15 Kartoffel Porre Suppe opskrifter

Kartoffel porre suppe opskrifter i 15 lækre varianter med vegansk bacon, med/uden fløde, spirer og grøntsager.

Hvad er Kartoffel porre suppe?

Kartoffel porre suppe er en nem og lækker suppe. Du kan nyde suppen kold, lun eller varm. Den klassiske udgave af kartoffelporresuppe laves af kartofler, porrer og bouillon, der koges møre og blendes til en cremet konsistens.

Når suppen er færdig, kan du tilsætte lidt fløde, flødeost eller pikantost for at give suppen et strejf af umami smag.

Klassisk kartoffelsuppe med porre serveres med sprød bacon på toppen. Du kan dog opnå samme umami med vegansk ‘bacon’, ristede rodfrugter og rugbrødsstykker eller friske ærtespirer. Stegte bælgfrugter vendt i barbecuekrydderi, chili eller hvad der passer til opskriften, giver også en lækker umami + ekstra fylde i retten.

Jeg viser de mange lækre veganske varianter af topping i de forskellige opskrifter, hvor de passer ind til de øvrige ingredienser. Du kan også finde en liste med de nævnte Toppings her >

Lækker suppe med 5 Grundsmage

Inden jeg viser de 10 opskrifter giver jeg lige et fif til velsmagende Kartoffel porre suppe hver gang. Tricket er at smage suppen til med brug af de 5 grundsmage, som kokke bruger til at lave mad.

De 5 Grundsmage er Sød, Surt, Bittert, Salt, Umami. Formålet med at kende til de 5 grundsmage er at du:

  • forstår at afbalancere alle fem grundsmage i en ret, hvilket giver en komplet smagsoplevelse.
  • hurtigt kan forstå, hvorfor maden smager ‘flad’ eller ‘forkert’.
  • kan rette op på den manglende eller uønskede smag.

Så indsigten i grundsmagene gør det nemt for dig at opnå velsmag og bordglæde i enhver ret – det gælder også dine supper.

Jeg har skrevet et blogindlæg om De 5 Grundsmage her >

Klassisk Kartoffel porre suppe med aertespirer

1 Klassisk Kartoffel porre suppe

Klassisk Kartoffel porre suppe er en lækker nem udgave som altid vinder omkring bordet. Alle de øvrige varianter udspringer af den.

Ingredienser
0.5 kg kartofler
1½ porrer
1 spsk olivenolie
½ liter vand
1 terning grøntsagsbouillon rørt op i 1 dl varmt vand
½ fed hvidløg fint hakket
½ dl risfløde eller soyafløde
salt og peber
Forårsløg Rødløg og Solsikke spirer til pynt

Sådan gør du
1. Smelt smørret i gryden ved høj varme uden det bruner. Svits løg og kartofler let i 2 min. Hæld porrer i og svits det hele i 1 min.
2. Hæld bouillon ved og lad suppen koge i 15 min indtil grøntsagerne er møre.
Blend suppen til den er jævn. Du kan enten bruge stavblender eller en almindelig blender.
3. Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt fløde, salt og peber. Bring suppen til kogepunktet og skru straks ned igen for at den ikke bliver for tyk.
4. Server i skåle med pynt af grøntsager og spirer.

Sådan laver du Kartoffel porre suppe

Opskrifterne på alle 15 varianter af Kartoffel porre suppe i denne artikel er opbygget over den samme fremgangsmetode. Du finder en præcis trin for trin beskrivelse for hver variant under hver opskrift, men her får du den overordnede metode:

  1. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Svits løg og kartofler i 2 min til let brune. Tilsæt hakkede porrer og svits i 1 min.
  2. Hæld grøntsagsbouillon ved og lad koge i 15 min til grøntsagerne er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt risfløde, soyafløde, kokosmælk mælk eller vegansk pikantost, hvis det er i opskriften.
  5. Bring suppen i kog og smag til med salt og peber og krydderier.
  6. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.
Saadan renser du porrer

Sådan renser du porrer til suppen

Porrer dyrkes i sandet jord. Derfor bør du rense dine porrer grundigt, inden du bruger dem i suppen. Her får du et par tips:

  1. Skær de mørke blade af porrerne lige i overgangen, hvor farven begynder at blive mørkere. Du bruger kun den lyse del.
  2. Pil derpå det yderste lag af porren af og skær roden fra.
  3. Skær først porren på langs. Læg derpå hver halvdel med den flade flad side nedad. Skær derpå porren på tværs.
  4. Læg skiverne i en stor skål med koldt vand. Rør rundt i den med hænderne. Porrerne flyder naturligt, hvorimod sandet synker til bunds.
  5. Tag porrestykkerne op med hænderne og læg dem i et dørslag for at dryppe af. Vigtigt: Hæld ikke skyllevandet over i dørslaget, da du så fylder porrerne med sand igen.

