Det bedste Lys til Mikrogrønt og Spirer

Det bedste lys til Mikrogrønt, Spirer, Minigrønt og Ærteskud afhænger af dit ønske til planterne. Skal dit spisegrønt vokse hurtigt, smage ekstra godt, have dybe farver eller give dig mest mulig næring? Læs guiden om vækstlys til microgreens.

Forskellen på Spirer og Mikrogrønt

Der er to grupper af Spirer:
Den ene gruppe spirer (Kikært, Mungbønne, Linser) dyrker du i 2-3 dage, til de kun har en kort rod.
Den anden gruppe dyrker du i 6 dage, til de folder deres første sæt små kimblade ud.

Hvis du ikke høster spirer med blade, fortsætter deres vækst, indtil planterne bliver det større Mikrogrønt.

Mikrogrønt er derfor stadiet fra dine planter begynder at vise det første sæt ægte blade inde mellem kimbladene og til du høster dem efter i alt 10-12 dages dyrkning.

Du bruger dermed det samme frø til at dyrke Spirer og Mikrogrønt. Så det er ikke selve frøet, der gør forskellen på de to størrelser af planterne. Forskellen er, hvor længe du dyrker planterne.

Dyrk Spirer videre til  Mikrogrønt

Alle spirefrø, som du normalt dyrker til spirer med blade, er egnede til at dyrke til det større mikrogrønt.

Normalt dyrker du spirer med blade, indtil de har foldet deres små kimblade ud, og bladene har fået dybe farver. Det sker cirka dag 6 af dyrkningen. Nu er dine spirer modne til høst.

Mikrogrønt dyrker du, indtil planterne har foldet deres første sæt ægte blade ud. Det vil sige bladene efter kimbladet. Du høster Mikrogrønt efter 10-12 dages dyrkning.

For at spirer kan gro videre til det større mikrogrønt har planterne brug for:
– En smule gødning fra dag 7 af dyrkningen og til høst.
– Kraftigt lys fra en vækstpære i 10-16 timer hvert døgn.

Sådan dyrker du Mikrogrønt på 10-14 dage

Mikrogrønt gror fra frø til moden mikrogrønt på 10-14 dage.
Planterne dyrkes nemt i en SpirePerle eller på en Hampmåtte.

trin 1 mikrogroent guide

Trin 1-5 
Starten på at dyrke Mikrogrønt er helt som hvis du skulle dyrke Spirer. Så følg guiden HER til dag 6 – husk at der skal 1/5 færre frø pr cm2 i beholderen, når du gror mikrogrønt.

trin 2 mikrogroent guide

Trin 6 
Mikrogrønt er større end Spirer. Der skal være 1/5 færre planter, når du gror Mikrogrønt i forhold til Spirer. Så afmål en smule færre frø eller tynd forsigtigt ud i planterne.

trin 1 mikrogroent guide

Trin 7 
Dit mikrogrønt har stadig brug for at være konstant let fugtigt. Så giv dem en hurtig tur under den kølige hane morgen og aften. Husk at dryppe af og tøm bunden for vand.

trin 4 mikrogroent guide

Trin 8
Mikrogrønt har brug for kunstigt lys for at gro optimalt. Solen er stadig for varm men en LED plantepære er god. Gerne 10-16 timer hvert døgn fra dag 7 og til høst.

trin 5 mikrogroent guide

Trin 9
Mikrogrønt har brug for en smule mild gødning fra dag 7 og til høst. Bland gødning i en lille sprayflaske og spray det ud på rødderne en gang daglig efter skylningen.

trin 6 mikrogroent guide

Trin 10
Dit Mikrogrønt er modent efter 10-14 dage. Det er modent, når det første sæt blade efter de små kimblade har fået farve. Du kan spise stængler + blade – ikke rødder.

Slukket Mikrogrønt LED hvidt vækstlys over SpirePerle

Hvorfor skal Mikrogrønt have vækstlys?

Når dine Spirer udvikler sig til det større Mikrogrønt, stiger planternes behov for din pasning fra dag 7. Fra den dag har planterne brug for at du giver lidt gødning hver dag. De har også brug for langt mere lys, for at de kan udvikle sig optimalt. 

Reglen er, at jo mere lys, des hurtigere gror planterne. Du kan give planterne helt op til 16 timers lys hver dag. Husk dog, at de har brug for 8 timers hvile i mørke pr døgn.

