Din indkøbskurv er tom.

Der er ingen varer til sammenligning

SPIREFRØ

Økologiske Rosenradisespirer

Rosenradise - økologiske frø

30,00 DKK

Availability: På lager

100% økologiske spirefrø til hjemmedyrkede spirer.


Spirer af Rosenradise smager af stærk radise. De
er smukt pink og grønne med små, buede blade.


Radisespirer bruges rå som pynt i drinks, wraps,
smoothies, salater, smørrebrød og sandwich.


Du kan dyrke Rosenradisefrø til 1. blad på 6-7 dage.
Niveau: **Nem/Middel så de er nemme at dyrke.
De får rodhår, som ligner mug men bare er rødder.


Vælg mellem 7 - 50 - 250 gr poser i Posestørrelse.
7 gram posen passer til ½ SpirePerle eller 1 spireglas.
50 gr giver dig 20 håndfulde sprøde, dyrkede spirer.


Der er 10% rabat på frøposen med 250 gr spirefrø.

Beskrivelse

Detaljer

TIPS TIL ROSENRADISESPIRER
Lidt om dine økologiske Rosenradisespirer


DANSK - LATINSK NAVN
Rosenradise - Raphanus sativus


KVALITET

FRISKE SPIRER økologiske Rosenradisefrø er dyrket på europæiske marker. Spirefrøene er 100% økologiske, bakterietestede og følger Fødevarestyrelsens kontrol af fødevarer. Jeg garanterer altid høj spireevne og ønsker, du er tilfreds med produktet. Så kontakt mig gerne, hvis du ikke oplever den ønskede kvalitet.

DYRKNING
Første trin af at dyrke Rosenradisespirer er at lægge frøene i blød i rent, koldt vand i 8 timer. Det er vigtigt, at alle frøene er under vand, men da frøene er ret store, falder de nemt til bunds i glasset.
Under dyrkningen skal frø/spirer skylles to gange hver dag med rent, køligt vand i 10-15 sek. I meget varmt vejr kan du skylle oftere. Derudover er dyrkningen nem, når du bare husker at fordele frø/spirer i din spirebeholder.

MUG ELLER RODHÅR
Mugner dine spirer?? Det er bare rødder.
Radisespirer får rodhår. Når spiren er helt lille ser rødderne ud som mug. Når spiren bliver større, kan du tydeligt se, at det er rødder.


STØRRELSE & UDSEENDE

Rosenradisespirer bliver lige så høje som hvid kløver. Spirerne bliver 8-9 cm lange uden rødder og 18 cm inkl rødder.
Rosenradisespirer er et flot syn. De er hvide på den nedre stængel og rødder. Den øvre stængel og bladene er pink og grønne. Bladene er buede i formen og ligner det øverste af et hjerte.

RÅ/KOGTE
For at du får det bedste udbytte af rosenradisernes smag, sprødhed, vitaminer, antioxidanter, klorofyl og mineraler, bør du spise dem rå.

SMAG & MADLAVNING
Rosenradisespirer smager som små, friske radiser fra haven. De er kraftige i smagen, så en lille håndfuld spirer giver smag til en hel salat. Spirerne bliver mindre kraftige i smagen, des længere du dyrker spiren og jo lysere du stiller din spirebeholder - dog aldrig i fuld sol.
Rosenradisernes indhold af gavnlige næringsstoffer er på sit højeste i dagene efter spirene har foldet deres små blade ud.


POSER
Pose med 5 gram giver 2 håndfulde dyrkede spirer og passer til 1/2 SpirePerle eller 1 spireglas.
Pose med 50 gram giver 20 håndfulde spirer.
Du kan vælge flere størrelser poser under Posestørrelse ovenfor ved den grønne knap.
Niveau: ** (Middel).

Tags

Tags på produktet

Andre har givet produktet disse tags:

Brug mellemrum til at adskille tags. Brug apostroffer (') til flere ord i ét tag.

Bedømmelser

  1. Lækre Bedømt af Kenny

    Meget lækre og nemme at dyrke for ungerne og mig. Tak for gode tips. Stor hjælp :D
    (Indsendt den 19/12/16)

  2. De mugner :( Bedømt af Irene Øv

    Bakken er fuld af hvid mug. Jeg har prøvet flere gange og gør som du skriver i manualen. øv!

    Friske Spirers svar: Kære Irene. Det er ikke mug. Det er rodhår - Små ekstra rødder som dannes helt naturligt på Radise, Broccoli, Solsikke o.a. Jeg har fundet dig via dit fornavn i shoplisten og skrevet en mail med forklaring ad den vej også. Jeg håber, du bliver gode venner med dine spirer trods de ekstra rødder. Rødderne er spiselige, men du kan evt nippe lidt af dem, inden du bruger spirerne i maden :)
    (Indsendt den 07/04/16)

WRITE YOUR REVIEW

Indsend din bedømmelse

You're reviewing: Rosenradise - økologiske frø

Video

 


 


Relaterede produkter