
Læg de røde og grønne linser til spirer i blød i 8 timer enten i samme glas. Efter iblødsætningen, hælder du spirerne over i dit spireglas, spirebakke eller spirekasse. Linser er meget nemme at dyrke i enhver beholder. Skyl morgen og aften et enkelt døgn. De er klar straks de hvide rødder er 1/2 til 1 cm lang.
Varm olien op i en stor gryde. Hak løg, hvidløg, ingefær og chili fint, og sauter det sammen med karry i 4-5 minutter ved middel varme – løgene skal ikke tage farve.
Skær guleroden i små tern og tilsæt dem.
Skyl kogelinserne grundigt. Kom dem i gryden. Steg dem et øjeblik under omrøring. Tilsæt derefter vand, salt og limeblade. Lad det simre, indtil linserne har absorberet væsken.
Tilsæt de hakkede tomater og kokosmælk. Kog videre, indtil retten har en cremet konsistens. Smag til med citronsaft og salt. Sluk for varmen og vend halvdelen af spirerne i retten.
Servér dahl’en toppet med friske spirer og snittet forårsløg. Du kan skifte løget ud med frisk koriander og cherrytomater efter ønske.
2 servings