Nu er dine porrer endelig klar til suppen.

Sådan vælger du gode, friske porrer

Porrer er ikke bare porrer. Gode porrer har en diameter under 3,8 cm. Det er vigtigt at vælge de slanke porrer, da tykkere porrer har tendens til at være mere seje og fibrøse. Deres smag er også mere flad end de slankere porrer.

Porrer skal desuden have lige stængler. De skal være faste med hvid hals og mørkegrønne blade. Porrens farver skal fremstå klare og friske. De må ikke være visne eller gule i farverne.

Det er vigtigt, at roden er hel. Den skal hverken være revnet eller forslået.

Selve rødderne skal være hvide. Hvis de er sorte er det tegn på, at porren har stået for vådt og er ved at rådne.

Husk at dufte til porren. Dens duft skal være frisk og indbydende.

Vælg altid friske ingredienser til din mad. Kun sådan får du den bedste forudsætning for velsmagende, lækre retter.

Rustik kartoffel porre suppe

2 Rustik Kartoffel porre suppe

Denne variant er ‘rustik’, fordi opskriften bruger bagekartofler – Russet kartofler. De er mere grynede end andre kartofler. Det kombineret med brugen af smør, fløde og hele kartoffelstykker giver suppen en mere mættende konsistens.

Ingredienser
10 gr smør
3 Porrer, halveret og skåret i skiver
3 fed hvidløg, hakket
6 kopper flydende grøntsagsboullion
6 Russet kartofler skåret i 1 cm tykke stykker
1 kop risfløde
Salt & Peber
Forårsløg i skiver og Solsikkespirer til pynt

Sådan gør du
1. Smelt smørret i gryden over middel varme. Steg porrer i smørret og rør i 2 min, indtil de er møre men ikke brune. Tilsæt hakkede hvidløg og rør i 2 minutter.
2. Hæld bouillon ved og bring til kogepunktet. Skru straks ned igen og lad suppen simre i 20 min, eller indtil kartoflerne er møre.
3. Denne suppe skal ikke blendes. Den lange simretid har frigivet stivelse fra kartoflerne og gjort suppen cremet.
4. Tilsæt risfløden, salt og peber og rør sammen til varm.
Server i skåle med pynt af grøntsager, spirer og ristede nødder.

De bedste kartofler til suppe

Der findes mange forskellige kartoffelsorter. Kartoflerne brugt i de viste opskrifter på Kartoffel porre suppe er de mellemstore spisekartofler.

Spisekartofler
Det er de mellemstore kartofler, du finder i supermarkedet hele året. Husk at des bedre kartoflerne smager, des bedre bliver suppen.

Bagekartofler / Russet kartofler
Du kan se disse kartofler brugt i ‘Rustik Kartoffel Porre suppe’. Disse kartofler er mere melede i konsistensen og man bruger dem oftest til bagekartofler eller kartoffelmos.
Du kan eventuelt trække noget af stivelsen ud af kartoflerne ved at skære dem kartofler i stykker og lægge dem i koldt vand i et kvarter, inden du koger dem. Det gør dem mindre melede og tunge i retten.

Nye kartofler
De ‘nye kartofler’ dukker op i supermarkedet i foråret. De er den første høst af friske kartofler fra markerne. De er typisk ret små, milde i smagen og meget fine i konsistensen. Denne type kartofler bruger man ikke til suppe. De er derimod lækre til kartoffelmadder og i friske salater. Du kan sagtens spise dem med skræl på, da skrællen er tynd på denne kartoffel. 

Kan man spise grønne kartofler?

Du bør ikke spise grønne kartofler og heller ikke spirede kartofler. Det gælder også selvom du koger dem. Derimod skal grønne og/eller spirede kartofler kasseres.

