ØKOLOGISKE HAVEFRØ SOLSIKKE
Disse økologiske havefrø af solsikke giver store, smukke planter der gavner dig, insekterne og biodiversiteten i haven.
Denne Solsikke har spiselige blomsterblade, og du kan høste de afblomstrede hoveder for at spise kernerne.
Da planterne er etårige, kan du klippe dem ned i efteråret og lægge planten i kompostbunken. Her bliver de lette stængler og blade snart til luftig, økologisk muld, som kan gavne havens planter nedefra.
Så Solsikke er en smuk plante, som er til rig nytte i din økologiske have.
SÅDAN DYRKER DU SOLSIKKEFRØENE
Forspiring af solsikke
- Læg frøene i blød i rent, køligt vand i 10 timer, imens de er presset helt under vand.
- Plant frøene i luftig priklejord med den spidse ende opad. To frø i hver potte.
- Stil potterne med de plantede frø lunt og tæt sammen.
- Hold jorden let fugtig men ikke direkte våd de næste 7 dage.
- Fra dag 6 og frem bør du give planterne lys med en kraftig plantepære i 10-12 timer hver dag for at styrke en kraftig stængel.
- Når planterne folder deres første ægte blad ud på dag 9-10, bør du nippe overskydende planter fra, hvis to planter er spiret i hver potte. Du kan spise det overskydende skud.
- Fra dag 20-25 kan du flytte solsikkeplanterne ud i et frostsikret drivhus for at hærde dem i 7-14 dage inden udplantning i haven. Du kan nu nøjes med at vande planterne en smule en gang hver dag. Køligere luft betyder mindre optagelse af vand.
- Når temperaturen er over 5 grader om natten i din have, kan du plante dine solsikker ud i fri luft.
- Planterne bliver høje og kan have glæde af en kraftig blomsterpind de første uger i fri luft, indtil planten har groet stænglen til at modstå vind og vejr.
Solsikkeblomsterne folder sig ud cirka 2 måneder efter såning afhængig af vejret.
PRAKTISK OM ØKOLOGISKE SOLSIKKEFRØ TIL HAVEN
Planteafstand: 30 cm
Forspiring: Start april-slut april.
Udplantning: 2-3 uger efter forspiring.
Hærdning før udplantning: Ja
Blomstring: 60-70 dage efter såning.
Endelig placering: Sol
Blomsterfarve: Gule spiselige blomster der gavner bier & sommerfugle.
SPISELIGE BLOMSTER PÅ SOLSIKKE AF ØKOLOGISKE FRØ
Du kan spise Solsikkeblomsternes blade, så snart de bliver foldet ud på blomsterhovederne. Bladene er smukkest lige når de er foldet ud på blomsterne, men du kan sagtens vente med at høste dem, indtil bierne har haft deres fest med at suge nektar af blomsterne.
SOLSIKKE GAVNER DYRELIVET I DEN ØKOLOGISKE HAVE
Hvis du ønsker at gavne bier, sommerfugle, insekter og fugle i din økologiske have, bør du vente med at høste solsikkehovederne, indtil blomsterhovederne er visnet. På den måde giver du først insektlivet lov til at drikke nektar af blomsterne, imens solsikken blomstrer.
Når solsikkerne er visnet, kan du klippe solsikkehovederne af, tørre dem, og hænge dem op i en snor om vinteren til sultne fugle.
Sådan kan du gavne din økologiske have en hel sæson med dine solsikkeblomster af økologiske frø.
Per –
Jeg har dyrket dem både den sommer jeg købte frøene og sommeren efter. De blev til fine planter begge gange.
Mirabella –
Virkelig flot spireevne i disse frø. Tak for tippet om at jeg også kan gavne dyrelivet med blomsterne. Det har jeg aldrig overvejet før.