SPIREKUGLE TIL KÆLEDYR SPIRER
SpireKugle til at dyrke op til 12 gram / 3 store spiseskefulde friske spirer ad gangen. En mængde der passer perfekt, når dit kæledyr trænger til frisk, økologisk grønt.
Kuglen er 7,5 cm i diameter og nem at åbne og lukke for både voksne og børn. Den har ingen skruer. Den har i stedet et lille hængsel i begge sider, som holder de to halvdele sammen.
SpireKugle beholderen slutter tæt, så selv små frø og spirer bliver inden i kuglen under hele dyrkningen.
PRAKTISK OM SPIREKUGLE
Praktisk information om SpireKugle fra FRISKE SPIRER.
Størrelse: 7,5 cm i diameter.
Materiale: Rustfrit stål.
Kapacitet: 3 store spsk / 12 gram dyrkede spirer
Afmåling af frø: 1,5 gram tørre frø pr dyrkning.
Egnede frø: Se dropdown ved hvert kæledyr.
Rengøring: I hånden eller opvaskemaskine.
Kemi: Vask med varmt vand og opvaskesæbe.
Genbrug: SpireKuglen kan bruges igen og igen.
SÅDAN BRUGER DU SPIREKUGLE
SpireKuglen er nem at bruge for både voksne og børn. Spirerne vokser nemt hele året.
Du skal kun bruge Spirefrø + Spirekugle + Vand fra hanen + Rent vandglas.
Sådan gør du:
- Vask SpireKugle med en helt ren, blød svamp, opvaskemiddel og rent, varmt vand. Skyl alle sæberester væk.
- Afmål 1,5 gram tørre spirefrø (ca en lille, strøget teskefuld).
- Hæld frøene i kuglen og luk den ved at klikke hængslet fast.
- Fyld et stort, helt rent glas med køligt vand og læg SpireKuglen i glasset. Sørg for at kuglen er fuld af vand.
- Efter 8 timer har frøene trukket vand nok. Vask hænderne, hæld vandet fra og læg den fugtige kugle tilbage i det tomme glas.
- Stil glasset på køkkenbordet i let skygge.
- Vask hænderne, fyld glasset med koldt vand og tøm det straks efter igen hver morgen og aften. Dette renser og fugter spirerne.
- Dag 3-6 bør du rotere kuglen forsigtigt ved hver skylning, så spirerne fordeler sig inde i kuglen.
- Høst enten de spirede frø efter 3 dage eller høst spirer med blade efter 6 dage. Skyl dem, hæld over i en skål og og servér for dit kæledyr.
Du bør servere de spirede frø eller spirer med blade straks efter høsten. Der er de mest friske.
Spirede frø og spirer må ikke puttes ind i SpireKuglen for at dyrke dem videre, hvis du allerede har serveret dem for dit kæledyr. Det er, fordi hygiejne og renlighed er meget vigtigt, når du selv dyrker grønt til dit kæledyr. Alternativt kan du servere indholdet i SpireKuglen over to dage ved bare at høste lidt ad gangen.
HVILKE SPIREFRØ ER EGNEDE TIL KUGLEN?
Dyr tåler forskellige sorter af spirer. Du kan se i dropdown listen under hvert kæledyr, hvilke spirer dit kæledyr burde kunne tåle at spise. Jeg anbefaler dog, at du ikke dyrker bønner, ærter, kikærter, linser og solsikke i SpireKuglen. De er for store til denne lille beholder. Alle mindre frø er derimod nemme at dyrke i beholderen hele året rundt.
VIL DIT KÆLEDYR IKKE SPISE SPIREDE FRØ OG SPIRER?
Dit kæledyr ved bedst. Deres lugtesans og instinkter har altid ret. Jeg anbefaler, at du altid serverer både spirede frø og spirer uden at blande dem sammen med andet mad. I deres rene form kan dyret meget nemt selv fornemme, om det spirede grønt skal indgå i dagens menu.
Hvis dine spirede frø og spirer ellers dufter frisk, men dyret alligevel ikke vil spise planterne i løbet af et par timer, bør du fjerne maden igen. Prøv med nogle andre sorter af frø i stedet. Eller prøv at dyrke planterne til forskellige stadier. Måske ved Piphans eller Ninus, at dens mave ikke er gode venner med spirede frø men trives fint med spirer med blade.
Du kan også prøve dig frem ved at servere forskellige sorter af spirer – igen på forskellige stadier – indtil du finder dem, din ven elsker at spise.
LUGTER DINE SPIREDE FRØ OG SPIRER?
Spirede frø og spirer bør dufte som frisk salat. Hvis de lugter, er de blevet dårlige og bør straks kasseres.
Hvis du bruger frø fra FRISKE SPIRER, er frøene ikke årsagen til problemet. I stedet skyldes lugten typisk dårlig hygiejne under dyrkningen.
Dårlig hygiejne kan være i form af at glasset, vandet eller rengøringssvampen ikke har været helt rent. Det kan også skyldes, at du ikke har fået tømt vandet ud af glasset efter hver skylning af kuglen. Eller at du har glemt at skylle hver morgen og aften, så planterne er visnet en smule og derfor ikke kan vokse sundt videre.
Hvis du har haft dårlige spirer i SpireKuglen, skal du bare vaske den grundigt i varmt vand og sæbe med en helt ren svamp. Nu er den klar til at start en ny runde spirer. Når du er ekstra over dyrkningen næste gang, vil du se, at de nemt lykkes for dig.
SPØRGSMÅL ELLER GODE IDEER?
Du er altid velkommen med spørgsmål, feedback eller ideer. Du kan kontakte mig via chatten, tlf eller mail alle dage.
Karina –
Sikke en sød ide. Hermed købt + 2 portionsposer. Tak for din venlige vejledning.