Solens lys er for varmt for de unge planter og svider dem. I stedet kan du med fordel vælge kunstigt lys. Det har flere fordele:

  • LED pærer afgiver ingen varme, så de udtørrer ikke planterne.
  • Kraftigt lys gør planterne sunde, tætte og farverige.
  • Du vælger selv styrken af lyset med valget af pære og afstand til planterne.
  • Du kan indstille antallet lystimer pr døgn og dermed styre væksten ret nøjagtigt og dermed styre udviklingen.

Sådan får du hurtigt modne Spirer

Hvis du giver dine Spirer kraftigt lys fra en LED plantepære, vil de hurtigere udvikle blade og blive klar til høst.

Det kan være specielt interessant for dig at vide, hvis du har brug for at dyrke mange Broccolispirer hver dag. Normalt 6 dage for Broccolispirer at få farve i deres blade og blive høstmodne.

Hvis du giver Broccolispirer lys i 16 timer hver dag fra dag 2 af dyrkningen, vil du kunne høste dem efter kun 4-5 dage.

Husk dog at planterne skal have hvile 8 timer hver nat med slukket lys. Sådan får de tid til at gro og udvikle deres næringsstoffer naturligt til glæde for dig. Tricket med lys fra en vækstpære gælder i øvrigt alle spirer med blade.

Gro sprøde Ærteskud med vækstlys

Ærteskud har ligesom alle planter med blade gavn af kraftigt lys for at udvikle flotte farver og næring i blade + stængler.

Ærteskud er ellers ret unikke ved, at Ærteskud ikke har brug for at få gødning hver dag ligesom andet mikrogrønt.

Når du ikke behøver at give ærteskud gødning, skyldes det, at ærteplanternes rødder danner mikroskopiske rodknolde, som ved hjælp af uskadelige rhizobiumbakterier omdanner frit kvælstof fra luften til ammonium, som planten kan leve af.

Selvom Ærteskud ikke har brug for gødning, vil de dog stadig have gavn af vækstlys til at udvikle lækker smag og dybe farver specielt i de mørke vintermåneder.

Ingen sol til Spirer & Mikrogrønt

Det kan være fristende at lade solen erstatte en kraftig LED pære for at spare strøm. Men hverken de små Spirer, det større Mikrogrønt eller unge Ærteskud tåler direkte sol.

Det skyldes, at stærkt sollys er meget varmt, og varme kan hurtigt udtørre de unge planter. Resultatet er stresset, solskadet og/eller vissen minigrønt.

Du kan godt lade dine spirer gro kun i mildt dagslys. Hvis du ved, at du vil dyrke spirerne videre til Mikrogrønt, kan du med fordel give planterne lys fra en kraftig LED vækstpære allerede fra dag 3 eller seneste dag 6 af dyrkningen. Det vil give dig hurtig vækst og tætte, kraftige planter.

Kraftigt lys giver tæt Mikrogrønt

Hvis du bor i Skandinavien som jeg, vil du hurtigt opleve at kunstigt lys er et must, når du skal dyrke mikrogrønt. For hvor spirer klarer sig fint bare med lyset i køkkenet, har mikrogrønt brug for mere og kraftigere lys for at gro godt.

Du har sikkert bemærket, at mikrogrønt dyrket uden kraftigt lys giver lange, blege og ranglede planter. Med kraftigt lys fra en LED vækstpære får du derimod tætte planter med klare farver og god smag.

I det følgende forklarer jeg den bedste type lys til dit mikrogrønt for dig som er privat dyrker til eget forbrug. For dig har lyset brug for at være nemt og elegant i køkkenet.

Hvor kraftigt lys til Mikrogrønt?

Lumen er et mål for lysets styrke. Lysets styrke eller intensitet måles i watt. Jo højere watt, desto mere intenst vil du opfatte lyset.

Ofte ønsker vi som bevidste forbrugere at holde en pæres wattforbrug på et minimum. Det er altid godt at tænke på miljøet. En pæres wattforbrug er dog ikke altid optimalt at tænke over som den primære faktor, når du dyrker mikrogrønt.

I stedet anbefaler jeg, at du vælger en type af pære med BÅDE en lysintensitet OG lysspektrum, som giver mest velsmag og sund fotosyntese i planterne.

Hvor mange timers lys til Mikrogrønt?

Dine planter har gavn af mindst 8 og gerne helt op til 16 timers lys hvert døgn. Planterne har brug for mindst 8 timers hvile med slukket lys pr døgn. Altid på samme tid. Sådan får dine planter en sund døgnrytme.

