MIKROGRØNT GØDNING HERB FOCUS
Mikrogrønt gødning Herb Fokus fra Growth Technology til dig, der vil dyrke smagfuld, smukt og næringsrigt mikrogrønt.
Du kan dyrke spirer uden gødning, fordi spirer lever af næringen i frøet de første 7-8 dage af plantens vækst. Hvis du fortsætter dyrkningen af dine planter udover 8 dage, skal planten have gødning for at fortsætte sin sunde vækst. Uden gødning vil planten blive mere og mere bleg for til sidst at visne. Med den rette gødning fortsætter planten derimod livet, udvikler det næste sæt blade og bliver til mikrogrønt – microgreens.
HVORFOR IKKE JORD TIL MIKROGREENS?
Du kan godt dyrke dit mikrogrønt i jord, men jord giver unødvendige bakterier og støv i dit køkken. Jord er desuden besværligt at bære ind og ud af køkkenet. Jord sviner, og du skal spilde meget plads til at dyrke mikrogrønt i jord.
Planterne kan desuden ikke optage næringen i jorden, medmindre rødderne er lige ved siden af det nødvendige næringsstof i jorden. Da planternes næringsbehov svinger under væksten, kan det være svært for planterne at få den præcist ønskede næringssammensætning hver dag. Flydende gødning lader derimod planterne komme i effektiv kontakt med de nødvendige næringsstoffer ved hver skylning. Det påvirker smag, vækst og sundhedstilstand positivt.
Så en nemmere løsning end jord er, at du dyrker dit mikrogrønt aeroponisk – direkte i den tomme spirebakke og kun tilsætter flydende gødning til vandet. Du kan også dyrke planterne i gromåtter på en tallerken. Disse to metoder er rene, hygiejniske og nemme. Dyrker du i en ren SpirePerle uden en gromåtte kan du endda spise hele planten inkl rødder.
GØDNING TIL MIKROGRØNT
Denne flydende Herb Fokus gødning fra Growth Technology indeholder alle 14 vitale næringsstoffer til dit hjemmedyrkede mikrogrønt. Gødningen er skabt til fuldvoksne krydderurter, men sammensætningen passer også perfekt til mikrogrønt af enhver sort. Eneste krav er, at du blander flaskens indhold op med mere vand for at dit mikrogrønt ikke bliver overgødet. Flasken indeholder 100 ml flydende gødning.
Til mikrogrønt skal gødningen blandes 1:400 med rent vand. Hvis du vælger at blande gødningen i en af de små 100 ml sprayflasker her i shoppen, svarer det til at du tilsætter 2 dråber i sprayflasken. Se sprayflasken >
Gødningen skal blandes op med rent vand og sprayes ud på planternes rødderne en gang pr dag efter den normale skylning af planterne.
VÆKSTLYS FOR OPTIMAL VÆKST
Du får mest ud af gødningens muligheder, når du dyrker dit mikrogrønt under LED vækstpære. Du finder to varianter af LED vækstlys her i shoppen >
Lyset kombineret med gødningen lader dine planter vokse hurtigt uden at stresse planten. Du giver ganske enkelt planten de nødvendige sporstoffer og mineraler til at kunne vokse hurtigt.
PLANTEBASERET GØDNING
Mikrogrønt gødning Herb Fokus fra Growth Technology er skabt af rene mineralsalte beriget med komplekse plantesyrer og udtræk af tang. Der er ingen synlige rester af planterne tilbage i gødningen. Gødningen indeholder ingen animalske stoffer. Den er egnet til økologisk dyrkning.
FORMÅLET MED GØDNING
Mikrogrønt gødning har 4 formål:
- Dit mikrogrønt kan fortsætte deres sunde vækst efter dag 8 af væksten.
- Planterne kan optage de nødvendige næringsstoffer ved hver skylning. Rødderne skal ikke først vokse hen til næringen, som det ville være tilfældet ved dyrkning i jord.
- Planterne får en mere facetteret smag, da planterne kan udvikle sig fuldt ud næret af præcis de stoffer planterne har behov for hver time under væksten.
