Mikrogrønt spirekasse af FRISKE SPIRER
Mikrogrønt spirekasse er den samme SpirePerle, som du finder til dyrkning af spirer. Herunder kan du se, hvordan du kan dyrke mikrogrønt – vækststadiet efter spirer – i denne funktionelle beholder. SpirePerlen er designet til at støtte dine planters vækst fra frø til høst. Om du vælger at høste planterne som spirer eller som mikrogrønt er dit valg.
Forskellen på Spirer og Mikrogrønt
Spirer er planten fra frøet begynder at spire og til planten har fået kimblad på dag 6.
Mikrogrønt er planter, der vokser videre end kimbladsstadiet og folder det næste sæt blade ud på dag 12-14.
Planter lever af næringen i frøet de første 8 dage af væksten. For at vokse længere end det, skal planterne have gødning udefra fra 8. dag af planternes vækst.
Hvorfor ikke jord og hampmåtter i SpirePerlen?
Nogle dyrker mikrogrønt i jord, men det er både besværligt, dyrt og giver jordbakterier i køkkenet. Du kan kun spise blade og stængler, hvis du dyrker i jord. Rødder og den nedre stængel må kasseres sammen med jorden, som kun kan bruges en gang.
Hvis du i stedet dyrker dit mikrogrønt/microgreens i en SpirePerle, vokser planterne i den rene bakke ligesom ved spiredyrkning. Det eneste ekstra er, at du skal spraye gødning på planterne morgen og aften fra dag 8 af væksten og til høst. Det er lige så nemt som spiredyrkning. Dyrket i en SpirePerle kan du spise hele planten inkl rødderne, og du kan genbruge SpirePerlen i mange år.
Derfor er dyrkning af mikrogrønt i en SpirePerle både nemmere, mere hygiejnisk og billigere end mikrogrønt i jord eller hampmåtter.
Sådan dyrker du Mikrogrønt i Spirekassen
Når du dyrker mikrogrønt i din SpirePerle, skal du kun bruge 1 låg, 1 frøbakke og 1 bund + frø + gødning + lys + vand.
Dag 1 – 7:
- Afmål frømængden som vist i manualen til SpirePerlen.
- Læg frøene i blød i et rent glas med rent vand så længe som vist på frøposen.
- Hæld de våde frø over i frøbakken på SpirePerlen.
- Skyl frøene i frøbakken med rent, køligt vand fra hanen.
- Dryp frøbakken af og stil i bunden. Sæt låget ovenpå.
- Stil bakken på et rent køkkenbord væk fra varmt sollys.
- Skyl herefter morgen og aften som vist i pkt 4, 5, 6.
Dag 7 til høst:
8. Når du skyller fra dag 7, skal du afslutte hver skylning med at spraye gødning på planterne.
9. Vask bunden hver dag med varmt vand og opvaskemiddel. Hygiejne er ekstra vigtigt, når du bruger gødning.
10. Læg SpirePerlens låg til side og stil bakken under vækstlampen. Lad lampen være tændt i 8 timer hver dag.
11. Fortsæt punkt 8, 9,10 indtil planterne har foldet de ægte blade ud over kimbladene, og bladene har fået farve.
12. Skyl gødningen af planterne og planterne er klar til din mad.
Det tager 10-12 dage for dine planter at blive til mikrogrønt. Du kan spise hele planten, når de er dyrket i en SpirePerle uden jord.
Mikrogrønt Spirekasse i funktionelt design
SpirePerlen er en moderne, æstetisk og funktionel beholder til din dyrkning af spirer og mikrogrønt. Den er skabt af FRISKE SPIRER. Designet er let og transparent, så beholderen passer til designet i ethvert køkken. Beholderen er transparent, så dine planter får rigeligt med lys på alle stadier af deres vækst. Et ekstra plus er de små forhøjninger under bunden, som løfter spireperlen fra bordet. Dermed får dit bord ikke fugtskader.
Dyrk 20 sorter af spirefrø i SpirePerlen
Du kan dyrke langt de fleste sorter af Spirer og Mikrogrønt i din Spireperle. Det giver dig 20 sorter at vælge mellem til SpirePerlen. Kun Mizuna, Rucola, Karse og Chia kan ikke dyrkes uden hampmåtte i denne bakke. De skal gro på hampmåtte eller i en Keramik SpireSkål.
Frøbakken i SpirePerle Mikrogrønt spirekasse er designet med dræningsriller i bunden, så dine planter kan slippe af med overskydende vand efter hver skylning, hvilket er sundt for planterne.
Søger du frø til spirer og mikrogrønt? Se udvalget af portionsposer >
Mobil spirekasse til dit køkken
SpirePerlen er 18 cm i diameter. Hver bakke er 4 cm høje. En SpirePerle med en bakke er i alt 12 cm høj. Når du bruger SpirePerlen til mikrogrønt, kan du kun dyrke i et lag ad gangen. Det skyldes, at rødder og toppe bliver høje, når planterne vokser i mere end 7 dage.
Hurtig og hygiejnisk rengøring
SpirePerlen tåler plastprogram i opvaskemaskine, men det optimale er at rengøre den i hånden. Det er vigtigt, du ikke bruger børster eller svampe, som er anvendt til andre formål, da det vil give uønskede bakterier i spirebakken. En god løsning er at købe en blød svamp, som du nemt kan kende fra andre svampe i køkkenet. Jeg kan anbefale en miljøvenlig SpireSvamp af plantefibre – cellulose >
Miljøvenlig mikrogrønt spirekasse
SpirePerlen er dansk produceret efter FRISKE SPIRER design. Plasten er fødevaregodkendt og af typen, SMMA uden phtalater og BPA. Denne plasttype er meget stærk, så beholderen tåler at blive tabt på gulvet. Det giver dig en beholder, der kan holde i mange år. Plasten er anerkendt og anvendt til fødevarebeholdere gennem flere år. Plasten kan derfor smeltes om og anvendes til andre beholdere – genbrug til gavn for miljøet.
Linnea L –
Virkelig god mikrogreens dyrkningsbakke. Varm anbefaling 😀
Brian –
En fed beholder
Lars –
Jeg dyrker både spirer og mikrogrønt hver dag. beholderen er rigtigt god til begge dele!