Kartofler bliver grønne, fordi de udsættes for lys. Så danner kartoflerne dels det ufarlige farvestof klorofyl. Men kartoflerne danner også de giftige stoffer glykoalkaloider, som består af solanin og chaconin. Beskadigede kartofler kan også have et højt indhold af glykoalkaloider, da kartoflen danner stoffet for at beskytte sig mod svampe og bakterier.

Nogle vælger bare at knække spirerne af kartofler og spise kartoflerne alligevel. Indholdet af glykoalkaloider er meget højt specielt i spirerne, men kan også være i resten af kartoflen, når den er begyndt at spire.

Hvis du spiser grønne kartofler, risikerer du at få mavekramper, kvalme, opkastning og diarré. Det er ikke til at se og smage, om de giftige stoffer er til stede, men grønne kartofler har en høj risiko for at have udviklet glykoalkaloider.

Du kan undgå grønne kartofler ved dels at tjekke dine kartoflers farve, når du køber dem. Tjek også at de ikke er spiret. Hjemme bør du altid opbevare dine kartofler mørk, tørt og gerne køligt.

Suppe 3

3 Kartoffel porre suppe uden fløde

Kartoffel porre suppe uden fløde med lang simretid for at gøre den cremet.

Ingredienser
25 g smør
350 g porrer
600 g kartofler
2 fed hvidløg
1 liter kogende vand
½ tsk herbamare eller 1 tern grøntsagsboullion
1 laurbærblad
salt og peber

Sådan gør du
1. Lad smør smelte i gryden uden at brune. Steg porrer i 4 min til møre men ikke brune. Tilsæt finthakkede hvidløg og rør i 1 minut.
2. Hæld vand, kartofler, laurbærblad og bouillon i gryden og bring til kogepunktet.
3. Skru straks ned igen og lad suppen simre i 20 min, eller indtil kartoflerne er møre. Den lange simretid frigiver stivelse fra kartoflerne og gør suppen cremet. 
4. Suppen skal ikke blendes, men du kan mose den let med en kartoffelmoser, hvis du ønsker den tykkere.
5. Tilsæt salt og peber og rør sammen til varm.
Server i skåle med pynt af grøntsager, spirer og ristet rugbrød.

Hvor længe holder Kartoffelsuppe?

Klassisk kartoffel porre suppe kan holde sig 3-4 dage på køl. Genvarm kun den mængde, du kan spise ved hvert måltid i stedet for at opvarme det hele igen og igen.

Kan man fryse Kartoffelsuppe med fløde?

Du kan godt fryse Kartoffelsuppe. Den kan holde sig i 3 mdr i fryseren. Suppen vil skille ved opvarmning, hvis den indeholder mælkeprodukter, men det smages ikke.

Hvordan får man tyk cremet suppe?

Hvis du ikke vil bruge fløde i suppen, er tricket at lade suppen simre over svag varme inden servering. Det frigiver stivelse fra kartoflerne. Stivelsen gør suppen tyk og cremet.

Hvorfor sauterer man grøntsager?

Man sauterer – steger grøntsagerne over lav varme – i starten af opskriften for at trække smagen ud af grøntsagerne. Det er vigtigt, at hverken smør eller grøntsager bliver brune.

Hvordan pynter man kartoffelsuppe?

Du bør vælge at pynte med ingredienser, der passer i smagen til suppen. Til Kartoffel porre suppe er det: Porrestykker, Løg, Ristet brød, frø, nødder, krydderurter og friske Spirer.

Hvilke friske Spirer er gode i suppe?

Du kan dyrke mange forskellige friske Spirer. De bedst egnede til kartoffelsuppe er: Kikært, Linser, Mungbønne og Ærter. De er modne efter kun 2-3 dages dyrkning. Læs mere >

4 Kartoffelsuppe med bacon og porrer

Kartoffelsuppe med vegansk bacon og porrer. Du kan se veganske varianter af bacon og andre umamirige toppings her >

Ingredienser
5 gr smør
40 gr hakkede zittauerløg
500 gr rå kartofler i små tern
300 gr friske porrer skåret i ringe
1 kop grøntsagsbouillon
½ dl soyafløde
1 knivspids groft salt
Friskkværnet hvid peber
Se veganske bacon varianter nedenfor

Sådan gør du
1. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg løg, kartofler og porrer ved svag varme i 4 min.
2. Hæld bouillon ved og lad suppen koge i 15 min til grøntsagerne er møre.
3. Blend suppen, til den er jævn.
4. Hæld suppen tilbage i gryden. Tilsæt fløde, salt og peber. Bring suppen i kog og smag til.
5. Pynt med vegansk bacon, en smule fløde og snit af porrer.
Billedet viser stegte kikærtespirer som del af topping.

