SPIREPERLE EKSTRA FRØBAKKE
SpirePerle ekstra frøbakke er for dig, der vil dyrke endnu flere spirer i din SpirePerle spirebeholder. Du kan bygge op til 5 frøbakker ind i samme SpirePerle. Hver ekstra frøbakke giver op til 6 håndfulde spirer mere i samme SpirePerle uden at tage mere bordplads.
HVORFOR KUN 5 BAKKER?
Du kan bygge op til 5 frøbakker i alt ind i din SpirePerle spirebeholder. Kun 5 da de nederste spirer også har brug for ilt og det bliver sværere des flere bakker, du bygger ind i en SpirePerle. Med de ekstra bakker kan du nyde spirer hver dag og altid have plads til at sætte nye spirer i gang.
FARVE & DESIGN
SpirePerle ekstra frøbakke er helt farveløs og transparent. Frøbakkerne har en svag farvetone på billederne. Det er kun, fordi bakkerne ellers ville forsvinde helt på den hvide baggrund. Når du ser SpirePerlen på andre baggrunde, kan du se, den er gennemsigtig som glas.
Bakkerne er støbt i helt samme farve og fødevaregodkendt materiale som de øvrige frøbakker til din SpirePerle. Så bakkerne passer i designet uanset hvornår du vælger at udvide din beholder.
MIDTERVÆG TIL DIN FORDEL
SpirePerle ekstra frøbakke har en midtervæg som de øvrige frøbakker. Det giver dig muligheden for at dyrke to forskellige typer spirer per bakke. Du kan også fylde hele bakken med samme type frø men starte den ene halvdel dag 1 og den anden del på dag 4. Sådan har du hele tiden friske spirer til din mad.
HVORDAN GØR DU
Hver frøbakke sidder sammen med bakken over og under ved et lille indhak langs kanten i top og bund. Derfor er der ingen skruer eller andet i SpirePerle beholderen.
Designet gør det nemt at skille og samle beholderen for alle størrelser hænder. Det vigtigste er, at du lader bakkerne slutte tæt i kanten. Så kan spirerne holde på den livsvigtige fugt inde i beholderen.
Det kan kræve lidt tilvænning at samle bakkerne præcist. Din hjerne lærer hurtigt at vinkle bakkerne rigtigt, så du kan samle beholderen hurtigt efter et par skylninger af bakkerne i SpirePerlen.
STØRRELSE
Hver frøbakke er 18 cm i diameter. Siden er 4 cm. Størrelsen er den samme som resten af frøbakkerne i din SpirePerle. Derfor passer de altid.
RENGØRING AF FRØBAKKE
SpirePerle ekstra bakke bør rengøres med almindeligt opvaskemiddel, varmt vand og en blød svamp efter hver dyrkning i bakken. Jeg anbefaler en miljøvenlig, ridsefri SpireSvamp >
Karen spiredyrker i 6 år –
Så smuk og nem at bruge. Tak for et velgennemtænkt design og en vidensfuld shop <3
Lise-Marie –
Virkelig smart at man bare kan købe de løse bakker og bygge til i højden på samme beholder i stedet for at skulle købe flere beholdere. Godt design <3
Jørgen –
Jeg har købt flere af disse ekstra bakker. Flot, brugervenlig og dansk design. Godt gået, spiredame.