Gødningen er egnet til alle typer mikrogrønt, som du enten kan dyrke på en gromåtte eller aeroponisk i en SpirePerle beholder.
SÅDAN BRUGER DU GØDNINGEN
De 100 ml blandes1:400. Det vil sige, du skal blande dobbelt så meget op, som der står på flasken. Det skyldes, at gødningen er udviklet til voksne planter. Mikrogrønt har behov for væsentlig mindre gødning end fuldvoksne planter.
Sådan gør du:
- Gødningen skal først bruges til planterne fra dag 8 af væksten.
- På dag 8 og frem blander du gødningen i forholdet 1:400 = 2 dråber gødning pr 100 ml vand. Doseringen er nem med den medfølgende plastpipette.
- Hæld blandingen over i den lille gennemsigtige sprayflaske >
- Skyl dit mikrogrønt med køligt vand under en rindende hane for at rense det hver morgen eller aften.
- Dryp planterne af ved at vippe bakken.
- Kun om morgenen sprayer du derpå gødningsblandingen ud på planternes rødder, til de er godt fugtige.
- Saml SpirePerlen igen, stil den under vækstlyset og lad vokse i fred.
- Gentag denne metode hver morgen og aften, indtil du høster planterne.
- Skyl de høstede planter i en skål med rent vand, og planterne er klar til maden.
VASK DEN NEDRE BAKKE
Der bør ikke stå vand i den nedre bakke, men den vil helt naturligt få en smule vand, som drypper fra planterne mellem hver skylning. For at du giver dine planter de bedste vækstbetingelser, bør du vaske den nedre vandbakke i SpirePerlen af og skyl efter med rent vand hver dag enten morgen eller aften. Hygiejne er ekstra vigtigt, når du bruger gødning.
OPBEVAR GØDNING I MØRKE
Selvom du kun blander en smule gødningsopløsning ad gangen, er det vigtigt, at du opbevarer både Herb Fokus flasken og sprayflasken med gødningen mørkt og let køligt. Mørke og begrænset varme giver dels længere holdbarhed på gødningen og dels forhindrer det, at alger får gode betingelser.
Da dine planter kun får en smule gødning hver morgen og desuden bliver skyllet rene for eventuel overskydende gødning om aftenen, skal du ikke være bekymret for alger på dine spirer.
KAN GØDNINGEN SPISES?
Herb Fokus er 100% plantebaseret og godkendt til fødevarekontakt. Du bør ikke ligefrem drikke gødningen rent, da det består af højkoncentrerede næringsstoffer, men skulle der være en smule gødning tilbage på dit mikrogrønt, når du spiser det, er det helt i orden. Du opnår dog den bedste smag ved at skylle dine planter godt i en skål med rent, køligt vand inden du spiser dem.
SPRAYFLASKE MIKROGRØNT GØDNING
Du kan finde en 100 ml fødevaregodkendt sprayflaske til dit gødning her i shoppen til nem blanding på fordeling af gødningen på dit mikrogrønt. Du kan læse mere om sprayflasken her >
Mark –
God gødning. Meget tilfreds med smagen af min rucola og ærteskud.
Hans –
En virkelig god gødning som fungerer godt med alle vores planter.
Ulla –
Virkelig lækkert at jeg nu kan dyrke spirerne videre til minigrønt salat også. Unik god service her i butikken. Kun 4 stjerner fordi du selv kan gange med 10 😉
Karina og Lars –
Tak for din rådgivning om dette produkt. Jeg har brugt til mikrogreens i 2 uger nu og er meget tilfreds. Du kunne med fordel skrive at man også kan bruge gødningen til sine krydderurter og ikke kun til mikrogrønt. Jeg tænker at dyrker man det ene er man nok også enthusiast i det andet 😀
FRISKE SPIRER –
Kære Karina og Lars
Tak for jeres feedback. Det glæder mig, I har gavn af mine tips. Jeres budskab om at gødningen også kan bruges til køkkenets krydderurter er hermed givet videre 😉