Suppe 4

6 toppinger til Kartoffel porre suppe

I stedet for den traditionelle bacon topping får du her 7 lækre ideer. De bidrager alle med Umami – Den unikke 5 grundsmag, som giver suppen et pift af salt/fedt/røget smag.

RØDTANG

Den spiselige rødtang ved navn Søl /Dulse (Palmaria palmata) vokser i tidevandszonen på Atlanterhavets og Stillehavets nordlige kyster.

Sådan gør du:
Søl kaldes Havets bacon og har samme smag. Du skal derfor bare kort stege den i smør på panden eller tørriste den i ovnen, til den er sprød. Lad den køle af på en rist.

RISPAPIR

Rispapir er en anden 100% vegansk pendant til bacon.

Til denne topping skal du bruge det hvide rispapir. Du kan finde rispapir i alle velassorterede supermarkeder og helsekostbutikker.

Ingredienslisten og metoden er lidt mere krævende end de øvrige toppinger. Så du får opskriften her >

RODFRUGTER

Stegte mørke svampe, Tofu, Lotusrod og Gulerødder bidrager alle med Umami og er lækre som topping. Du behøver ikke bruge dem alle i suppen.

Sådan gør du: 
Skyl tør dem godt. Snit i fine skiver. Vend i tørt grillkrydderi eller barbecuesauce med røget smag. Steg på panden i kokosolie, til de er let gyldne. Drys på suppen.

BÆLGFRUGTER

Du kan lave lækkert sprødt topping af kikærter, soyabønner, linser og mungbønner.

Sådan gør du: 
Kog bælgfrugterne eller hæld dem ud af dåsen med vandlage. Skyl godt efter så de er kolde og rene. Dryp af til tørre. Vend dem i tørt grillkrydderi eller barbecuesauce med røget smag. Steg på panden i  en smule kokosolie, til de er let gyldne i overfladen.

SPIRER

Du kan eventuelt spire kikærter, soyabønner, linser og mungbønner i stedet for at koge dem. Det sparer strøm og giver ekstra frisk smag.

Sådan gør du: 
Dyrk spirerne i 2 dage i enhver spirebeholder. De er modne, når spiren er 1 cm lang. Skyl godt, tør dem og vend dem i grillkrydderi blandet med olie eller barbecuesauce med røget smag. Bag i ovnen til gyldne.

RUGBRØD

Mørkt rugbrød indeholder umami selv uden det er stegt. Vælger du at riste det med en smule krydret smør, bliver det en sand lækkerbisken.

Sådan gør du: 
Køb noget frisk, mørkt rugbrød i god kvalitet. Smuldr eller skær det i fine stykker.  Vend det i olie krydret med grillkrydderi eller hjemmelavet hvidløgssmør. Steg på panden eller bag i ovnen til stykkerne er sprøde.

5 Sund kartoffel porre suppe

Sund kartoffel porre suppe med 100% veganske ingredienser

Ingredienser
1 spsk olivenolie
1 løgring
3 mellemstore porrer
2¼ kg kartofler skåret i tern
1½ tsk tørret timian eller Herbes de provence
1 laurbærblad
4 kopper grøntsagsbouillon
salt og peber
Hakket persille eller spirer til pynt
Risfløde/soyafløde til pynt

Sådan gør du

  1. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Svits løg, porrer og kartoffeltern i 4 min ved svag varme.
  2. Hæld grøntsagsbouillon ved. Lad koge i 15 min til grøntsagerne er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Bring suppen i kog og smag til med salt og peber og krydderier.
  5. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.
Suppe 5
Suppe 6

6 Vegansk kartoffel porre suppe

Vegansk kartoffel porre suppe med tofu tern og spirer

Ingredienser
500 g kartofler
1 løg
300 g porrer
1 spsk. plantesmør
½ liter vand
1 terning grøntsagsbouillon eller ¼ tsk herbamare
1 spsk. frisk timian eller 1 tsk. tørret timian
1 dl plantefløde
Salt og peber
Topping af fløde, friske spirer og stegt røget tofu i tern.

