Solsikke Økologiske Spirefrø
Solsikke økologiske spirefrø er egnet til dine dyrk selv spirer. Disse solsikkefrø har sorte skaller, som beskytter det bløde, sårbare frø. Sådan er du sikret spirer, der bliver hele og sunde.
Denne sort af Solsikke økologiske spirefrø har det latinske navn Helianthus annuus. Sorten giver store, sprøde spirer med tykke runde blade.
Niveau: **Nem/Middel. Det betyder, at spirerne er nemme men en anelse mere krævende end de helt nemme Ærter, Mungbønner eller Linser.
Solsikkefrø med spiregaranti
FRISKE SPIRER økologiske solsikkefrø er dyrket på sydeuropæiske marker. Spirefrøene er 100% økologiske, bakterietestede og følger Fødevarestyrelsens strikse kontrol af spirefrø Jeg kan derfor garantere høj spireevne og rene frø. Jeg ønsker altid, du er tilfreds med produktet. Så kontakt mig gerne, hvis du ikke oplever den ønskede kvalitet.
Dyrkning af solsikkespirer
Det er vigtigt, at dine Solsikke økologiske spirefrø ligger i blød i 8 timer inden dyrkning. Iblødsætningen er nødvendig for at frøene kan begynde at spire.
For at frøene kan trække vand, skal frøene være helt under vand under hele iblødsætningen. Da Solsikkefrøets skal er fuld af luft, er tricket at presse dem under vand. Det kan du gøre ved at presse et glas ned oveni det glas, hvor frøene ligger i blød. Sådan bliver frøene holdt under vand. Jeg plejer selv at løfte det øverste glas og sætte det ned igen for at lade frøene i vandet rotere lidt cirka midtvejs gennem iblødsætningen.
Under spiringen skal Solsikkespirer skylles to gange hver dag med rent, køligt vand i 10-15 sek pr dag. Hvis vejret er meget varmt, kan du skylle oftere de første par dage.
Solsikke med Mugne rødder – Rodhår – Fiberrødder
Dine Solsikkespirer får meget fine, hvide rødder, der ligner mug til forveksling. Disse fiberrødder – rodhår – er tydeligst, når spiren er helt lille. Det vil sige de første 2-4 dage ad dyrkningen. Rødderne er spiselige og helt normale. Spiren får flere rodhår, hvis den vokser for tørt. Andre spirer med rodhår er: Broccoli – Pinkkål – Rosenadise – Kinaradise.
Tips til solsikkespirer
Solsikkespirer skal altid dyrkes af solsikke økologiske spirefrø med skaller på, da solsikkekerner er bløde og derfor nemt bliver beskadiget. Skadede frø giver ikke gode spirer. Lad derfor altid de sorte frøskaller sidde på spiren lige til de har foldet deres flotte blade ud.
Det andet trick er, at Solsikke er en meget høj spire. Dyrk den derfor i en spirebakke, der er beregnet til høje spirer – en SpirePerle er designet til både små og høje spirer. Du finder SpirePerlen her >
Slip af med skaller på Solsikke spirer
Du kan ikke spise de tykke skaller på Solsikkefrøene. Normalt kaster planterne deres skaller, når de vokser til spirer og mikrogrønt. Hvis du har udfordringer med, at skallerne bliver siddende på dine planters blade selv efter bladene er blevet grønne og har foldet sig ud, skyldes det for lav luftfugtighed.
Løsningen er i så fald at du enten kan sørge for at planterne også får fugtet deres blade, når du skyller dem. Eller du kan lægge de høstede planter i en stor skål med koldt vand i 20 minutter inden du spiser dem. Vandet får skallerne til at løsne sig. Derefter er de nemme at fjerne.
Rå eller kogte solsikkespirer
Dine Solsikkespirer bør spises rå for at få fuld glæde af spirens høje indhold af proteiner, vitaminer, øvrige antioxidanter, klorofyl og mineraler. Du kan godt drysse hakkede solsikkespirer i lune supper eller på varme retter. Det giver retten ekstra fylde og vitamin knas.
Smag og mad med Solsikkespirer
Solsikkespirer smager af friske, rå solsikkekerner. De er lækre i alle salater og som erstatning til salat, fordi spiren er mild og fylder godt på tallerkenen. De er også lækre i juicer, da spiren er meget kraftig og derfor giver meget juice.
Du kan finde lækre opskrifter med dine spirer under OPSKRIFTER >
Helle –
Jeg elsker dine solsikkefrø. De er klart den bedste kvalitet jeg har fundet endnu. Tak for at du er så kundeminded <3
Lars –
Jeg bruger dem i store mængder i rawfood og grønne juicer. Miriam er til at forhandle med hvis du skal bruge større mængder frø. Super service for alle os rawfoodere – thumps up!
Hans og Lone –
Ren Hippocrates Institute spire når du vil have en raw dag. Tak for gode tips og en flot service 🙂
Anders –
Lækre hurtige store søde og smager bare godt! Den bedste kvali jeg har fundet endnu. Tak for det store udvalg 😀