Hvidkløver Mikrogrønt Frø til økologisk dyrk selv Mikrogrønt
Økologiske Hvidkløver frø til dit dyrk selv Mikrogrønt. Denne sort af Hvidkløver frø har det latinske navn Trifolium incarnatum. Hvidkløver er i sin udvoksede form de flotte, små kløverplanter, du finder i nogle græsplæner. De helt unge kløverplanter har lang tradition for at blive brugt i salater.
Du kan derfor bruge dette frø til både at dyrke de helt små Spirer og det større Mikrogrønt.
Hvidkløver mikrogrønt i din mad
Dit hjemmedyrkede Hvidkløver mikrogrønt danner fine, grønne blade.
Hvidkløver mikrogrønt er neutralt i smagen ligesom du kender det fra Hvidkløver spirer. Hvis du finder, at smagen er lidt skarp, er det, fordi planterne mangler lys. Det kan ske specielt om vinteren her i Norden. En vækstpære vil ændre smagen selv hvis du kun giver planterne 4 timers intenst vækstlys i løbet af et døgn.
Den neutrale smag i Hvidkløver mikrogrønt gør den egnet til basis i salater, sandwiches og wraps. Jeg bruger den selv ofte i smoothies og salater, hvor jeg syntes den giver en dejlig, let smag.
Forskellen på Hvidkløver Spirer og Hvidkløver Mikrogrønt
Forskellen på Hvidkløver Spirer og Mikrogrønt, er størrelsen på planten og antallet af blade ved høsten. Derudover kan du se forskel på, at bladene på mikrogrønt er væsentlig større end på spirer.
Du høster Hvidkløver Spirer, når de lige har foldet deres lille sæt kimblade ud og fået deres lysegrønne farve i bladene. Mikrogrønt høstes, når det har foldet sit første sæt ægte blade ud, og bladene er blevet dybere grønne.
Dyrkningstid for Hvidkløver Mikrogrønt Frø
Du kan dyrke dine økologiske Hvidkløverfrø til både spirer og mikrogrønt. Hvis din køkkentemperatur er 18-23 °C / 64-73 °F, bør dine spirer være klar til høst efter 6 dages dyrkning. I samme temperatur bør de være vokset til høstklar mikrogrønt efter i alt 12 dage.
Begge størrelser planter er nemme at dyrke også for begyndere.
Hvornår vælger du størrelsen på planterne?
Det er ikke nødvendigt, at du har besluttet dig for, om du vil dyrke dine Hvidkløverfrø til de mindre Spirer eller det større Mikrogrønt, inden du begynder dyrkningen. Du kan godt vente med den beslutning, til dine spirer er klar til høst på dag 6. Hvis du kan se, du ikke får dine spirer spist på dag 6-7, kan du ganske enkelt dyrke dem videre, så de gror til det større mikrogrønt.
Hvidkløver mikrogrønt har brug for lys og gødning
Vælger du at dyrke dine spirer videre til mikrogrønt? Så er det vigtigt, at du fra dag 7 af dyrkningen stiller din spirebeholder under en vækstpære og begynder at give planterne en smule gødning. Det skyldes, at dine planter har næring i selve frøene til at gro til spirer med et lille kimblad (det første lille blad). Når bladet er foldet ud, er der dog ikke mere næring i frøet til at nære planten mere. Derfor har planten brug for en lille smule gødning hver dag samt kraftigt lys til at kunne bruge gødningen til at fortsætte sin vækst.
Gødningen og lyset er nødvendigt fra dag 7 af dyrkningen og lige til du høster dit mikrogrønt.
Hvor meget lys og gødning til Hvidkløver mikrogrønt?
Det er ikke muligt at give en klar retningslinje for mængden af lys og gødning til dit Hvidkløver mikrogrønt. Mængden afhænger dels af pærens kvalitet og gødningens styrke. Dog kan jeg sige, det er vigtigt, at du ikke overdriver mængden af hverken det ene eller andet. Som alt levende, har planter også brug for at hvile nogle timer i døgnet for ikke at blive stresset. Derfor skal dit mikrogrønt have fred i minimum 6 timer hvert døgn uanset styrken på din valgte pære. Jeg skriver de anbefalede lystimer under hver Vækstpære. Se mere >
På samme måde er overgødskning meget usundt for dit mikrogrønt og kan ligefrem få planterne til at gå ud. For at hjælpe dig, har jeg skrevet doseringen af gødning under hver Gødning i shoppen. Se mere >
Spirebakke eller underlag til mikrogrønt?
Den nemmeste og mest miljøvenlige måde at dyrke Hvidkløver Mikrogrønt er i en SpirePerle med 1 frøbakke. Find den her >
En Spireperle er så velegnet, da dit Mikrogrønt får rigeligt med ilt omkring rødderne og kan slippe af med overskydende fugt og varme. Desuden kan du bruge en SpirePerle igen og igen i mange år. Du kan desuden bruge den til at dyrke både Spirer og Mikrogrønt efter behov.
En anden god bakke til denne lille spire er en Keramik spireskål. Den finder du her >
Du kan alternativt dyrke Hvidkløver Mikrogrønt på en hampmåtte. Find den her >
Hampmåtte er en nem metode og er velegnet, hvis du har bruge for at dyrke store mængder mikrogrønt ad gangen. Du kan dog kun bruge måtten en enkelt gang. Da den er 100% bionedbrydelig kan du lægge den i din grønne biospand eller lægge den på kompostbunken efter høst af dit modne mikrogrønt.
Flere tips til at dyrke Hvidkløver Mikrogrønt
Jeg har skrevet flere blogindlæg om Mikrogrønt. Du kan finde dem alle under BLOG >
Karla P –
Ok jeg er overtalt. Spirer er top sjove og lækre at gro selv. Tak for et flot site og god service.
Merethe og Peter –
Nemme at gro selv og smager godt. Meget tilfreds med god service og kvalitet.
Lotta –
Jeg bruger det til salat mixet med andre babysalater. Rigtig lækker og nem at lave 🙂