Sådan gør du

  1. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg løg, porrer og kartofler i 5 min ved svag varme
  2. Hæld grøntsagsbouillon ved og lad koge i 15 min til grøntsagerne er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt plantefløde og bring suppen i let kog. Smag til med salt, peber og krydderier.
  5. Steg tofutern og servér suppen pyntet med topping.

Den bedste blender til suppe

Du kan bruge både stavblender og bordblender til din suppe.
Da suppen er varm, bør du dog sørge for, at blenderen er egnet til varme væsker. Du kan få gode bordblendere med kander af tykt glas. Når du bruger en blender med glaskande, kan du blende selv ret varme væsker.

Fordelen ved en stavblender er derimod, at du undgår ekstra opvask.

Hvordan laver du suppe uden blender?

Du kan godt lave Kartoffel porre suppe uden blender. Hvis du lader suppen simre i 20 minutter i stedet for at lade den koge, frigives mere stivelse fra kartoflerne.
Det gør suppen mere fyldig, tyk og cremet. Suppen bliver lidt mere klumpet uden blender, men grøntsagerne er dejligt møre af varmen.
Se en opskrift uden blender under Rustik Kartoffel Porre Suppe >

Suppe 7

7 Cremet kartoffel porre suppe

Denne variant er en ekstra cremet kartoffel porre suppe. Den tykke konsistens får du ved at lade suppen simre i lang tid.

Ingredienser
1 spsk plantesmør
1 mellemstort løg grofthakket
2 fed hvidløg grofthakket
500 gram kartofler skrællede og skåret i tern
2 porrer i skiver
1¼ liter kogende vand med 2 bouillonterninger
1 dl plantefløde
¼ lime
salt og peber
Pynt af spirer, timian og ristet rugbrød

Sådan gør du

  1. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg løg, porrer og kartofler i 4 min over svag varme uden de bliver brune.
  2. Hæld grøntsagsbouillon i. Lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt fløde og og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad derpå simre, til konsistensen er tyk.
  5. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.

8 Porresuppe med vegansk flødeost

Denne Kartoffel Porre Suppe har masser af smag og fylde.

Ingredienser
1 spsk smør eller olie
1 fed hvidløg
1 terning grøntsagsboullion
500 g kartofler i grove tern
1 mellemstor persillerod i tern
300 gr porrer i skiver
¼ spsk tørret timian eller 1 spsk frisk timian
½ liter kogende vand
3 store spsk vegansk pikantost eller flødeost
Salt og peber
Frisk persille eller basilikum og spirer til pynt

Sådan gør du

  1. Smelt smør i gryde uden det bruner. Sautér løg, porrer og kartofler i 5 min over svag varme, til smagen er trukket ud.
  2. Hæld vand, persillerod og grøntsagsbouillon i gryden. Lad koge i 15 min til grøntsagerne er møre.
  3. Blend suppen til konsistensen er grov i konsistensen for mere bid og fylde. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Bring suppen i let kog. Tilsæt krydderier og vegansk ost.
  5. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.
Porresuppe med vegansk floedeost

Vegansk ost og fløde til suppe

Ost og fløde behøver ikke være et mejeriprodukt. Der findes lækre veganske oste og fløder. De er tilvirket til at være lige så nemme at bruge i din mad som traditionelle oste og fløder.

Du kan finde begge dele i de fleste supermarkeder i dag. Alternativt kan du finde dem i din helsekostbutik.

Vegansk creme fraiche til suppe

I dag kan du få vegansk creme fraiche lavet på havre. Den hedder Oatly Fraiche 15% fedt og smager udmærket.

Du finder Oatly Fraiche hos Bilka, Føtex, Kvickley og Irma. Visse andre butikker har den også, hvis der er efterspørgsel nok i den pågældende butik.

Suppe 9

9 Krydret Kartoffelsuppe med grøntsager

Krydret kartoffel porre suppe med pastinak, jordskok er 100% vegansk og rig på smag.

Ingredienser
1 spsk plantesmør
1 fed hvidløg
350 gr porrer
500 gr kartofler
1 pastinak
1 jordskok
1 liter grøntsagsbouillon
½ dl plantefløde
Salt, peber og tørret timian
Vegansk Topping og Spirer – se ovenfor >

Sådan gør du

  1. Rens og snit grøntsager groft. Lad smørret smelte i gryde. Sautér grøntsager over svag varme i 10 min for at trække smagen ud.
  2. Hæld grøntsagsbouillon i. Lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt fløde og og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad simre til konsistensen er som ønsket.
  5. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.

