Ideer til gaveindpakning med spirer FRISKE SPIRER

GAVEINDPAKNING

Gaveindpakning med 5 smukke ideer, når du vil gøre noget ekstra ud af dine spiregaver. Sådan kan du dele din store glæde for de små planter.

Gaveindpakning spirer i glaskugle FRISKE SPIRER

GLASKUGLE MED SPIRER

Har du en gennemsigtig glaskugle til overs fra julen? Så kan du fylde et par spirer i den. Det lader din gavemodtager se, hvordan spirerne vokser i løbet af timerne, I er sammen.

I kan i princippet godt spise spirerne til sidst. Det vil dog kræve, at I slår glaskuglen i stykker – Pas på splinter.

Hvis I gerne vil spise spirerne, vil en bedre løsning være, at bruge et lille glas med skruelåg i stedet for kuglen. Du kan finde disse helt små glas til krydderier i supermarkeder. Disse glas har større åbninger. Sådan kan I hælde spirerne ud, skylle dem og spise dem sammen.

GAVEINDPAKNING MED SPIRER I PAP

Gaveindpakning med spirer klippet i pap eller papir er en sød måde at pynte gaven.

Du kan eksempelvis bruge en af de udklippede spirer som et gavemærke med til/fra navne.

Det er specielt sødt, hvis du bruger pap i forskellige farver. Pappet kan du male og pynte med børnene. Du kan også pynte med flere småting og lade hele gaven matche dine udklippede spirer.

Gaveindpakning med klippede spirer FRISKE SPIRER
Gaveindpakning med spirer FRISKE SPIRER

GAVEINDPAKNING MED FRISKE SPIRER

Du kan godt pynte din gave med et par friske spirer og blomster. Det er muligt, hvis du har mulighed for at pynte gaven, lige inden du giver den.

Solsikkespirer holder sig bedst til dette formål, da de er kraftige planter og passer flot til al gaveindpakning.

Jeg plejer selv at tage et par solsikkespirer og en enkelt blomst med i et lille syltetøjsglas med vand. Det holder dem friske. Inden jeg går ind til festen, tager jeg gaven og glasset frem. Jeg nipper rødderne af spirerne og napper blomsten til den rette længde. Sådan ser den friske pynt smuk ud og kan give min modtager en ekstra fornøjelse.

TEGN EN SPIREHAVE

I dag kan du få smarte tusser, der står tydeligt på alle farver papir. Det giver dig rig mulighed for selv at dekorere dit gavepapir.

Jeg har brugt hvid tusch til at male en kær spirehave på min ene gave og en anden har jeg dekoreret med kække ærteskud.

Du kan mixe tegningerne med gavebånd i flere farver, en smule eucaluptus eller andet der giver gaven en ekstra dimension af spændende duft.

Gaveindpakning med tegnede spirer FRISKE SPIRER
Gaveindpakning med spirefroe FRISKE SPIRER

FRØ SOM GAVEPYNT

Det er sjovt at give gaver, hvor din gaveindpakning vækker modtagerens nysgerrighed. Hvis du lader en lille pose med spirefrø være centrum i din dekoration af pakken, vil din modtager spørge til frøene.

Det dejlige er, at frøene kan dyrkes i den spirebeholder, du giver i gaven.

Du kan finde små cellofanposer med spirefrø i shoppen eller lave din egen lille pose af 15×15 cm cellofan eller plastpose. Bind en separat snor om den lille pose og bind derpå posen fast i gavebåndet omkring gaven. Sådan forbliver posen lukket, når din modtager åbner gaven.

EN GAVE FULD AF SPIRER

Denne ide kræver planlægning, da ideen er, at du lader der være færdigdyrkede spirer i beholderen, som du giver i gave.

Dine spirer kan godt trække vejret lidt inde i gavepapiret, hvis du tager beholderen ud af emballagen. Pakken bør åbnes i løbet af 2-3 timer, så spirerne kan få frisk ilt.

For at spirerne præsenterer sig bedst muligt, kan du med fordel bruge Ærter, Linser, Kikært, Mungbønne eller Hvid kløver til denne ide. Lige de to spirer præsenterer sig rigtig godt og er tilpas hårdføre til at kunne klare transporten.

Husk at skylle spirerne og dryppe godt af, inden du pakker dem ind og spis dem sammen til jeres festlige mad.

Miljoevenlig SpirePerle spirebakke FRISKE SPIRER
125 DKK
Dette indlæg var udgivet den ,,.. Bookmark permalink.

Acceptér cookies og nyd den bedste shopoplevelse... mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk