm afstand.
- Stil potterne med de plantede frø ved 20–22°. Varmere kan give problemer.
- Hold jorden let fugtig men ikke direkte våd de næste 7-10 dage indtil spirerne viser sig.
- Når planterne spirer frem, bør du give planterne lys med en kraftig plantepære i 10-12 timer hver dag for at styrke en kraftig stængel.
- Når planterne folder deres første ægte blad ud på dag 14-18, kan du stille planterne ud i et drivhus eller en drivbænk/mistbænk, hvis temperaturen der er over 15°.
- Hvis jordtemperaturen er over 15 grader i din have, kan du plante forspirede endivieplanter direkte ud i køkkenhaven eller i krukker. Når jorden er over 15 C, kan du også så frøene direkte i jorden frem for at forspire dem.
- Planterne gror hurtigt i sol.
Tips til at dyrke Endivie – Julesalat
Du kan plante frøene fra tidligt forår og indtil start august. Hvis du planter senere, når salaten ikke at udvikle sine lækre, fyldige blade tilstrækkeligt, før frosten sætter ind. Du kan godt plante senere og bare høste salaten tidligere, da den er spiselig i alle størrelser. Eller du kan lade de modne Endivierosetter stå yderligere et stykke tid uden at det påvirker smagen go kvaliteten. De kan stå helt til den første frost sætter ind.
Praktisk om at dyrke økologisk Endivie i haven
Planteafstand: 25 cm.
Forspiring: Start marts-start maj.
Direkte såning på voksestedet: april – juli i 1 cm dybde.
Udplantning: 2 uger efter såning.
Hærdning før udplantning: Ja hvis det er køligt. Se ovenfor.
Høst: 8-12 uger efter såning afhængig af vejret.
Størrelse: 20-25 cm høj
Blomstring: 9-13 uger efter såning.
Endelig placering: Varmt, solrigt og fugtigt om sommeren. Fuld sol og læ om efteråret.
Blomsterfarve: Blå spiselige blomster der gavner bier & sommerfugle.
Sådan gør du Endivie salat mindre bitter
Hvis du ikke dyrker Endivie for at nyde salatens bitterstoffer, kan du mindske deres bitterhed ved at blege salaten.
Sådan bleger du Endivie salat for færre bitterstoffer: Når Endive er udvokset, bleges de ved at placere en mørk urtepotte omvendt over hver plante. I løbet af 3 uger vil bladene være lyse og sprøde og den bitre smag er forsvundet. Det er vigtigt, at hjerteskuddet er helt tørt, før potten stilles over planten. Hvis hjerteskuddet er fugtigt, vil bladene rådne.
Den bedste jordkvalitet til at dyrke Endivie
Endivie – julesalat – Cichorium endivia – trives bedst i næringsrig og humusrig, let havejord med neutral til svag basisk pH-værd. Denne salat kan dog vokse i næsten al slags jord, da den er meget nøjsom.
Dyrk Endivie uden bladlus og rodlus
Endivie rammes gerne af bladlus. Hvis du oplever det, kan du lave nældevand og sprøjte det regelmæssigt på planterne.
For at undgå rodlus, bør du undgå at så Endivie i nærheden af poppel, som er rodlusens vintervært.
Spiselige blomster på Endivie i blomst
Endivie er virkelig smukke, når de går i blomst. De får elegante, himmelblå blomster, som også kan spises og pynte måltiderne. Alle de øvrige frø til haven, jeg sælger her i shoppen, kan du også dyrke til spiselige blomster. Et ekstra plus er, at blomsterne gavner insektlivet. Her finder du de øvrige havefrø >
Hvis du gerne vil nyde spiselige blomster hurtigt af din Endivie, er tricket at så tidligt selvom vejret er koldt. I så fald udvikler planterne næsten ingen samlede bladrosetter. I stedet skyder de en blomsterstængel i vejret som hurtigt sætter blomster. Chancen for udvikling af tidlige blomsterstande dette er langt mindre, når du sår frøene i lun jord om sommeren eller i efteråret.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.