10 Kartoffelsuppe med selleri

Kartoffel porre suppe med selleri og fløde giver en smagsrig suppe.

Ingredienser
1 spsk plantesmør
1 fed hvidløg
400 g rodselleri
200 gr porrer
300 gr kartofler
¾-1 liter grøntsagsbouillon
½ dl plantefløde
Citronsaft
Salt, peber og tørret timian
Vegansk Topping og Spirer – se ovenfor >

Sådan gør du

  1. Hak grøntsagerne fint. Lad smørret smelte i gryde og sautér grøntsager i 5 min over svag varme uden de bliver brune.
  2. Hæld grøntsagsbouillon i. Lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt fløde og og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad derpå simre, til konsistensen er som ønsket.
  5. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.
Suppe 10
Suppe 1

11 Porre kartoffel suppe med gulerødder

Suppen er vist med gule gulerødder i suppen. Topping af friske spirer og violette gulerødder. Du kan bruge violette gulerødder i suppen for en violet farve.

Ingredienser
3 spsk olie eller plantesmør
2 slanke porrer
3 middelstore kartofler
2 mindre gulerødder
1 liter grøntsagsbouillon
½ dl plantefløde
salt og peber
Vegansk Topping og Spirer – se ovenfor >

Sådan gør du

  1. Snit grøntsager. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg løg, porrer, gulerødder og kartofler i 4 min over svag varme uden de bliver brune.
  2. Hæld grøntsagsbouillon i. Lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt fløde og og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad derpå simre, til konsistensen er tyk.
  5. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.

12 Kartoffel porre blomkål suppe

Blomkål i Kartoffel Porre suppe giver en lækker fylde og smag.

Ingredienser
3 spsk olie eller plantesmør
250 gr slanke porrer
450 gr kartofler
200 gr frisk blomkål
1 liter grøntsagsbouillon
½ dl plantefløde
salt og peber
Frisk eller tørret timian, persille eller basilikum
Vegansk Topping og Spirer – se ovenfor >

Sådan gør du

  1. Snit grøntsager. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg løg, porrer, blomkål og kartofler i 4 min over svag varme uden de bliver brune.
  2. Hæld grøntsagsbouillon i. Lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt fløde og og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad derpå simre, til konsistensen er tyk.
  5. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.
suppe 12
Kartoffel porre suppe med champignon

13 Kartoffel porre suppe med champignon

Kartoffel Porre suppe med champignon giver en suppe rig på umami.

Ingredienser
2 spsk plantesmør
½ løg
1 fed hvidløg
250 g champignon, rørhatte eller anden mørk svamp
250 gr slanke porrer
½ persillerod
450 gr kartofler
1 liter grønsagsbouillon
Tørret eller frisk timian
½ dl plantefløde
Salt, peber og mild paprika

Sådan gør du

  1. Snit grøntsager og svampe Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg svampe, løg, porrer og persillerod i 4 min over svag varme uden de bliver brune.
  2. Hæld grøntsagsbouillon og kartofler i og lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt fløde og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad derpå simre, til konsistensen er tyk.
  5. Servér pyntet med Vegansk Topping og Spirer – se ovenfor >

Sådan vælger du svampe til suppe

De bedste svampe til din varme Kartoffel porresuppe er mørke svampe. Det vil sige Champignon, Portobello, Morel, Shiitake og Porcini.

Mørke svampe er bedst, da de bidrager med en mere aromatisk umami smag. Det vil sige den unikke smag af røget, krydret, fedt og salt.

Du kan spise dem rå, men for at få fuld udbytte af deres runde smag, kan du stege dem let. Det kan du gøre på panden i olivenolie eller smør mixet med et let drys salt og peber.

Derefter er svampene lækre som topping på din suppe.

Sådan får du ekstra umami i suppe

Umami er den 5 grundsmag. Det er smagen, som er en kombination af salt,fedt og røget.

Du får den mest velsmagende suppe, når du sørger for at alle 5 smage er i din suppe. Det vil sige Sødt, Bittert, Surt, Salt og Umami. Du kan læse mere om de fem grundsmage her >

Du får mere umami i din suppe ved at stege dine løg og kartofler let, men grøntsagsboullion har typisk også alle fem smage. Hvis du yderligere bruger topping med umami som mørke svampe, ristet rugbrød, nødder og stegte bælgfrugter, får du endnu mere lækker smag til din suppe.
Du kan se forslag til 6 lærkre toppings ovenfor >

Suppe 14

14 Kartoffel porre suppe med pastinak

Pastinak i Kartoffel Porre suppe skaber en ekstra rund smag.

Ingredienser
1 spsk olie eller plantesmør
250 gr slanke porrer
450 gr kartofler
200 gr frisk pastinak
1 liter grøntsagsbouillon
½ dl plantefløde
salt og peber
Frisk eller tørret timian
Vegansk Topping og Spirer – se ovenfor >

Sådan gør du

  1. Snit grøntsager. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg løg, porrer, pastinak og kartofler i 4 min over svag varme uden de bliver brune.
  2. Hæld grøntsagsbouillon i. Lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
  3. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  4. Tilsæt fløde og og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad derpå simre, til konsistensen er tyk.
  5. Servér pyntet med topping og pyntegrønt.

15 Kartoffel porre suppe med spirer

Pastinak i Kartoffel Porre suppe skaber en ekstra rund smag.
Ingredienser
1 spsk olie eller plantesmør
100 gr tørre kikærter eller grønne linser til spirer
250 gr slanke porrer
450 gr kartofler
50 gr pastinak
1 liter grøntsagsbouillon eller ½ tsk herbamare
½ dl plantefløde
salt og peber
Frisk eller tørret timian
Vegansk Topping og Spirer – se ovenfor >

Sådan gør du

  1. Dyrk spirer i 2-3 dage som vist nedenfor. Høst inden de får blade.
  2. Snit grøntsager. Lad smørret smelte i gryde uden det bruner. Steg løg, porrer, pastinak og kartofler i 4 min over svag varme uden de bliver brune.
  3. Hæld grøntsagsbouillon i. Lad koge i 15 min til grøntsager er møre.
  4. Blend suppen i en skål eller blender til konsistensen er som ønsket. Hæld suppen tilbage i gryden.
  5. Tilsæt fløde, spirer og krydderier. Bring suppen i let kog og skru straks ned igen. Smag til og lad derpå simre i 10 min.
  6. Servér pyntet med friske spirer, fløde og pyntegrønt.
Suppe 15

Dyrk selv Spirer til din suppe

Vil du selv dyrke friske spirer til pynt eller fyld i din suppe?

Det er nemt og sjovt. Du kan dyrke dem i små bakker i dit køkken. Kikærter spirer på 4 dage. Spirer med blade tager 6 dage.

Spirer er 100% økologiske og gror uden jord. Du skal kun skylle bakken morgen og aften med vand fra hanen. Naturen klarer resten!

Spirer gror i øvrigt lige nemt hele året rundt….Er du nysgerrig?

SÅDAN DYRKER DU SPIRER · VIDEO
SpirePerle spirekasse med modne spirer i koekken

Sådan dyrker du Spirer

Hvordan trin 1
Hvordan trin 2
Hvordan trin 3
Hvordan trin 4
Hvordan trin 5
Hvordan trin 6

Alt til Spirer i shoppen

Du finder alt til at dyrke Spirer i shoppen.
Jeg guider dig gerne via SMS eller chat.

Har du spørgsmål til Spirer?

Jeg er altid klar til at give dig et godt råd og tips til din dyrkning af Spirer eller Mikrogrønt. Eller måske søger du flere ideer til mad med Spirer?

Du er velkommen til at sende dit spørgsmål via kontaktformularen eller ringe til mig.

Rigtig god spirelyst
Miriam Sommer

    Spørgsmål fra andre læsere

    Kan man lave Kartoffel Porre Suppe med Spirer?

    Ja, du kan enten bruge Spirer som ingrediens eller som pynt. Som ingrediens er de robuste Linsespirer, Ærtespirer, Mungbønnespirer og Kikærtespirer de bedste. De bevarer sprødheden godt og er rige på planteprotein. Som pynt er Solsikkespirer og Kløverspirer rigtig lækre.

    Kan man lave vegansk Kartoffel Porre Suppe?

    Ja, du kan bruge grøntsagsboullion, plantesmør, plantefløde og tofubacon i stedet for de traditionelle ingredienser. Alle 15 opskrifter i dette blogindlæg er veganske…og SÅ lækre.

    error: Dette indhold er beskyttet