Mungbønne Økologiske Spirefrø til Bønnespirer
Mungbønne økologiske spirefrø er en virkelig nem spire, der kan dyrkes i Spireglas eller en SpirePerle. Mungbønner dyrkes i 2-3 dage til spiren er 1 cm lang.
Det latinske navn for Mungbønne til spirer er Vigna radiata.
MUNGBØNNE KVALITET
Mungbønne kvaliteten er 100% økologisk. Alle de økologiske spirefrø fra FRISKE SPIRER er leveret af certificeret økologiske producenter. Frøene er bakterietestede og følger Fødevarestyrelsens strikse kontrol af fødevarer. Jeg garanterer høj spireevne og ønsker, du er tilfreds med produktet. Så kontakt mig gerne, hvis du ikke oplever den ønskede kvalitet i dine økologiske mungbønner til spirer.
IBLØDSÆTNING AF MUNGBØNNER
Mungbønne økologiske spirefrø ligge i blød i lang tid. 12 timer burde være nok til at bønnerne har suget vand nok, men undersøg frøene, når du hælder dem over i sin spirebeholder. Bønnerne skal have suget vand nok til at være tydeligt svulmet op. Du kan se, de har skiftet til en lysere farve og er 1/3 større end dine tørre mungbønner. Hvis nogle af bønnerne ikke har suget vand nok, kan du lade de få hårde ligge i vand nogle timer mere. Suger de slet ikke vand efter 15 timer, skal de kasseres – Der vil altid være nogle få af den type frø i en pose. Sådan er naturen desværre.
DYRKNING AF MUNGBØNNER
Når du dyrker dine mungbønner til spirer, skal de skylles to gange daglig med rent, køligt vand i 10-15 sek. Vip beholderen efter skylning, så overskydende vand kan løbe fra.
Bønnespirer skal kun have 1-1,5 cm hvid hale. De må godt have en grøn tip på spidsen, men mungbønner skal ikke have blade.
NIVEAU
Niveau: *(Nem) fordi du kan dyrke mungbønnespirer i alle spirebeholdere som et SpireGlas eller en SpirePerle.
RØDDER PÅ MUNGBØNNESPIRER
Mungbønnespirer får en enkelt lang rod. Hvis du oplever, at rødderne bliver brune, skyldes det, at de tørrer en smule ud. Løsningen er at skylle spirerne lidt oftere. Så forbliver de flotte og hvide.
Bliver rødderne ligefrem sorte og/eller bløde, har spirerne ligget i vand/for fugtigt eller rødderne er blevet skadet og er ved at rådne. Så bør du ikke spise spirerne. I stedet bør du smide dem ud, vaske beholderen godt og starte forfra med en ny gang spirer. Du vil dog typisk opdage, at mungbønner er en meget nem spire, der finder sig i lidt af hvert.
TIPS TIL MUNGBØNNESPIRER
Mungbønnespirer af økologiske spirefrø er god for nye spiredyrkere. Det eneste, du skal huske, er at frø og spirer ikke må tørre ud under dyrkningen eller ligge for vådt. Derudover er de meget hårdføre.
Andre hårdføre og nemme spirer er: Rød linse – Grøn linse – Grøn ært – Kikært.
RÅ/KOGTE MUNGBØNNESPIRER
Den store fordel ved Mungbønnespirer er, at de dels mætter meget, og så er de fulde af planteproteiner. Du får mest ud af deres proteiner, vitaminer, antioxidanter og mineraler, når du spiser dem rå. Du kan bruge dem i alle salater, dips og smoothies eller som sprød drys på dine lune supper. Du kan også bruge dem som protein’guf’, hvis du er veganer eller træner meget.
SMAG & STØRRELSE MUNGBØNNESPIRER
Mungbønnespirer smager klart bedst, når spiren kun er 1-1,5 cm lang. Hvis du lader dem vokse til der begynder at komme en grøn top for enden af stænglen, begynder spiren at blive fad og kedelig i smagen.
Mungbønnespirer skal altid spises, inden de får egentlige blade. Derfor er denne spire ret lille. Kun 2-3 cm inkl hale. Du kan spise hele spiren inkl rødder og de grønne frøkapsler.
Per –
Meget tilfreds med kvaliteten.
Maria B –
De er rigtig gode bønner her. Ejeren forklarede mig desuden i telefonen hvordan man kan lave de lange hvide bønnespirer uden blade af dem også. Mange tak 😀
Kinna –
Rigtig god kvalitet. Nemme at dyrke og smager godt.
Olaf –
De smager MAX bedre end i supermarkedet!! Prøv dem. Thumps up herfra.
Peter –
Usædvanlig god service og stor viden. Tak for venligheden med at finde de rette produkter.