Spireglas startpakke
Spireglas startpakke med et 750 ml spireglas er et startkit med spireglas, miljøvenlig spiresvamp, dansk manual og 3 portionsposer økologiske spirefrø. Pakken er en sød introduktion til spirer med sikker succes, fordi frøene er nemme.
Du vælger selv frøposerne i pakken i dropdown muligheden. Alle frøene i listen er økologiske og egnede til glasset.
Spireglas størrelse
Spireglas spiresvamp startpakke giver dig et 750 ml spireglas. Det svarer til 3 håndfulde dyrkede spirer, hvis du lader spirerne gro rimelig tæt i glasset.
Glas inkl bund, låg og holder vejer i alt 1200 gram. Selve spireglasset inkl låg er 12x12x14 cm. Den nederste, hvide keramikbakke er 14x14x3 cm. I samlet stand er spirebeholderen 14 L x 16 B x 18 H cm.
Du får en dansk manual af FRISKE SPIRER med i pakken. Manualen viser egnede sorter, frømængde, tid og metode.
Sådan dyrker du spirer i glasset
Du kan dyrke spirer i dit spireglas året rundt. Glasset står på køkkenbordet tæt på køkkenvasken, så du nemt husker at skylle dine spirer to gange hver dag. Derudover skal spirerne bare have fred til at vokse. Spirer er lige nemme at dyrke året rundt. Se spiretid og sorter i næste afsnit.
Gode spirer til dit spireglas
I dette 750 ml spireglas kan du dyrke:
Mungbønne, Adzukibønne, Uridbønne, Kikært, Linse, Ært til spirer med 1-2 cm rod på 2-3 dage.
Bukkehorn, Lucerne, Hvidkløver, Rødkløver, Kinaradise, Rosenradise, Violetradise, Endivie, Rødbede, Fennikel.
Find alle dine spirefrø >
Uegnede spirer til spireglas 750 ml
Et spireglas – uanset størrelse er mindre egnet til:
Broccoli, Pinkkål, Raps og Rødkål er svære at dyrke i spireglasset. Det skyldes, at de nemt klumper sammen i bunden af spireglasset og derfor ikke får ilt nok. Den optimale beholder til de 4 frø er en SpirePerle eller en Spireskål eller en Hampmåtte.
Sennep, Chia, Karse, Mizuna og Rucola kan heller ikke dyrkes i et spireglas. Det skyldes, at de danner gel, når de bliver våde. Gelfrø dyrkes i stedet på Hampmåtte på tallerken eller i den hvide underbakke til glasset eller i en Spireskål til gelfrø.
Solsikke kan godt dyrkes i dette større spireglas. Solsikke kræver dog lidt tålmodighed, når du skal have de sorte skaller ud af de tæt sammenviklede spirer efter høst. Ønsker du lange lige solsikkespirer, som kan kaste skallerne helt væk fra spirens top og stængel, vil en SpirePerle beholder være et bedre valg til Solsikkespirer.
Ærteskud og det større Mikrogrønt vil ikke trives i et spireglas. Det skyldes, at både Ærteskud og Mikrogrønt skal dyrkes i mere end 7 dage og have både meget ilt, dræning og plads til at gro i højden. En SpirePerle eller en Hampmåtte vil være de bedste valg til Ærteskud eller Mikrogrønt.
Hvilket spireglas skal du vælge?
Dette spireglas er 750 ml. Hvis du lader spirerne vokse tæt, giver det dig 3 håndfulde spirer ad gangen. Til sammenligning er det lille Spireglas 400 ml. Det lille spireglas har til gengæld færre dele og er billigere, da det er designet anderledes. Dyrkningsmetoden er den samme for begge glas.
Du kan kun dyrke en sort af spirer ad gangen i et spireglas. Dit valg af glas afhænger derfor af, om du vil dyrke lidt af forskellige sorter eller meget af én sort.
Se det mindre 400 ml spireglas >
Italiensk design spireglas
Et Spireglas er en sød og charmerende lille spirebeholder, der passer til de fleste køkkentyper. Keramikbunden er håndlavet og har derfor ‘charme’ i form af let ujævne kanter og små farveforskelle i glasuren efter italiensk standard. Du vil ikke bemærke de små forskelle i den daglige brug.
Vask spireglas i hånden
Af delene i Spireglas spiresvamp startpakke tåler glas og bakke i GEO Spireglas opvask i maskinen. Låg og net skal derimod altid vaskes i hånden med din spiresvamp med mas 40 grader varmt vand. Varmere vand får metallet til at udvide sig, så låget ikke længere passer til glasset. Spiresvampen skal bare presses tør for vand i hånden med sæbe.
Pernille og Kasper –
Den er rigtig fin men jeg kan simpelthen ikke få broccolispirer til at lykkes i den. Det sagde ejeren af shoppen godt men jeg måtte jo prøve 🙂 Hun gav mig et par gode tips så jeg kan bruge frøene alligevel bare på vat i stedet. Glasset bruger jeg så til mine andre favoritter.
TAK for fantastisk flot service <3
Caroline M –
En fin lille startpakke, som vi gav i årets mandelgave. Det var et stort hit. Tak for lynlevering da vi var i sidste øjeblik 😉
Annie –
Jeg er glad for min pakke. Tak for hjælpen med at vælge 😀
Åse –
Låget gik i stykker ret hurtigt. Jeg har fået et nyt med et smil men den er vist kønnere end den er holdbar.