Nogle vælger give deres mikrogrønt kunstigt lys hele døgnet rundt. Det stresser planterne, og giver dig mindre sunde planter.

Da dit formål formentlig er velsmagende planter fyldt med næring og god smag, skal du derfor huske at planter er levende. De kan kun give dig deres bedste, når du passer godt på dem under dyrkningen.

Optimal kelvin til Spirer & Mikrogrønt

En pæres Kelvin afspejler lysets temperatur. Jo højere farvetemperatur des koldere er lysets farve.

Du kan se sammenligningen her:

2500 – 3000 kelvin giver rødligt/orange toner.
3000-5000 kelvin giver orange/varmt hvidt toner.
5000 – 6500 kelvin giver varmt sollys til koldt dagslys.

Det optimale kelvin til spirer og mikrogrønt, når du dyrker dem for hurtig udvikling af blade, flot farve, lav højde, smag og udvikling af næringsstoffer er 6500 kelvin.

Du kan finde mange forskellige pærer og lysstofrør med denne høje kelvin. Nogle LED pærer har også dette lysspektrum. Inden du vælger skal du dog lige overveje sammenhængen mellem watt og kelvin. Pærerne i shoppen er valgt med stor omtanke for begge faktorer.

SE GROPÆRER

Gode vækstpærer til Spirer & Mikrogrønt

Skal du vælge LED pærer, fluorescerende lys eller speciel vækstlys til mikrogrønt? Er et lysstofrør fint til microgreens? Eller er LED spots bedst til mikrogrønt?

Flere undersøgelser viser, at fluorescerende lyskilder giver lidt mere smag i planterne over LED pærer med samme lysspekter (6400 kelvin), når de to har samme wattforbrug.

Hvis du derimod har LED med samme lysspekter (6400 kelvin) med høj lumen, får du alligevel planter med kraftig bladvækst, dybere farver og mere smag på højde med fluorescerende pærer.

Da jeg antager, at du er privat dyrker af mikrogrønt til eget brug, vil kraftige, LED pærer med minimum 6400 kelvin og høj lumen give et rigtig tilfredsstillende resultat for dig men stadig med et lavt elforbrug selv ved lang lystid.
Du finder vækstpærerne her i shoppen >

LED VÆKSTPÆRER
froekapsler paa spirer af lucerne

Fluorescerende pærer til Mikrogrønt

Et ekstra plus ved, at du vælger enten LED eller fluorescerende pærer i 6000-6500 kelvin til dit mikrogrønt er, at lyset er behageligt for øjet.

Det skyldes, at 6000 kelvin minder om varmt sollys. Til sammenligning er 6500 kelvin lidt mere koldt dagslys. Begge er dog langt mere behagelige for øjet og stemningen i køkkenet, end det blå eller røde lys, som du ser hos nogle professionelle dyrkere. 

En yderligere fordel ved de pærer, du finder her i shoppen er, at deres lys vil gøre dig både frisk og mere glad i de mørke måneder af året. Så måske er det ikke kun dit mikrogrønt, der skal nyde lyset??

Fik du svar på dit spørgsmål?

Fandt du svaret på dit spørgsmål om lys til Spirer, Mikrogrønt, Ærteskud og Minigrønt?

Hvis ikke, du fandt svaret, er du meget velkommen til at sende mig en mail via kontaktformularen. Jeg svarer dig hurtigst muligt. Jeg sørger også for at udvide artiklen, så den besvarer spørgsmålet til glæde for andre.

Tak for dit input.
Miriam Sommer
FRISKE SPIRER 

    Spørgsmål fra andre læsere

    Har Spirer og Mikrogrønt brug for lys?

    Ja, men først, når planterne får blade. Det sker for spirer efter cirka 3 dage. Derpå kan spirer gro bare med dagslys til høst dag 6. Mikrogrønt er samme planter som bare gror til høst dag 10-14. Mikrogrønt har brug for kraftigt lys fra en vækstpære i 10-16 timer hvert døgn.

    Kan Spirer gro uden lys?

    Ja, de spirer, som ikke dyrkes til de får blade, gror fint helt uden lys. Det er Linser, Kikærter, Mungbønne og Ært til spirer. Alle øvrige spirer som dyrkes til de får blade, har brug for lys fra dag 3 af dyrkningen.

    error: Dette indhold er beskyttet